Vejen fra himmel til helvede har været ubønhørlig kort for dansk økonomi.

For blot et år siden kunne regeringen præsentere et offentligt overskud på over 60 milliarder kroner og prale af en ledighed, der var historisk lav.

Nu er billedet det stik modsatte, og når finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i dag lægger sit forslag til finansloven frem, bliver der næppe mange henvisninger til forgængeren Thor Pedersens »fine tusindårsmodeller«, der viste, at »over tid ender det med, at vi ejer hele verden«.

LÆS ARTIKELRegeringen forventer underskud på 85 mia.

Men selv om man skal have taget en morfar af de tunge for at have overhørt alarmen fra den verdensomspændende finanskrise, melder spørgsmålet sig alligevel: Hvordan kunne det gå så hurtigt ned ad bakke for Danmark?

Skattelettelser og højere udgifter
For ganske vist bliver der dagligt stanget fyresedler ud i bundter, og arbejdsløsheden er på rekordtid fordoblet, men ledigheden er stadigvæk forholdsvis lav sammenlignet med for fire år siden.

Og dengang kørte det offentlige vel at mærke med et gigantisk overskud.

Forklaringerne på det kolossalt hurtige omslag i økonomien er flere, og Finansministeriet nævner selv skattelettelserne til næste år som en af årsagerne. I de kommende år falder skattetrykket, mens det offentlige udgiftstryk og gælden stiger.

Men dertil kommer, at staten igennem de seneste har vænnet sig til nogle rekordstore indtægter fra blandt andet moms, virksomhedsskatter, Nordsøolien og skatter på pensionsafkast.

LÆS ARTIKELNordsøens sorte guld forsvinder

Underskud på seks storebæltsbroer
»Regeringen har hidtil haft medvind på grund af de ekstraordinære indtægter. Men de tider er slut nu, og derfor kan regeringen ikke gemme sig længere og fortsætte med et stort offentligt forbrug. Nu bliver de overskredne budgetter blotlagt i tallene og udstiller manglen på reformer, der kan flytte folk fra passiv forsørgelse over i varig beskæftigelse«, siger chefanalytiker i den liberale tænketank Cepos, Anders Borup Christensen.

Cepos har regnet på regeringens økonomiske nøgletal og er nået frem til, at der på blot to år vil være skabt en ubalance mellem de offentlige indtægter og udgifter på cirka 122 milliarder kroner, eller hvad der populært sagt svarer til værdien af seks storebæltsbroer.

Det er endog et forsigtigt skøn i forhold til det minus, regeringen ventes at offentliggøre i dag, så der kan lægges endnu en fast forbindelse til regnestykket.

De fede tider er forbi
Når den forholdsvis lave ledighed ikke slår mere igennem på de offentlige finanser, skyldes det ifølge tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen, professor Torben M. Andersen, at den danske arbejdsstyrke som helhed falder.

LÆS ARTIKELArbejdsløsheden hamrer over 100.000

Store årgange går på pension og erstattes af små årgange, og unge begynder på en uddannelse, fordi de ikke har udsigt til at få noget arbejde.

»Vores offentlige sektor er kolossalt følsom over for, hvor mange der er i beskæftigelse, fordi langt det største skatteprovenu kommer fra mennesker i arbejde. Derfor er faldet i arbejdsstyrken en af de væsentligste forklaringer på det hurtige skift«, siger Torben M. Andersen.

Vejen væk fra afgrunden
Han tror ikke på, at de »exceptionelt gode år« vender tilbage inden for en overskuelig årrække, og ifølge Torben M. Andersen vil det være »naivt at tro, at de bliver reglen i fremtiden«:

»Hvis de gode år har været undtagelsen, så står vi i en meget alvorlig situation, for vi kan ikke blive ved med at køre med meget høje underskud. Fortsætter regeringen den nuværende kurs uden at gennemføre reformer, kommer den ikke uden om at hæve skatten«.

Der er hårdt brug for reformer
Ifølge cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen, befinder Danmark sig ikke på »afgrundens rand«, men der er hårdt brug for reformer.

LÆS ARTIKELKommission: Det er vores forslag eller højere skat

»Det er helt ved siden af, at man eksempelvis udskyder arbejdet med Arbejdsmarkedskommissionens forslag. Man skal ikke lægge reformarbejdet til side under en krise. Jo flere penge vi bruger nu, jo færre kan vi bruge i fremtiden«, siger han.

Vismand og professor ved Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen betegner den store gældsopbygning som bekymrende.

»Folk behøver ikke frygte, at vi bevæger os mod afgrundens rand. Men for at få offentlige budgetter til at hænge sammen skal reformerne alligevel gennemføres – så gør det nu, samtidig med at man stimulerer økonomien«, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.