Det er ikke hver dag, at en integrationsborgmester tager afstand fra en religiøs minoritet i sin by.

Ikke desto mindre er det, hvad den københavnske socialdemokratiske beskæftigelses- og integrationsborgmester, Jakob Hougaard, gør i et debatindlæg i Politiken lørdag, hvor han klart vender ryggen til den planlagte moske i Københavns Nordvestkvarter.

LÆS Hougaard: Vend ryggen til moskeen på Vibevej

»Jeg har for længst gjort op med mig selv, at jeg ikke vil sætte mine ben i moskeen på Vibevej, hvis den nogensinde bliver bygget«, skriver borgmesteren.

Måske nære bånd til det iranske præstestyre
Årsagen til den voldsomme udmelding er, at den shiamuslimske forening, der vil bygge moskeen, kan have nære bånd til det iranske præstestyre.

LÆSMoské bygges med penge fra Iran

I hvert fald har der været forhandlinger med iranske rigmænd om finansieringen, og ifølge Weekendavisen er moskegrunden købt med hjælp fra den iranske ambassade.

»Jeg mener, at vi som samfund må være på vagt, når den iranske stat kan få et brohoved ind i Danmark og påvirke religiøst og politisk«, siger Jakob Hougaard.

Kommunen kan ikke gribe ind
Men selv om borgmesteren ville gribe ind, er der ikke meget, kommunen kan gøre.

Et notat fra kommunens chefjurist til overborgmesteren understreger, at kommunens myndighed i forhold til anvendelse og opførelse af bygninger kun handler om at varetage byplanens »saglige æstetiske interesser«.

LÆSK kræver åbenhed om moské

En granskning af byggeriets finansieringen hører ikke under kommunens myndighed.

Jakob Hougaard så dog gerne, at kommunen fik beføjelserne.

»Jeg ville gerne, at vi havde en lovgivning, så vi kunne gribe ind og ikke tillade det her. På linje med at jeg kunne tænke mig, at vi kunne gribe ind over for rockerborge, som ikke bidrager til den fredelige sameksistens«, siger han.

Socialdemokrater i hver sin lejr
Med sin skarpe markering i dagens avis gør integrationsborgmesteren imidlertid ikke kun op med de shiamuslimske moskebyggere. Han lægger sig samtidig ud med sine socialdemokratiske kolleger på rådhuset.

Ordføreren for den socialdemokratiske gruppe på rådhuset, Anne Vang, har nemlig – uafhængigt af Jakob Hougaard – også bidraget til debatsiderne i dagens avis. I Kroniken fremlægger hun omtrent det modsatte synspunkt.

LÆSKronik: Vi nægter at forskelsbehandle

Frygt for at muslimer føler sig marginaliserede
Anne Vang frygter, at politikerne med deres skarpe meldinger kun opnår, at muslimerne føler sig marginaliserede, hvilket ikke forebygger fundamentalistiske miljøer – tværtimod.

Og ved at forbyde en moske forhindrer man ikke rekruttering af rabiate muslimer.

»Der ligger allerede i dag en moske på grunden, så hvis der foregår noget, som er kritisk, kan det foregå allerede i dag. Fundamentalisme vokser ikke i de religiøse symboler, i kupler og minareterne. Den kan lige så vel udgå fra et kælderlokale som fra en flot ny bygning«, siger Anne Vang. Hun synes i øvrigt, at muslimerne bliver udsat for urimelig forskelsbehandling.

Også givet grønt lys til en udbyggelse af synagoge
Anne Vang henviser til, at der på det selv samme møde i Borgerrepræsentationen, hvor der blev givet foreløbigt grønt lys til moskeen på Vibevej, samtidig blev givet lov til at udbygge en synagoge.

LÆSKøbenhavn siger ja til moské

»Jeg har ikke hørt nogen efterspørge en stillingtagen til synagogens økonomi. Jeg har heller ikke hørt nogen spørge ind til, hvorvidt der skulle være israelske pengemænd bag«, skriver hun i dagens Kronik.

Ritt vil ikke gå nærmere ind i uenigheden
Samtidig frabeder Anne Vang sig, at Borgerrepræsentationen, som Jakob Hougaard foreslår, skal skelne mellem religioner i deres sagsbehandling.

»Jeg ønsker ikke en lovgivning, hvor vi som kommunalpolitikere skal tage stilling til, om vi opfatter visse religioner som moderate eller ej«.

Overborgmester Ritt Bjerregaard (S) vil ikke gå nærmere ind i uenigheden, men siger gennem sin pressesekretær, at »gruppeledelsen har diskuteret sagen og har vedtaget at bakke den linje op, som den politiske ordfører har lagt«.