Måske købte røverne planen til røveriet i en skummel handel i Stockholms underverden.

Man kan se det for sig. Lyssky skruppelløse røvere, der køber en færdigpakket plan - fremgangsmåden for et millionrøveri mod den danske pengecentral Loomis.

Det er i hvert fald én teori. Og der er mange flere.

Men teorierne er ikke nok, for politiet kan ikke bevise noget. Derfor er de mistænkte bag danmarkshistoriens største røveri på fri fod igen.

LÆS ARTIKEL Sag om gigantkup smuldrer for politiet

Røvere bankede hul i mur
Det eneste, vi ved med sikkerhed er, at værdihåndteringsfirmaet Loomis blev røvet for snart halvandet år siden. Seks maskerede mænd bankede hul i muren med en teleskoplæsser - en lille mobil kran.

Ind af hullet strømmede røverne med hævede våben, og ud af hullet strømmede røverne igen - nu med millioner af kroner. De forsvandt i to stjålne sorte Audier og efterlod en bombe og smed partisansøm bag sig for at standse forfølgere.

Dér stopper vores viden. Men det er også her politiets efterforskning begynder.

Den hemmeligerøverbørs
Sporene pegede hurtigt mod Sverige. Nok havde flugtbilerne fået skruet tyske og polske nummerplader på, men begge vogne var stjålet i Sverige.

Tidlligere havde broderlandet været ramt af røverier, som var udført efter samme model.

Fire måneder efter røveriet mod Loomis hamrede en gruppe røvere en gummiged igennem væggen til Dansk Værdihåndtering i Brøndby. De stak af med 60 millioner, og efterlod partisansøm og brændende biler bag sig. Fremgangsmåden var atter den samme.

LÆS ARTIKEL Røvere plyndrer pengecentral

Om folkene bag Brøndby-røveriet var inspirerede copycats, eller om de havde købt deres plan, melder historien ikke noget om. En gruppe svenskere blev anholdt ti dage efter røveriet, og der begyndte at tegne sig et mønster.

Rygter om røveribørs
Samtidig florerede rygter om en hemmelig røveribørs i Stockholm. Et sted, hvor man kunne købe sig detaljerede planer over de store kup.

»Jo, der er den her teori om, at man kunne købe røveriplaner i Stockholm«, fortæller vicepolitiinspektør Carsten Jansson, der er efterforskningsleder på Loomis-sagen.

»Det er historier, der går i den svenske underverden, men det er ikke noget, vi kan bevise«.

Sådan en plan må da være dyr?

»Ja, hvis man laver så meget research på et kup og så sælger det, så koster det nok millioner. Men måske tør dem med planerne bare ikke udføre røveriet selv. Det er ikke noget, vi ved«, siger han.

Røverkongen kommer på scenen
I sagen om Loomis fik dansk politi i samarbejde med deres svenske kolleger anholdt og sigtet fem svenske mænd over en periode på ni måneder.

Tre af de anholdte er i starten af 20'erne, mens de to sidste er brødre i 40'erne.

Den ene af brødrene vakte opsigt, da han tidligere havde siddet fire år i fængsel for et røveri i Nässjö i 2003. I den forbindelse var han i den svenske presse blevet døbt 'Røverkongen'.

LÆS ARTIKEL Svensk 'røverkonge' sigtet for millionkup

I retten i Glostrup sad han mørkhåret og fuldskægget og nægtede alt, mens anklageren berettede, at 'Røverkongen' havde truet sig til millionerne med en maskinpistol. Han blev varetægtefængslet, ligesom de andre.

Alle de mistænkte, unge som ældre, var »rimelig godt kendte af det svenske politi«, som Carsten Jansson udtrykker det. Og selvom de nu er blevet sat på fri fod igen, tror efterforskningslederen stadig, at de er gerningsmændene.

»Vi har en særdeles god mistanke, men vejen til at få dem dømt er svær«, siger han.

Hvordan man slipper af med 62 millioner
Så nu er de alle på gaden igen. Statsadvokaten overvejer om der kan rejses sag på trods af bevisernes manglede vægt. Og næsten alle pengene er væk. Kun 200.000 kroner er dukket op.

De var hos en 35-årig svensk kvinde, der nu er anklaget for hæleri i Stockholm.

Men resten, de 61,8 millioner danske kroner i kontanter? Ja, dem er der ingen, der ved hvor er.

LÆS ARTIKELRøvernes millioner er pist borte

Kan man ikke forestille sig, at folk fra underverdenvil forsøge at få pengene ud af de mistænkte?

»Jo, den slags kan man gætte på«, siger han.

»Men de har ikke meldt til os, at de er blevet truet ...«

Carsten Jansson fortæller, at efterforskerne har en idé om, at de mistænkte er en del af en større svensk forbryderring, som også finsk politi har kig på. Men det kan heller ikke bevises.

Til gengæld betyder det, at de mistænkte ikke ligefrem er novicer ud i kriminalitetens kunst, og at de derfor også er i stand til at modstå pres, hvis andre kriminelle vil presse dem for penge.

»De er temmelig stærke. Vi anser dem som meget professionelle«, siger han.

Politiets vil stadig holde øje med de fem svenskere. Hvis de begynder at bruge løs af penge, vil politiet være over dem igen.

»Men man kan jo købe meget for penge«, siger efterforskningslederen, og tilføjer

»Med det mener jeg, at man kan jo få andre til at bruge penge for én«.

Hvad så nu?
Så indtil videre er opklaringen af Danmarks største røveri strandet. Statsadvokaten overvejer, om der skal rejses tiltale i sagen, men hvis der ikke kan føres en sag mod dem, så kan de kræve erstatning for den tid, de har siddet varetægtsfængslet.

Og efterforskningen?

Den fortsætter. Men det er ikke sikkert, at de seks-otte mand, som er sat af til sagen, får lov at fortsætte. De risikerer at blive skåret i bemandingen. Det samme gælder formentlig for de svenske efterforskere.

»Ja, de må også vurdere, hvor mange kræfter de kan afsætte«, siger Carsten Jansson.

»Det er ikke enhver sag, vi kan løfte. Men vi fortsætter fortrøstningsfuldt videre«.