Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 11. sep. 2009 KL. 21.33

Har 'Røverkongen' købt færdige kupplaner?

Beviserne mangler, men det vrimler med teorier om de fem svenskere, der er mistænkt for danmarkshistoriens største røveri.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Loomis-kuppet

- 1. april 2008: Seks maskerede mænd gennembryder væggen til pengehåndteringsfirmaet Loomis i Glostrup. Røverne er bevæbnede, og truer sig til 62 millioner kroner, som de flygter med i to audier.

- 24.september 2008 En 23-årig svensker bliver anholdt og mistænkt for røveriet.

- 19.december 2008 en 41-årig svensker af tyrkisk afstamning bliver anholdt i Sverige, hvor han er kendt under navnet 'Røverkongen'. Samtidig bliver en 35-årig svensk kvinde anholdt, sigtet for at hæleri med 400.000 kroner. De bliver udleveret til Danmark. I samme omgang bliver 'røverkongens' bror anholdt i Sverige, men modsætter sig udlevering til DK.

- 10. februar 2009 Svensk kvinde løsladt. Hendes sag overdrages til svensk politi.

- 26. maj 2009 En 24-årig svensker bliver anholdt i Stockholm. Samtidig bliver en 23-årig svensker anholdt på Københavns Vestegn, mistænkt for at være røvernes insider hos Loomis. Han bliver dog løsladt igen.

- 19.juni 2009 En 23-årig svensker udleveres til Danmark.

- 27.august 2009 Tre af de varetægtsfængslede løslades.

-10.september 2009 De sidste to anholdte sættes på fri fod.

Statsadvokaten overvejer nu, om der skal rejese tiltale mod de fem.

Måske købte røverne planen til røveriet i en skummel handel i Stockholms underverden.

Man kan se det for sig. Lyssky skruppelløse røvere, der køber en færdigpakket plan - fremgangsmåden for et millionrøveri mod den danske pengecentral Loomis.

Det er i hvert fald én teori. Og der er mange flere.

Men teorierne er ikke nok, for politiet kan ikke bevise noget. Derfor er de mistænkte bag danmarkshistoriens største røveri på fri fod igen.

LÆS ARTIKEL Sag om gigantkup smuldrer for politiet

Røvere bankede hul i mur
Det eneste, vi ved med sikkerhed er, at værdihåndteringsfirmaet Loomis blev røvet for snart halvandet år siden. Seks maskerede mænd bankede hul i muren med en teleskoplæsser - en lille mobil kran.

Ind af hullet strømmede røverne med hævede våben, og ud af hullet strømmede røverne igen - nu med millioner af kroner. De forsvandt i to stjålne sorte Audier og efterlod en bombe og smed partisansøm bag sig for at standse forfølgere.

Dér stopper vores viden. Men det er også her politiets efterforskning begynder.

Den hemmeligerøverbørs
Sporene pegede hurtigt mod Sverige. Nok havde flugtbilerne fået skruet tyske og polske nummerplader på, men begge vogne var stjålet i Sverige.

Tidlligere havde broderlandet været ramt af røverier, som var udført efter samme model.

Fire måneder efter røveriet mod Loomis hamrede en gruppe røvere en gummiged igennem væggen til Dansk Værdihåndtering i Brøndby. De stak af med 60 millioner, og efterlod partisansøm og brændende biler bag sig. Fremgangsmåden var atter den samme.

LÆS ARTIKEL Røvere plyndrer pengecentral

Om folkene bag Brøndby-røveriet var inspirerede copycats, eller om de havde købt deres plan, melder historien ikke noget om. En gruppe svenskere blev anholdt ti dage efter røveriet, og der begyndte at tegne sig et mønster.

Rygter om røveribørs
Samtidig florerede rygter om en hemmelig røveribørs i Stockholm. Et sted, hvor man kunne købe sig detaljerede planer over de store kup.

»Jo, der er den her teori om, at man kunne købe røveriplaner i Stockholm«, fortæller vicepolitiinspektør Carsten Jansson, der er efterforskningsleder på Loomis-sagen.

»Det er historier, der går i den svenske underverden, men det er ikke noget, vi kan bevise«.

Sådan en plan må da være dyr?

»Ja, hvis man laver så meget research på et kup og så sælger det, så koster det nok millioner. Men måske tør dem med planerne bare ikke udføre røveriet selv. Det er ikke noget, vi ved«, siger han.

Røverkongen kommer på scenen
I sagen om Loomis fik dansk politi i samarbejde med deres svenske kolleger anholdt og sigtet fem svenske mænd over en periode på ni måneder.

Tre af de anholdte er i starten af 20'erne, mens de to sidste er brødre i 40'erne.

Den ene af brødrene vakte opsigt, da han tidligere havde siddet fire år i fængsel for et røveri i Nässjö i 2003. I den forbindelse var han i den svenske presse blevet døbt 'Røverkongen'.

LÆS ARTIKEL Svensk 'røverkonge' sigtet for millionkup

I retten i Glostrup sad han mørkhåret og fuldskægget og nægtede alt, mens anklageren berettede, at 'Røverkongen' havde truet sig til millionerne med en maskinpistol. Han blev varetægtefængslet, ligesom de andre.

Alle de mistænkte, unge som ældre, var »rimelig godt kendte af det svenske politi«, som Carsten Jansson udtrykker det. Og selvom de nu er blevet sat på fri fod igen, tror efterforskningslederen stadig, at de er gerningsmændene.

»Vi har en særdeles god mistanke, men vejen til at få dem dømt er svær«, siger han.

Hvordan man slipper af med 62 millioner
Så nu er de alle på gaden igen. Statsadvokaten overvejer om der kan rejses sag på trods af bevisernes manglede vægt. Og næsten alle pengene er væk. Kun 200.000 kroner er dukket op.

De var hos en 35-årig svensk kvinde, der nu er anklaget for hæleri i Stockholm.

Men resten, de 61,8 millioner danske kroner i kontanter? Ja, dem er der ingen, der ved hvor er.

LÆS ARTIKELRøvernes millioner er pist borte

Kan man ikke forestille sig, at folk fra underverdenvil forsøge at få pengene ud af de mistænkte?

»Jo, den slags kan man gætte på«, siger han.

»Men de har ikke meldt til os, at de er blevet truet ...«

Carsten Jansson fortæller, at efterforskerne har en idé om, at de mistænkte er en del af en større svensk forbryderring, som også finsk politi har kig på. Men det kan heller ikke bevises.

Til gengæld betyder det, at de mistænkte ikke ligefrem er novicer ud i kriminalitetens kunst, og at de derfor også er i stand til at modstå pres, hvis andre kriminelle vil presse dem for penge.

»De er temmelig stærke. Vi anser dem som meget professionelle«, siger han.

Politiets vil stadig holde øje med de fem svenskere. Hvis de begynder at bruge løs af penge, vil politiet være over dem igen.

»Men man kan jo købe meget for penge«, siger efterforskningslederen, og tilføjer

»Med det mener jeg, at man kan jo få andre til at bruge penge for én«.

Hvad så nu?
Så indtil videre er opklaringen af Danmarks største røveri strandet. Statsadvokaten overvejer, om der skal rejses tiltale i sagen, men hvis der ikke kan føres en sag mod dem, så kan de kræve erstatning for den tid, de har siddet varetægtsfængslet.

Og efterforskningen?

Den fortsætter. Men det er ikke sikkert, at de seks-otte mand, som er sat af til sagen, får lov at fortsætte. De risikerer at blive skåret i bemandingen. Det samme gælder formentlig for de svenske efterforskere.

»Ja, de må også vurdere, hvor mange kræfter de kan afsætte«, siger Carsten Jansson.

»Det er ikke enhver sag, vi kan løfte. Men vi fortsætter fortrøstningsfuldt videre«.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
26. maj. KL. 19.44
spionmistænkt. Journalisten Per Michaelsen (tv) sammen med journalist Mette Herborg i forbindelse med udgivelsen af deres fælles bog 'Stasi og Danmark', der udkom i 1996. I bogen bliver en stribe danskere - primært fra venstrefløjen - koblet sammen med Stasis agenter eller beskyldt for at have talt over sig i forhold til de Østtyske myndigheder. - Foto: Claus Lunde

Historiker: Hvis journalist var agent, er det historiens ironi

Historiker blev beskyldt for, at Stasi havde snøren ude efter ham i Per Michaelsens bog.

Internationalt
26. maj. KL. 18.53

FN gør status over artilleribombardement af syrisk by

Norsk general kalder angreb i Houla i Syrien for »en brutal tragedie«.

Politik
26. maj. KL. 15.35
Skattepolitik. Joachim B. Olesen glæder sig over, at hans markante holdninger i Carina-debatten nu bærer frugt. - Foto: Joachim adrian

Joachim B. Olsen: Det er et paradigmeskifte på venstrefløjen

Jubel hos Joachim B. Olsen over skatteministerens accept af Carina-effekten.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe