De kommer på hospitalet for at få hjælp til at slippe af med vrangforestillinger og stoppe nedturen.

Men de ender med at tage livet af sig.

En gang hver anden uge begår en sindslidende borger selvmord, mens vedkommende er indlagt på en psykiatrisk afdeling i Danmark.

Antallet er ikke faldet de sidste 10 år
Fra sommeren 2008 og et år frem har 26 psykisk syge begået selvmord, til trods for at de var i sygehusenes varetægt, viser rapporter til Sundhedsstyrelsen.

Trods et væld af planer, anbefalinger og retningslinjer, der skal forhindre selvmordene, er antallet slet ikke faldet de seneste ti år.

LÆSMilliarder på vej til psykisk syge

»Det er et voldsomt højt tal. Det viser, at indsatsen på de psykiatriske afdelinger bestemt kan forbedres yderligere«, siger Anne Mette Dons, kontorchef i Sundhedsstyrelsen.

Men problemet er sandsynligvis endnu større, erkender myndighederne og bebuder en kulegravning af omfanget.

Formentlig endnu flere selvmord
For selv om sygehusene har pligt til at rapportere om selvmord til Sundhedsstyrelsens database, så sker det ifølge Anne Mette Dons ikke altid:

»Så der er formentlig flere selvmord end de 26, du omtaler. Derfor vil jeg meget gerne på baggrund af Politikens henvendelse tage initiativ til at få undersøgt til bunds, hvor mange selvmord det i virkeligheden drejer sig om. Den viden er nødvendig for at vurdere, om det skal give anledning til yderligere reaktioner fra vores side i Sundhedsstyrelsen«.

Sygehuse har nedskrevne retningslinjer
En national handlingsplan på området blev sat i værk i 1998.

Blandt andet med anbefalinger om at vurdere risikoen for, at psykisk syge patienter begår selvmord, ligesom sygehusene også blev rådet til at sikre afdelingerne mod selvmord – for eksempel ved at fjerne ledninger og skarpe genstande.

Sygehusene har også nedskrevne retningslinjer om, at en fast vagt skal holde øje med en patient, der er i risiko for at begå selvmord.

Bukserne revner mere og mere
Hos foreningen Bedre Psykiatri kalder generalsekretær Thorstein Theilgaard det »alarmerende«, at de mange planer ikke har forhindret selvmordene. Antallet af selvmord viser, at magthaverne ikke sætter behandlingen af psykisk syge danskere højt nok på dagsordenen.

»Det er endnu en brik i puslespillet, der viser billedet af en psykiatri, hvor bukserne revner mere og mere«, siger han.

Thorstein Theilgaard afviser, at flere planer er løsningen. Sygehusene har derimod brug for mere personale, der kan komme ind under huden på patienterne og forebygge, at de begår selvmord.

»Man kan jo ikke putte alle patienterne ind i gummiceller. Psykiatrien er så presset på ressourcer, at personalet ikke kan få enderne til at mødes. Patienter bliver udskrevet for tidligt, der bruges alt for meget tvang, og nu hører vi så, at der er et selvmord hver anden uge. Det er dybt tragisk«, siger han.

Regionerne skal oppe sig
Samtidig vurderer sygehusene langtfra altid patienternes risiko for at begå selvmord, til trods for at myndighederne anbefaler det. Det seneste år har psykiaterne undladt at foretage disse vurderinger af flere end hver tiende af 7.000 patienter indlagt med skizofreni.

Tallene kommer fra forskerne i sundhedsvæsnets nationale indikatorprojekt, der måler, om patienterne behandles fagligt set korrekt.

De konkluderer, at regionerne, der driver sygehusene, skal oppe sig.

Men psykiaternes formand, klinikchef Anders Fink-Jensen, understreger, at vurderingerne ikke er en garanti mod, at patienten begår selvmord. Han siger:

»Vi skal have bragt antallet af selvmord ned og har det også i fokus, men jeg har desværre ingen nem løsning at hive op af lommen«.