Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 24. sep. 2009 KL. 19.40

Allierede styrker advaret om jægerbog

Den omstridte jægerbog kan få konsekvenser for den måde, britisk militær opererer på i Afghanistan, siger britisk militærattache.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Foto: PR FOTO

Foto: PR FOTO

Sagen om den tidligere jægersoldat Thomas Rathsacks omstridte bog ’Jæger - i krig med eliten’ bliver nu et anliggende for Danmarks tætteste allierede i krigen i Afghanistan.

Både det amerikanske og det britiske militær har været til møder med den danske Forsvarskommando om bogen, der ifølge militæret og fogedretten indeholder fortrolige oplysninger.

LÆS ARTIKELForsvaret: Hele bogen er farlig

Det britiske militær har selv bedt om mødet, der fandt sted torsdag, fortæller den britiske militærattache, Dick McCormac.

»Det har været en stor sag i Danmark, hvor forsvaret har fået medhold af en domstol i, at bogen indeholder følsomme oplysninger. Derfor har vi taget kontakt til det danske forsvar for at få en drøftelse af sagen. Vi er interesserede i at vide, hvad det danske forsvar mener, at bogen kan have af konsekvenser for soldaternes sikkerhed«, siger han.

SAS-soldater må ikke røbe oplysninger
Briterne har selv de seneste år skærpet reglerne overfor soldater i Special Air Service, SAS, som svarer til det danske jægerkorps.

SAS-soldaterne skriver nu under på, at de ikke må røbe oplysninger om deres arbejde, hverken under eller efter ansættelsen.

LÆS ARTIKELBriterne har opgivet soldatercensur

Og den danske bog kan få konsekvenser for den måde britisk militær opererer på i Afghanistan, siger Dick McCormac:

»Vi sidder i øjeblikket og overvejer, om der er ting i bogen, som får konkrete konsekvenser for britiske operationer. Men hvis vi kommer frem til, at vi bliver nødt til at indføre ændringer, så vil vi ikke fortælle det offentligt af sikkerhedshensyn«, siger han.

Militærattache har selv læst bogen
McCormac har selv læst Jæger-bogen, men han ønsker ikke at fortælle, hvilke afsnit, han eventuelt mener vil kunne kompromittere britiske soldaters sikkerhed.

Også den amerikanske forsvarsattaché, Chris MacDonald har været til et møde om Rathsacks bog. Her fra er kommentarerne noget mere sparsomme. Men for første gang støtter det amerikanske forsvar offentligt dansk militær i deres bestræbelser på at stoppe bogen:

»Dansk og amerikansk millitær har holdt møde for at diskutere sagen. Det er blevet aftalt, at vi fortsætter en løbende dialog som nødvendigt«, siger MacDonald og tilføjer:

»Vi bakker fuldt op om det danske forsvar i dets indsats for at forhindre, at fortrolige informationer kommer ud«, siger han.

Amerikanerne har ikke selv henvendt sig
Politiken erfarer dog, at Thomas Rathsacks bog ikke har bragt sindene så meget i kog i det amerikanske forsvarsministerium Pentagon, at de selv har henvendt sig med instrukser til den amerikanske ambassade i Danmark om sagen.

Lars Sønderskov fra Forsvarskommandoen vil kun bekræfte, at der har været drøftelser med de to hovedallierede i Afghanistan. Udover det har han ingen kommentarer.

Siden sagen om Jæger-bogen startede er det blevet diskuteret voldsomt, om den indeholder fortrolige oplysninger. Tidligere militærfolk har kommet med analyser, som peger i begge retninger.

Annonce
Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe