Dyreværnsloven skelner ikke mellem seksuel og anden mishandling af dyr. Men det vil Dansk Folkeparti have lavet om på.

Justitsminister Lene Espersen mener ikke, at der er behov for at regulere det etiske aspekt i forbindelse med seksuelle overgreb på dyr.

Formanden for Folketingets fødevareudvalg og Dansk Folkepartis dyreetiske ordfører, Christian H. Hansen, er uenig.

»Det er usmagelig og et dyreetisk spørgsmål, som der er behov for at arbejde videre med«, siger Christian H. Hansen.

At de gældende regler i dyreværnsloven ikke yder tilstrækkelig beskyttelse i tilfælde af seksuelle overgreb mod dyr, er Lene Espersen ikke bekendt med.

»Jeg har derfor ikke aktuelle overvejelser om at foreslå en ændring af dyreværnsloven«, skriver Lene Espersen i et svar til Christian H. Hansen.

Ingen selvstændig kriminel handling
Justitsministeren henviser til, at det såkaldte Dyreværnsudvalg i forbindelse med udarbejdelsen af dyreværnsloven i 1988 ikke fandt behov for at gøre det til en selvstændig kriminel handling at mishandle dyr seksuelt.

Ifølge Lene Espersen er seksuelle overgreb på dyr dækket ind under dyreværnslovens generelle forbud mod at behandle dyr uforsvarligt.

»Med udtrykkene smerte, lidelse og angst refereres der (i dyreværnsloven, red.) ikke kun til den fysiske påvirkning, men også anden påvirkning som et dyr kan blive udsat for. Med udtrykket varigt mén tænkes der på varige skader på et dyr, og det må antages, at udtrykket dækker tilfælde, hvor dyret behandles på en måde, der medfører, at dyret får varige mén, selv om behandlingen ikke har medført smerte«, skriver justitsministeren i sit svar til Christian H. Hansen.

Christian H. Hansen vil nu bede Lene Espersen oplyse, i hvor mange tilfælde mennesker rent faktisk er blevet dømt for seksuelle overgreb på dyr.