Selv om solnedgangen lægger et gyldent skær over Tingbjerg, er det her ikke Hellerup.

Det er drengene på gaden enige om.

»Unge i hårdt belastede områder som Tingbjerg mister håbet alt for tidligt. Vi har ikke samme muligheder som unge i Hellerup«, siger en stor, mørk fyr med hætten trukket godt op om ørerne.

Der mangler muligheder
Mens mørket falder på, samles unge mænd foran rækken af lukkede og forladte butikker i midten af Tingbjerg, et socialt belastet kvarter nordvest for København.

Der udveksles håndtryk.

Og der sendes et utvetydigt nødråb til politikerne om manglende muligheder i Tingbjergbydelen.

»Vi er opvokset her. Det her er en del af vores liv, men man er stemplet på forhånd, når man er fra Tingbjerg«, siger hættefyren.

Vold og hærværk i Tingbjerg
Tingbjerg-kvarteret er igen øverst på mediernes dagsorden, som det er sket så mange gange før inden for de seneste par år.

LÆS ARTIKELMinister kræver redegørelse om utryg bydel

Den lokale danske præst forlod forleden området angiveligt efter chikane og hærværk.

En reportagevogn fra TV2 fik onsdag smadret ruderne.

Kønt  har der ikke altid været i den arkitekttegnede, selvstændige byenhed Tingbjerg. Her har unge fra kvarteret brændt biler af i forbindelse med uroligheder i november for et år siden. Beboere i kvarteret siger, at de ikke tør gå på gaden efter 22.

Dansk Folkeparti kræver, at regeringen tager affære.

Og indenrigsminister Karen Ellemann (V), bad torsdag Københavns Kommune om en redegørelse.

Rygter om homoseksuel præst
Tidligere er en skole og en ungdomsinstitution blevet brændt af. Der er blevet kastet sten mod busserne og sat ild på containere i området.

»Alle de der afbrændinger af containere og skraldespande er ikke noget folk gør, fordi de keder sig. Det er en vrede, som skal ud«, siger en mindre fyr i blå vindjakke.

»Og stenkastningen mod busserne er stoppet«, siger en anden.

Drengene medgiver, at der måske nok blev råbt efter præsten, fordi der verserer rygter om, at han er homoseksuel. Og de lægger ikke skjul på deres manglende forståelse.

»Hvordan kan han være det, når han er præst i en kirke«, som én trodsigt bemærker.

Alle vil være annonyme
Ingen ønsker at lægge navn til noget her.

LÆS ARTIKEL Bandekrigen ulmer i København

Det er der ingen bestemte forklaringer på. Det er bare bedst sådan, siger drengene.

Men de vil gerne fortælle om deres kvarter, og politiken.dk har valgt at lægge et øre til.

Så stemmerne forbliver anonyme, men politiken.dk kender de interviewede.

»Når man hører om kriminalitet i Tingbjerg, tænker folk altid på indvandrere. Men der er altså 86 procent indvandrere herude«, siger fyren i den blå vindjakke.

Ingen politikere lytter
En politibil passerer forbi flokken her på 'Ruten', der er navnet på vejen, som fører ned gennem Tingbjerg-kvarteret.

Politiets tilstedeværelse er mærkbart forøget de sidste dage, siger de unge.

»Politikerne siger, at de unge ikke kan finde ud af at integrere sig. Det er dét, som det hele kommer til at handle om. Ingen lytter til os«, siger en fyr, der gerne vil kaldes John.

Han stammer fra Nordafrika, forklarer han.

»Men når dagen er omme, hvilke konkrete tiltag har man så lavet over for de unge«, spørger han.

Nogle af de ældre i flokken griber diskussionen.

»Man udstiller de unge på en dyrisk og barbarisk måde, så Pia Kjærsgaard kan score vælgerne. Men vi har boet i Danmark hele vort liv«, siger en anden.

Hættefyren siger, at det er problemet under hele diskussionen.

»Politikerne bruger os som platform til at lefle for deres vælgere. Den skjulte dagsorden er, at de hellere vil gøre de unge kriminelle end at løse kriminaliteten«, siger han.

Et filmhold ruller forbi
Pludselig sætter en af drengene i hvid rullekravesweater i et højt råb.

»I kan godt stoppe det der«, råber han ud over gaden.

En bil passerer langsomt forbi flokken med åben sidedør. Et kamera stikker ud.

Et filmhold filmer drengene og kører hurtigt bort.

Det irriterer åbenlyst flokken, at de ikke bliver spurgt, før tv-holdet filmer.

Fyren i sweateren ryster arrigt på hovedet.

»Bare slap af«, siger nordafrikanske John.

»Vi skal ikke lade os provokere. Det er kun det, de er ude på«.

Når politikerne vil rydde gaden
Flokken vender tilbage til diskussionen om politikerne.

»Dét, der bekymrer os, er politikerne og deres mål. De siger, at de gerne vil rydde gaderne for kriminalitet«, siger hættefyren.

»Man kan rydde gaden på to forskellige måder. Der er den hårde fremgangsmåde, eller man kan bruge den positive måde ved at sætte sig ned og lytte«.

»Enten hjælper de os med at få en uddannelse, en fremtid, nogle faciliteter og aktiviteter. Eller også lade de os sejle. Jeg er opvokset her. Jeg har set mange af mine venner ryge ind for kriminalitet«, forklarer hættefyren.

John blander sig.

»Vi er blevet en del af en værdikamp. En kulturkamp. Som Pia Kjærsgaard siger det«.

»Kan du se pointen? Problemerne har strakt sig fra at være lokale til at blive en del af en værdikamp. Alle de juridiske stramninger sker over for os. Og hvis man er muslim, betaler man prisen for det«, siger John.

Et sted at være
Drengene i flokken savner først og fremmest et sted at være, siger de.

»Vi vil gerne have et sted at være, men kommunen vil ikke bruge penge på det«.

Ungdomsklubben 'Ruten' brændte ned for et par år siden, og er ikke genåbnet siden.

»Vi vil gerne have et sted, hvor man ikke føler sig overvåget af pædagoger. Det er bedre med nogle ældre unge fra kvarteret, som man kan stole på, og som man har respekt for«, siger én.

Det er mine klassekammarater
En etnisk dansk fyr dukker op. Lille. Kort lyst hår. Ørering.

Mikkel hedder han.

»Alt det ævl med at folk er racister mod danskerne herude passer ikke. Kunne jeg stå her nu, hvis det var sådan?«, spørger han.

»Kunne du står her nu? Du føler dig tryg, ikke? Alle folk tror, at det er indvandrere, der laver ballade, men det er det ikke. Jeg har boet her hele mit liv,

En politibil passerer igen.

»Jeg er glad for at bo her. De er mine klassekammerater alle sammen«, siger Mikkel.

»Alle er velkomne. Der bor faktisk også punkere i området«.

Cruise i BMW
En lavtliggende, lys BMW med sort læderindtræk parkerer foran flokken.

En høj bredskuldret fyr stiger ud, trykker hænder og tilbyder en tur rundt i kvarteret.

»Det er gode lejligheder her«, siger han, mens han cruiser kvarteret rundt.

Bilen er købt med hjælp af en finansieringsordning, forklarer han.

Han lægger ikke skjul på, at kvarteret har en kriminel side. Han har selv siddet inde, forklarer han.

»Det var noget med vold, men nu tager jeg det roligt«, understreger han.

Det er lige som på Møn
Tilbage ved butikkerne venter flokken.

En grill uden nogen form for gadeskilt er åben. Resten har nedrullede skodder.

»Folk tør ikke åbne butikker på grund af alt det hærværk«, siger én.

John, der er stærkt troende, er smuttet over til en af de lukkede skodder for at bede. Det sker ironisk nok lige under et skilt for Frelsens Hær.

»Tingbjerg består ikke rigtig af noget. Det er lige som på Møn«, siger én og fortæller, at han faktisk har besøgt den danske ø.

»Jeg elsker Tingbjerg, men derfor kan man godt se, hvad der mangler«, siger han.