Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 22. okt. 2009 KL. 03.00

Flere cykelstier skal skabe arbejdspladser

Partier vil fremrykke investeringer i cykelprojekter for 100 mio. kroner i år. Slagsmål venter om nye veje.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fakta om forliget

Et flertal af forligspartierne er enige om følgende projekter:

  • Udbygning af motorvejen ved Vejlefjordbroen. Pris: 1,4 mia. kroner.
  • Udbygning af Motorring 4 fra Taastrup til Frederikssundmotorvejen. Pris: 300 mio. kroner.
  • Udbygning af Brande Omfartsvej. Pris: 400 mio. kroner.
  • Omfartsvej nord for Randers. Pris: 300 mio. kroner.
  • Nordlig omfartsvej ved Næstved. Pris: 800 mio. kroner.
  • Udbygning af motorvejen fra Middelfart til Nørre Aaby. Pris: 1,2 mia. kroner.

Følgende projekter kan udskydes, hvis der ikke findes flere penge:

  • Udbygning af Køge Bugt-motorvejen fra seks til otte spor. Pris: 2,5 mia. kroner.
  • Udbygning af motorvejen fra Lillebælt til Odense. Pris: 3,8 mia. kroner.

Cyklister og entreprenører kan se frem til flere penge til cykelprojekter over hele landet.

Partierne bag trafikforliget er klar til at fremrykke investeringer i cykelprojekter for 100 mio. kroner. Projekter, som skulle være ført ud i livet i de kommende år, kan altså allerede laves i år.

Det sker for at øge beskæftigelsen i byggebranchen og for at kunne købe materialer og arbejdskraft billigere som følge af den økonomiske krise.

Flertal presser på
Det er oppositionen og Dansk Folkeparti, der har presset på for at fremrykke investeringerne.

»Det er investeringer, der kan sættes i gang med det samme, og pengene kan skabe arbejdspladser midt i en økonomisk krise, som presser bygge- og anlægsbranchen«, siger SF’s trafikordfører, Pia Olsen Dyhr, mens Dansk Folkeparti siger:

»Vi har fået ansøgninger til projekter for mere end de 100 mio. kroner, som i forvejen afsættes i år. Dermed kan vi imødekomme de mange ansøgninger fra kommunerne og samtidig hjælpe med at sætte gang i beskæftigelsen«, siger trafikordfører Kim Christiansen.

LÆS ARTIKELCyklister skal snuppe asfalt fra bilerne

Kommunerne kan søge om de samlet set 200 mio. kroner, men de skal selv betale 50-70 pct. af projektets pris. Dermed kan de 200 mio. kroner ende med at sende cirka 400-600 mio. kroner ud i samfundet.

Hårde forhandlinger
Venstres trafikordfører, Kristian Phil Lorentzen, er klar til at imødekomme de øvrige partiers krav. Han vil dog gerne have, at de nye investeringer i højere grad laves på statens veje frem for på kommunernes.

Fordelingen skal forhandles, når partier bag trafikforliget – alle partier med undtagelse af Enhedslisten – i dag mødes for at fordele de penge, der endnu ikke er fordelt i den trafikaftale, som partierne indgik i januar.

Den største hurdle bliver at fordele de syv milliarder kroner til nye vejprojekter. Partierne har en ønskeseddel på projekter for i alt 14 mia. kroner. Derfor forventes der hårde forhandlinger om, hvilke projekter der skal sorteres fra.

Odense må vente på flere penge
Oppositionen og Dansk Folkeparti er dog stort set enige om, hvilke projekter der står til at slippe igennem nåleøjet.

En udvidelse af motorvejen ved Vejlefjordbroen. Udbygning af Motorring 4 fra Taastrup til Frederikssundmotorvejen og en udbygning af omfartsvejen ved Brande samt omfartsveje ved Næstved og Randers ser ud vil at blive gennemført sammen med en udvidelse af motorvejen ved på Vestfyn fra Middelfart til Nørre Aaby.

En udvidelse helt til Odense ser først ud til at kunne komme på tale, hvis der ikke kommer flere penge på bordet.

Og her kan penge til vedligeholdelse af vejene blive en joker i forhandlingsspillet. Parterne skal afsætte tre mia. kroner til vedligeholdelse af veje fra 2010-2013, hvis de vil indhente det efterslæb, der i dag er på reparation af veje.

Det vil tage flere penge fra puljen med vejprojekter. Men flere partier har argumenteret for, at vedligeholdelse af veje er en driftsomkostninger, som ikke skal findes i trafikforliget, som omhandler anlæg.

Penge på finansloven
Dansk Folkeparti har derfor luftet tanken om at pengene – eller en del af dem – kan findes på finansloven i stedet. »Vi mangler syv milliarder for at få alle vores ønsker opfyldt, og jeg så gerne, at man fik pengene til vedligeholdelse forhøjet på finansloven«, siger Kim Christiansen.

Hvis det sker, så skal finanslovsforhandlingerne være afsluttet, før en endelig aftale på transportområdet kan falde på plads. Derfor siger flere aktører også, at det kan blive svært at få en aftale på plads i dag, hvilket ellers var transportminister Lars Barfoeds (K) ønske.