Flere af de betjente, der op gennem 1980’erne var med i efterforskningen af Blekingegadebandens millionrøverier, retter nu igen en hård kritik mod Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Justitsministeriets for deres rolle i danmarkshistoriens største kriminalsag.

I en ny bog beskylder tidligere ansatte i Rigspolitiets Rejsehold, Lyngby Politi og Københavns Politi de to myndigheder for at have obstrueret efterforskningen.

Mistanken er, at PET og ministeriet i årevis var mere interesseret i at overvåge bandens kontakter til palæstinensiske terrorister og dyrke samarbejdet med fremmede efterretningstjenester.

Kriminalbetjent: Det værste jeg har oplevet
Derfor delte PET ikke al sin viden med det åbne kriminalpoliti, lyder anklagen.

Kriminalbetjenten Karsten Høy, der arbejdede i Lyngby Politi under efterforskningen af et millionrøveri i 1983, kalder sine oplevelser for »det værste, jeg har oplevet som politimand«.

Angiveligt skulle hans chefer have bremset efterforskningen med ordene: »Vi har fået ordre på at stoppe. Og hvis I trodser den her ordre og fortsætter arbejdet, bliver I fyret«.

Det er Københavns Politis tidligere efterforskningsleder, Jørn Moos, der er hovedperson i den nye bog ’Politiets Hemmeligheder’. Den pensionerede kriminalinspektør har fra sit otium genoptaget efterforskningen og når frem til, at Blekingegadebanden kunne være bremset og Købmagergade-mordet i 1988 på betjenten Jesper Egtved Hansen forhindret.

»Jeg er nået til den konklusion, at PET allerede i 1980 kunne have grebet ind over for bandens medlemmer. Tjenesten har haft en begrundet formodning om, at de var gerningsmænd til en stribe røverier«, siger Jørn Moos.

Kritikken er ikke mindst rettet mod PET’s daværende operative chef, Per Larsen, der i dag er chefpolitiinspektør ved Københavns Politi. Han har ved flere lejligheder afvist, at tjenesten kunne have handlet anderledes: Det er rene efterrationaliseringer, der måske dækker over, at kriminalpolitiet ikke selv havde held til at fælde Blekingegadebanden.

Hvis PET virkelig ville spænde ben for politiets efterforskning, hvorfor hjalp tjenesten så Lyngby Politi med navnene på bandens medlemmer? Samtidig lægger Per Larsen afgørende vægt på, at PET’s oplysninger i første omgang ikke var tilstrækkelig tunge til at få forlænget varetægtsfængslingen i 1988. Først efter fundet af bandens våbenarsenal og dæklejlighed på Amager rullede sagen.

I sommer nåede den såkaldte PET-kommission frem til, at tjenesten ikke kan kritiseres for sin rolle i Blekingegadesagen. Men nu tegner der sig et flertal uden om regeringen for en ny undersøgelse.

Det ser Per Larsen frem til med sindsro, siger han: »PET havde ikke skyggen af fældende beviser mod banden. Men jeg er hamrende ked af, at tidligere betjente skal blive ved med vade rundt i et gammelt sår«.