Når man vil trække tæppet væk under et diktatur, er det dumt at fortælle det på forhånd.

Ud fra den devise rejste den danske journaliststuderende Niels Krogsgård til Iran på et almindeligt turistvisum og ikke som journalist.

»Hvis jeg havde søgt om et journalistvisum, havde jeg fået en tyk kappe over mig, og så kunne jeg ikke lave kritisk journalistik«, siger Niels Krogsgård.

Ville ned under overfladen
Det er kun et døgn siden, at han blev løsladt fra det berygtede Evin-fængsel i Teheran, hvor indsatte tidligere er blevet tortureret til døde.

Nu står han i Københavns Lufthavn omgivet af venner og familie og fortæller sin historie.

LÆS OGSÅKrogsgård: »Jeg var urolig for mine forældre«

Sammen med en studiekammerat var han rejst ind i Iran for at skildre det oprør, som lurer under overfladen.

Især mange unge har de seneste måneder protesteret mod præstestyret og den siddende præsident, Mahmoud Ahmadinejad, som blev genvalgt i juni.

Tusindvis af demonstranter og systemkritikere er blevet anholdt og fængslet, og for Niels Krogsgård er den historie for vigtig til at lade ligge.

»Vi er så privilegrede, at vi har et stort demokrati i ryggen, og derfor er det også vores forpligtigelse som journalister at dække de ting, der sker i Iran. Men man kan da godt diskutere, om det er to journaliststuderende, der skal gøre det«, siger Niels Krogsgård.

Blev ramt af slag
Onsdag 4. november var han derfor med på sidelinjen, da en større gruppe demonstranter nok engang gik på gaden for at protestere mod styret.

»De råbte 'ned med diktaturet'. Det gjorde et meget stort indtryk på mig. Det var derfor, jeg var rejst derned - for at følge op på oprøret«, siger Niels Krogsgård, som blandt andet tog et billede af demonstranterne.

Tre minutter senere drønede motorcykelbetjente ind mellem demonstranterne. Luften blev tyk af tåregas og knippelslagene regnede ned over demonstranterne.

LÆS OGSÅ100 journalister anholdt i Iran siden valget

Niels Krogsgård blev også ramt af et slag. Kort efter blev han anholdt af andre betjente, ført væk og smidt i fængsel.

Det var her, forhørerne begyndte.

Afslørede aldrig sine kilder
I timevis - op til ni timer om dagen - blev han bombarderet med spørgsmål om, hvad han lavede i Iran, og hvem han havde mødtes med.

»De beskyldte mig aldrig for noget, men jeg var ikke i tvivl om, hvad de mente, jeg havde gjort: at jeg som journalist havde dækket oprøret 4. november«, siger Niels Krogsgård.

»Jeg blev spurgt om mange ting i forhold til, hvad jeg syntes om Ahmadinejad og islam. De spurgte hele tiden til mine iranske kilder og til Henrik Fallesen (hans studiekammerat, red.), men jeg fortalte dem ikke noget, som kunne kompromittere dem. Det var det vigtigste for mig«, siger Niels Krogsgård.

I fængslet fik han lov at motionere, maden var »ganske god«, og alt i alt led han ikke nogen overlast.

LÆS OGSÅIransk anklager: Vi venter på svar

Alligevel var de mange og lange forhør og de seks døgn i en nøgen betoncelle meget ubehagelige.

»Ja, jeg var bange. Der var betjente, der var søde. Og så var der forhørene, som tog megen tid, og som var en blanding mellem, at jeg var deres bedste ven, og at de slet ikke troede på, hvad jeg sagde«, siger Niels Krogsgård, der nu ser frem til at færdiggøre sin bacheloropgave og blive færdiguddannet som journalist.