Det ligner en ommer.

Godt nok er det ikke sådan dommerne ved Østre Landsret vil udtrykker sig, men landsretten vil have en mere præcis lov som grundlag for politiets anholdelser uden sigtelser. De såkaldte præventive anholdelser.

Det siger Østre Landsret i et høringssvar til justitsministeren forslag til en lømmelpakke.

Ind og sidde i 12 timer
Justitsminister Brian Mikkelsen (K) vil op til klima top-mødet i København give politiet mulighed for at frihedsberøve folk i 12 timer, når de er anholdt uden en sigtelse.

SKRIV Er der brug for lømmelpakken?

Hidtil har grænsen været på seks timer, og bestemmelsen har især været anvendt på fodboldtilskuere, som mistænkes for at ville begå vold, og i forbindelse med gadeuroligheder

Det sker på trods af Politikommissionen
Ønsket om en udvidelsen til 12 timers frihedsberøvelse sker på trods af, at Politikommissionen tidligere udtrykkeligt har anbefalet, at der ikke bør ske en udvidelse, som rækker ud over seks timer.

Hvis en frihedsberøvelse skulle strække sig over seks timer, skulle det eksempelvis være begrundet i en lang transporttid til arresten, sagde Politikommissionen.

Derfor, siger landsretten nu, bør det »stille skærpede krav til hjemlen for frihedsberøvelsen«, hvis den skal udvides til 12 timer.

Med andre ord. Jo længere man frihedsberøves, jo klarere skal grundlaget være.

»Det bør derfor efter landsrettens opfattelse overvejes at præcisere hjemlen for frihedsberøvelser«, skriver den.

LÆS ARTIKEL Kritik hagler ned over lømmelpakken

I forvejen, påpeger dommerne, var lovgrundlaget for at tilbageholde folk i seks timer ikke »ganske klart« formuleret.

Politiet skal oplyse om rettigheder
Samtidig, mener landsretten, bør politiet, ganske som det er beskrevet i grundloven, give de frihedsberøvede klar besked om, at de har ret til at få indbragt sagen for retten inden fem dage.

Således at kan retten tage stilling til, om politiets frihedsberøvelse har været lovlig eller ej.

Der skal indberettes
Dommerne ønsker også at kontrollen med politiets præventive anholdelser skal sikres.

Derfor foreslår de, at den indberetningsordning, som allerede Politikommissionen anbefalede efter seks times tilbageholdelse, nu sættes i værk.

Daværende justitsminister Lene Espersen (K) ville ikke gå med til en indberetningsordning, som skulle tvinge politiet til at indberette de præventive anholdelser.

LÆS OGSÅ Fagbevægelsen: Lømmelpakke lugter af politistat

Men landsretten mener altså, at der bør føres en kontrol med, om praksis eventuelt skrider.

Høring viste stor usikkerhed
I det hele taget er der de seneste dage udtrykt forvirring omkring lømmelpakkens retlige virkninger.

Det viste en eksperthøring på Christiansborg i går.

Her fremhævede direktør Jonas Christoffersen fra Institut for Menneskerettigheder, at der er stor mulighed for, at lømmelpakken rammer uskyldige.

Ændringen af straffelovens paragraf 119, stk 3, betyder, at passive deltagere i demonstrationer, som skønnes at lægge politiet hindringer i vejen straffes dels med varetægtsfængsel og 40 dages fængsel.

Tidligere var straffen en bøde.

Signal om at holde sig væk
Jonas Christoffersen sagde under høringen, at lovforslaget ikke gør det klart, hvornår en passiv deltager, eller en tilskuer til en demonstration, befinder sig på et område, hvor politiet vil anholde folk.

»Hvor går grænsen for forsamlingsfrihed for mennesker? Hvem skal man give bøde? Hvem skal man frihedsberøve?«, spurgte Jonas Christoffersen.

»Signalet i loven er klart. Hold jer væk. Lad være med at deltage«, sagde han.

Det er panik
Karen Hækkerup (S) sagde, at lømmelpakken er udtryk for regeringens panikangst.

»Lømmelpakken rammer uskyldige«, sagde hun.

LÆS OGSÅ Opposition: For meget straf i lømmelpakken

Derfor vil S stemme imod en vedtagelse.

»Det er meget diffust, hvor den her lov gælder. Det er kammet over i panik og symbolpolitik.

»Man ender i virkeligheden med at gå på kompromis med nogle fundamentale retsprincipper. Det betyder, at nu handler det ikke længere om at straffe de, som laver ballade. Men en mase uskyldige kan komme i klemme«, siger hun.

Politiet maner til ro
Både Dansk Folkeparti og chefpolitiinspektør Per Larsen fra Københavns Politi slog dog koldt vand i blodet.

»Det er kun i helt groteske situationer, hvor vi ikke kan stoppe urolighederne, at paragraf 119 vil kunne komme på tale. Det er jeg et hundrede procent overbevist om«, sagde Per Larsen.

Han udtrykte tilfredshed med udsigten til, at politiet får et nyt værktøj i kassen.

»Det her er ikke møntet på den tilfældigt forbipasserende, som uforvarende bliver hvirvlet ind i begivenhederne«, sagde han.