Arbejdet med psykisk syge udgør en stadig større del af politiets arbejde. I hvert fald hvis man skal tro Politiforbundets formand, Peter Ibsen.

»Psykisk syge fylder utroligt meget i de fleste politifolks hverdag. Det er en stor opgave«, siger han.

I går udviklede en tvangsindlæggelse af en psykisk syg mand i Aalborgs sydvestby sig dramatisk. Manden stak to betjente med en kniv, og blev efterfølgende skudt i hovedet af en tredje betjent.

Manden døde senere af sine kvæstelser.

LÆS ARTIKELPsykisk syg død efter politiskud

Sagen er ekstrem, siger Peter Ibsen, men han fortæller, at politiet bruger mange resurser på at rykke ud til psykisk syge personer.

»Det er ikke kun de dramatiske sager, der bliver omtalt i pressen. Det er også forholdsvis enkle ting, som at nogen har en anden døgnrytme og spiller høj musik til ulempe for naboer. Eller andre, der har misbrug af narkotika og alkohol«, siger Peter Ibsen.

LÆS OGSÅStatsadvokat: To betjente skød mod psykisk syg

Der findes ikke tal på præcis hvor mange af politiets opgaver, der involverer psykisk syge. Men det er mange, siger forbunds-formanden:

»Hvis vi bliver kaldt ud til en, der spiller musik om natten, så bliver sagen ikke rubriceret som en psykisk syg, men i stedet som 'musik til ulempe'. Men vores erfaring er, at en stor del af dem, vi kommer ud til, er psykisk syge. Det er i hvert fald de tilbagemeldinger, vi får fra vores medlemmer«, siger han.

»Vi tager loven på os«
Lovgivningen siger, at det er politiets opgave at assistere ved tvangsindlæggelser af psykisk syge personer, som de gjorde i går eftermiddags i Aalborg.

»Det er ikke fordi, jeg tror, at ret mange politifolk synes, de her opgaver er behagelige. Men nu er loven sådan, og det tager vi på os«, siger Peter Ibsen.

Man bør revurdere indsatsen
Men politiformanden mener, at sager som gårsdagens dramatiske skudepisode i Aalborg bør give stof til eftertanke.

»Vi har tidligere talt for, at systemet bør revurderes. Om man kan blive bedre til at forebygge og samle op, inden det kommer så vidt, at de her personer får det så dårligt, at det ender som en opgave for politiet«, siger han:

»Ikke kun for politiets skyld, også for deres egen. De er jo syge, og det må da været noget af det mest menneskeligt fornedrende at komme så langt ud i et sygdomsforløb«.

»Og enhver af de her episoder, vi kan undgå, vil være en landvinding. Én skudepisode er én for meget«.