Annonce
Danmark 19. nov. 2009 KL. 17.13

Studerende blokerer deres uddannelse

Besparelser på 400.000 kroner har fået de sociologi-studerende til at gå i aktion.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

'Stop nedskæringen’ står der med store malede bogstaver på et banner hen over indgangen til Sociologisk Instituts lokaler på Øster Farimagsgade.

Indgangen er blokeret af paller, mælkekasser og et par borde med plastickrus med kaffe. Ingen kommer kommer ind – alle indgange er blokeret.

Kritik af andre end regeringen
Sloganet og de studerende med tynde uplejede skæg og små briller er set før. Vredens genstand er ny. Det er nemlig ikke i første række videnskabsminister Helge Sander (V), som står for skud.

Det er vrede mod instituttets ledelse og planerne om at spare 400.000 kroner næste år ved at droppe de såkaldte øvelsestimer, som har fået de studerende ud i novembermørket fra kl. 7.

»Vi er virkelig afhængige af den undervisning, vi får som øvelsestimer. Uden de timer hænger uddannelsen slet ikke sammen«, siger de studerendes talsmand Magnus Pedersen.

Besparelsen betyder, at sociologistuderende mister mere end en tiendedel af undervisningen af undervisningen næste år.

Nye møbler
Inden for er der god plads. På lektorernes affolkede gang og mødelokaler står nye møbler. Omgivelser, som ikke bringer tankerne hen på pengemangel.

De nye møbler vækker vrede blandt de studerende. Uden for citat lyder spørgsmålet: Hvordan har man råd til dyre møbelkøb, når der skal skæres i undervisningen?

På den måde er møblerne symbol på stridens kerne: Instituttets økonomi og de budgetkrav instituttet skal indrette sig efter.

Penge kan ikke flyttes fra et budgetår til et andet. Derfor har der været penge i slutningen af året – men udsigt til færre penge næste år. Det er den situation, der fører til mindre undervisning næste år.

Stop-go økonomi
Institutleder Carsten Strøby Jensen er lukket ude fra sit kontor. Men svarer sin mobil.

»Jeg har stor forståelse for de engagerede studerendes aktion. Men jeg har et budget, jeg skal forholde mig til. Budgettet bliver strammere end i 2009. Det skal jo gå op. Det ikke en besparelse, som jeg synes er sjov«, siger Strøby.

Han peger på tre forhold som gør instituttets økonomi usikker det kommende år. Færre forskningsbevillinger, færre penge per studerende, og at globaliseringspuljens ekstra midler endnu ikke er fordelt.

»Grundlæggende er det sådan man kan ikke overføre midler fra år til år. Derfor er vi nødt til at ramme ret præcist og tage forbehold« siger han.

De ansatte kan blive på hjemmekontoret
Carsten Strøby Jensen siger, at det er rigtigt, at der er købt nogle møbler sidst på året.

Men der helt almindelig budgetstyring og ikke et ønske om at brænde penge af, fordi de ikke kan overføres til næste budgetår.

Tilbage på instituttet er kampgejsten intakt. I et kogende varmt fællesrum er to bordfodboldspil skubbet til side for at gøre plads til omkring 100 studerende.

Emil Begtrup, med kasket og en trøje med teksten ’Beatday’, styrer med sikker hånd afstemningen. Skal blokaden fortsætte i de kommende dage eller skal den stoppe? En skov af hænder bekræfter, at de ansatte på Sociologi roligt kan blive på hjemmekontoret i dag.

De studerende blokerer igen i dag alle indgange.

Annonce
Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe