I går sad knap 3.000 mennesker og svedte i prøvelokalerne rundt omkring i Danmark i et forsøg på at bevise, at de var danske nok til at bo i landet.

Spørgsmål som 'Hvad hedder Danmarks parlament?', 'Hvor ligger Bornholm?' og 'Hvilken opgave har ombudsmanden?' var en del af indfødsretsprøven, som man skal bestå for at kunne blive dansk statsborger.

LÆS OGSÅKan du bestå danskerprøven?

De tilmeldte personer skulle på 45 minutter besvare 32 af de 40 spørgsmål rigtigt, men ligesom sidste år lader det til, at folkene bag prøven skulle have nærlæst deres spørgsmål lidt grundigere, før de sendte prøven ud.

Det mener i hvert fald redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Lars Trap Jensen.

Ikke kun ét sprog har påvirket dansk
I spørgsmål nummer 22 i prøven bliver der nemlig spurgt:

- I dag kommer der mange engelske ord ind i det danske sprog. Tidligere har et andet sprog i væsentlig grad påvirket det danske sprogs udvikling. Hvilket?

Tysk er en af de tre valgmuligheder og ifølge Integrationsministeriet, der har lavet prøven, også det rigtige. Men det er ifølge Lars Trap Jensen en sandhed med modifikationer.

»Jeg ville nok sige, at ordlyden af det spørgsmål burde være ændret. Der er jo ikke kun ét andet sprog, der i væsentlig grad har påvirket det danske sprog, men flere. Og fransk er netop et af dem«, siger redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Lars Trap Jensen til politiken.dk.

Danmark var flersproget
Lars Trap Jensen er helt enig i, at nedertysk eller plattysk, som det også kaldes, har påvirket det danske sprog mest, men netop den formulering burde man have haft med i spørgsmålet, hvis det skulle være helt korrekt.

»Fransk og latin har også i væsentlig grad påvirket dansk. Danmark har jo tidligere været flersproget i en vis forstand. Der boede tyskere i Danmark, men der boede også franskmænd, og det var i 1600/1700-tallet ikke unormalt, at man talte ét sprog offentligt og ét sprog derhjemme. Det var jo blandt andet dét, Holberg gjorde grin med«, siger Lars Trap Jensen.

Han husker også på, at jurasproget i Danmark som i de fleste andre lande tager udgangspunkt i fransk.

»Så ja, tysk er da det sprog, der har påvirket dansk mest, men det er jo ikke det, der bliver spurgt om i prøven«, siger sprogredaktøren til politiken.dk.

Gentagelse af sidste år
Også sidste år ved juletid viste der sig at være rod i et af spørgsmålene i danskhedsprøven.

Her skulle ansøgerne svare på, hvornår ordet 'Danmark' første gang optræder i historien. Ifølge facitlisten til prøven skulle deltagerne sætte kryds ved 'cirka år 955'.

LÆS OGSÅFejl i indfødsretsprøve hastebehandles

Den korrekte svarmulighed (fra slutningen af 800-tallet) stod slet ikke i prøven.

For at kunne opnå dansk statsborgerskab skal ansøgerne ud over at bestå indfødsretsprøven blandt andet også afgive en tro- og love-erklæring, give afkald på tidligere statsborgerskab, have permanent opholdstilladelse og bo i Danmark og kunne dokumentere danskkundskaber.