»De fleste unge vil gerne have et arbejde, så de kan klare og føle sig anerkendt af samfundet. Men det er nærmest umuligt af finde det arbejde, de drømmer om«.

Sådan siger 70-årige socialrådgiver Tine Bryld. Derfor er et af hendes bud på, hvordan Danmark får knækket den stigende kurve i ungdomsarbejdsløsheden, at uddannelserne til unge bliver mindre teoretiske, så man ikke behøver at være et matematikgeni for at blive elektriker.

Hendes personlige erfaring fra samtaler - med såvel unge som arbejdsgivere - er blandt andet, at et af de helt store problemer er de faglige uddannelser.

Alt for mange dropper ud, fordi de ikke kan klare teorien, eller fordi undervisningen ikke er tidssvarende, mener Tine Bryld.

En elektrikeruddannelse er blevet uoverstigelig
»Arbejdsgiverne vægrer sig ved at tage elever i praktik, fordi eleverne er for meget på skole og for lidt i det praktiske arbejde. Ofte lyder det, at 'vi vil gerne have elever i praktik, men vi vil selv være med til at udvikle deres kompetencer. De er for meget i skole, og her lærer de ikke, hvad vi har brug for'«, påpeger hun.

Hun er af den opfattelse, at de krav, der stilles for eksempel til elektrikeruddannelsen nærmer sig et niveau, der ikke svarer til de opgaver, elektrikeren skal varetage. Under alle omstændigheder er det ikke alle virksomheder, der har arbejdsopgaver, som kræver specialuddannelser, understreger Tine Bryld:

»Mange arbejdsgivere ønsker en lærlingeuddannelse, der i større grad minder om mesterlæren. Det kan diskuteres i hvilket omfang, man skal bevare muligheden for en videreuddannelse inden for de forskellige faglige grene«.

Tine Bryld har gennem tre årtier rådgivet unge i radioprogrammet 'Tværs'. Hun er en af de otte medlemmer af Politikens tænketank, der er blevet sat til at tænke ud af boksen for at få flere unge i arbejde eller uddannelse.

LÆS MERETænketank skal knuse ungdomsarbejdsløsheden

Undervisningsminister Bertel Haarder (V) er for så vidt enig med Tine Bryld:

»Jeg har selv harceleret over, hvorfor en skovhugger skal kunne engelsk, og jeg har fjernet faget fra social- og sundhedshjælperuddannelsen. Kravene eller faget skal være strengt nødvendig, ellers skræmmer det nogle unge væk«, siger ministeren og tilføjer:

»Men omvendt er vi nødt til at have respekt for, at de skal kunne bruge en computer og vide noget om stærk- og svagstrøm«.

Bertel Haarder henviser de til trin- og niveaudelingen, som Folketinget har vedtaget:

»De bliver ikke brugt nok, men det er ikke i loven, problemet ligger. Det ligger i at få brugt muligheden ude i virkeligheden. Uddannelsesviften skal gøres bredere - og især i den praktiske del«, siger han og erklærer sig enig med OECD’s nye rapport, der fastslår, at der skal mere praktik ind i starten af uddannelsen.

Politikens tænketank er tidligere kommet med et samlet bud, der blev overrakt til beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) i begyndelsen af december.

LÆS OGSÅTænketank: Vi skal dele de job, der er

Derudover følger medlemmernes personlige bud på, hvordan den triste kurve i ungdomsarbejdsløsheden kan knækkes. Lige nu er næsten hver tiende ung uden arbejde eller uddannelse.

LÆS OGSÅStand up-komiker: Sådan får de unge et job

For Tine Bryld er systemet er ikke smidigt nok. Ifølge hende har vi alt for meget tom snak og for lidt forståelse for den ungdom, der siges at have alle muligheder.

»Fantasien om alternative uddannelser inden for miljø og økologi er nærmest forsvundet ud i den blå luft og er erstattet af hensigtserklæringer om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse«, siger hun og tilføjer:

»Det er luftigt og urealistisk så længe, vi ikke kan løse det store frafald fra uddannelserne - og så længe der ikke findes vejledere, der kan guide de unge gennem den jungle af tilbud om arbejde og uddannelse, de præsenteres for, når de møder på ungdomsuddannelserne«.

Gør frafald til omvalg
Bertel Haarder mener, at kunsten er, »at gøre frafald til omvalg«:

»Derfor vil jeg gerne have flere campusser med flere forskellige uddannelser under samme tag. Det gør det lettere for den unge at vælge om, samtidig med at de bliver i det samme sociale miljø og beholde deres netværk. De behøver næsten ikke en gang fortælle deres forældre det, for de tager stadigvæk hen på skolen«.

Undervisningsministeren vil meget gerne have blandet ’pige- og drengeuddannelserne’ for at skabe et mere attraktivt miljø. Lige nu forsøger han sig - uden stort held - at få sosu’erne og de tekniske uddannelser samlet under samme tag.

»Det er helt slut med standardvejledning, i dag er der fokus på den gruppe, der har brug for at blive holdt i hånden, så de ikke falder fra. Mange af dem er ensomme og generte«, siger Bertel Haarder.

Findes den rigtige uddannelse til alle?
Tine Bryld mener, at vi har overset, at de mange valg udelukkende er til gavn for dem, der i forvejen er udstyret med viden og opbakning.

For de mange andre, der lever med alvorlige sociale og personlige problemer er det frie valg »en fis i en hornlygte«:

»De kan ikke navigere. De har ofte ikke de faglige forudsætninger for at finde den rigtige uddannelse - hvis den overhovedet findes«.

I stedet for at tænke i helheder, og hvordan vi kan inkludere dem, der i dag er ekskluderet, så bruger vi hjerner og penge på at kontrollere, straffe og fordømme, mener Tine Bryld:

»Det skaber afstand, vrede, aggression. Og udstødning«, fastslår hun.

LÆS MEREKoncerndirektør: »Det er bare spild, spild, spild af mennesker«

De unges rådgiver mener ikke, at problemerne løses ved nye organisations- og styringsmæssige præmisser, udtænkt i fagministerier uden dybere kendskab til unges behov.

Det handler om de unge, der skal overtage vores samfund. Og vi tager dem ikke alvorligt, påpeger Tine Bryld, når vi ikke kigger på, hvilke mennesker vi har med at gøre - men kun hvilke systemer, vi tror, der virker:

»Vi mister kontakten med disse grupper af unge. De vil vende samfundet ryggen i takt med, at vi bruger flere og flere penge på sanktioner og kontrol, der ikke virker - men som giver befolkningen en tro på, at der gøres noget effektiv mod de forstyrrende elementer«, siger hun og tilføjer:

»Det er kostbart og farligt for et demokrati, som generationer før os har brugt årtier til at forbedre«.