Bruger en landmand ulovlige sprøjtegifte, skal han betale for de skader, han dermed er skyld i.

Det mener direktør Carl-Emil Larsen fra Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danva, der blandt andet organiserer de danske vandværker.

»Det kan ikke passe, at forbrugerne skal betale for, at en landmand gør noget ulovligt«, siger han.

LÆS ARTIKELLandbrugets sprøjtegift truer drikkevandet

Politiet, skattevæsenet og miljømyndighederne skærper nu kontrollen af en landmændenes import af sprøjtegifte fra udlandet. Det sker for at gribe ind over for de landmænd, der hælder ulovlige giftstoffer i sprøjterne inden turen ud på markerne.

Årsagen til aktionen er, at myndighederne har afsløret en omfattende, skjult import af ulovlige sprøjtegifte, som tre bagmænd fra Djursland anklages for at stå bag.

SE OGSÅGiftsmuglere på Djursland er fanget

Over for JydskeVestkysten betegner specialkonsulent Bettina Kastrup fra Skat sagen som betydelig.

»Det her er noget af det alvorligste, vi nogensinde har set. Grænsekontrollen kan ganske enkelt ikke følge med«, siger hun til avisen.

Carl-Emil Larsen tager afstand fra landmændenes import af sprøjtegifte, som netop er blevet forbudte, fordi de har vist sig at give miljøproblemer.

»Det synes jeg er skrækkeligt. Forkasteligt«, siger repræsentanten for vandbranchen.

LÆSLandbruget: Vi sprøjter videre

Bødeniveauet for at smugle op til fem liter ulovlige sprøjtegifte er på op til 10.000 kroner. Op til 10 liter koster en bøde på 15.000 kroner.

»Det slår slet ikke mål med den skade, de forårsager«, vurderer Carl-Emil Larsen.

Oveni kan der komme krav om efterbetaling og skatter og afgifter og eventuelt en nedskæring i landbrugsstøtten fra det offentlige.

Imidlertid kan selv mindre mængder sprøjtegifte betyde, at drikkevandsboringer må opgives, fordi giftene ender i grundvandet.

SE OGSÅForbruget af sprøjtegifte løber løbsk

Hvert år må vandværker lukke omkring 100 boringer på grund af for eksempel gift i vandet. Boringerne må helt afskrives, forklarer Danvas direktør.

Det koster omkring 300.000-400.000 kroner at etablere en ny boring. Oveni kan komme to-tre gange så store omkostninger til at finde brugbare vandresevoirer, der kan erstatte de boringer, som er ødelagt af landmændenes giftsprøjtning.

De omkostninger bør skadevolderen betale, mener Danva.

LÆSSmuglergift på markerne

I forvejen ønsker foreningen et sprøjteforbud på op til 300 meter omkring de vigtige vandboringer. Regeringens miljøplan Grøn Vækstpakke lægger dog alene op til, at sprøjteforbuddet omkring drikkevandsboringerne bliver på 25 meter.

Det beklager Carl-Emil Larsen, der efterlyser større lydhørhed hos politikerne.

»Det er svært at trænge igennem«, siger han om politikernes vilje til at sikre de sprøjtefri zoner omkring vandboringerne.

SE OGSÅKøbenhavn mangler vand

Mens vandbranchen kæmper for at redde drikkevandet tager landmændene oftere turen ud over markerne med pesticidmidlerne.

En opgørelse fra Miljøministeriet viser, at landbruget i dag sprøjter markerne 50 procent mere end for blot syv år siden. En pesticidplan fra 2002 skulle ellers sikre, at antallet af giftsprøjtninger gik ned.

LÆS ARTIKELLandmændene sprøjter stadig mere