Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 12. jan. 2010 KL. 17.16

Kaptajn erkender kabelbrud

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fragtskibet 'Timberland's anker forårsagede brud på søkablet mellem Bornholm og Sverige.

Bornholms Politi var i dag om bord på det skib, der sandsynligvis var skyld i en ødækkende strømafbrydelse.

Det var efter alt at dømme ankeret på det maltesisk indregistrerede fragtskib 'Timberland', der forårsagede et brud på søkablet mellem Bornholm og Sverige.

3.000 husstande mistede strømmen
Det var søndag eftermiddag, at strømmen forsvandt fra knap 3.000 husstande på øen. Det kan tage uger at få udbedret skaderne på kablet, men indtil videre sørger det lokale kraftværk i Rønne, Østkraft, for at holde Bornholm kørende.

LÆS ARTIKELPoliti kimet ned efter Bornholm-blackout

Det lykkedes kort efter uheldet for Kattegat Marinedistrikt at identificere det 182 meter lange maltesiske fragtskib. Kaptajnen erkender, at hans skib var på stedet ud for Hasle på tidspunktet for bruddet og havde ankeret nede.

»Men besætningen mærkede ikke overrivningen. Kaptajnen kan godt se sandsynligheden for, at ankeret rev kablet over«, siger politikommissær Peter Jørgensen.

Kan sejle frit videre
Timberland kan nu frit sejle videre til en destination i Sverige.

Hos Energinet.dk, der ejer kablet, oplyser man, at et dykkerskib onsdag er fremme på stedet, så man kan begynde arbejdet med at finde og reparere bruddet.

Umiddelbart formoder selskabet, at skaden er sket fire-fem kilometer ud for Hasle.

ritzau