Annonce
Danmark 15. jan. 2010 KL. 13.34

Forsøg på centermassakre giver 10 års fængsel

En 28-årig dansk-palæstinenser får ti år for skyderi mod israelske kosmetiksælgere og kunder i indkøbscenter i Odense.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Et forsøg på at skyde en håndfuld mennesker ned i Rosengårdcenteret i Odense koster den 28-årige Wissam Freijeh 10 års fængsel.

Manden skød nytårsaftensdag 2008 løs mod tre israelske kosmetiksælgere og to kunder, der stod ved en salgsbod i Rosengårdcenteret - et angreb, der nu har indbragt ham en dom for femdobbelt drabsforsøg.

LÆS ARTIKELTo israelere skudt i Odense

»Det var et fuldstændigt vanvittigt lykketræf, at det ikke fik en langt alvorligere udgang«, siger anklager Rikke Brændgaard ifølge Ritzau.

I Retten i Odense havde anklageren krævet mellem 10 og 12 års fængsel for den mislykkede centermassakre, mens forsvareren argumenterede for, at det vilde skyderi skulle give halvandet år bag tremmer.

LÆS Politi: Pistolskud kan være politiske

Tilsyneladende var motivet den dansk-palæstinensiske mands had mod Israel, der på gerningstidspunktet havde indledt en offensiv mod Gazastriben for at standse den årelange raketbeskydning af byer i Israel fra det Hamaskontrollerede palæstinensiske område.

Gerningsmanden blev fanget af et sikkerhedskamera, der filmede, hvordan manden trak sin pistol og begyndte at skyde løs mod ofrene.

En af israelerne blev ramt i benet og en anden i armen. Den tredje kosmetiksælger og de to kvinder undgik mirakuløst at blive ofre for kugleregnen.

SE OGSÅ28-årig tiltales for fem drabsforsøg

Angrebet var kulminationen på længere tids chikane af personalet i kosmetikboden på Gult Torv i Rosengårdscenteret.

De var blevet truet, spyttet på og generet af kunder i det fynske indkøbscenter. Ved en episode blev de omringet af en større gruppe, der viftede med det palæstinensiske flag og kom med dødstrusler mod israelerne.

LÆSSkudofre forventede angreb efter trusler

Under retssagen har det ene skudoffer forklaret, hvordan de forgæves forsøgte at få centervagterne til at standse overgrebene.

Selv da han blev båret ind i ambulancen efter skyderiet, fortsatte chikanen, fortalte offeret til Fyens Stiftstidende efter angrebet.

»Da hørte jeg flere, der jublede over det, der var sket«, sagde han.

SE ARTIKELDansk-palæstinenser erkender skud mod israelere

De voldsomme oplevelser har traumatiseret ofrene, der var særdeles angste for at skulle vidne i retten i Odense.

To af kosmetiksælgerne mødte ikke op, mens den tredje blev udstyret med bevæbnede livvagter fra politiet, så snart han ankom til Danmark for at beskytte ham mod nye angreb.

Det rystede vidne bad forgæves om at få den tiltalte ført ud fra retssalen, mens han skulle afgive forklaring.

Det modsatte forsvarsadvokaten Bjørn Elmquist sig: »Hvis vidnet ikke vil se tiltalte, kan han lade være med at se på ham«, lød hans bemærkninger til skudofferet.

LÆSSkudofre tør ikke vidne i Danmark

Samtidigt kritiserede han de andre ofre, der ikke mødte op i retten.

Selv om anklageren oplyste, at det fremmødte vidne brød sammen uden for retssalen efter at have beskrevet, hvordan gerningsmanden uden varsel begyndte at skyde vildt mod sælgerne og kunderne, fraveg advokaten ikke synspunktet.

»Jeg kan ikke tage det alvorligt, at de er bange for at møde op«, sagde Bjørn Elmquist.

Den dømte Wissam Freijeh har tidligere været fremhævet af Odense Kommune som rollemodel, da han efter en række år som kriminel ballademager i Vollsmose gik i gang med en håndværkeruddannelse og kom i lære som klejnsmed.

Annonce
Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Kultur
26. maj. KL. 23.38

Stjerne fra 'Borgen' og 'Forbrydelsen 2' vil helst ikke genkendes i bussen

Mikael Birkkjær ventede med at blive kendt tv-skuespiller.

Annoncer
Annoncer

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe