Annonce
Danmark 10. feb. 2010 KL. 11.55

Forskersvindel stod på i flere år

Hovedperson i århusiansk forskningssvindel for millioner er gået under jorden.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

En markant forsker fra Aarhus Universitet har tilsyneladende drevet en millionsvindel med forskningspenge over flere år.

I hvert fald kigger politiet i Østjylland flere år tilbage i sin efterforskning af en svindelaffære i et forskermiljø tilknyttet universitet.

Det oplyser vicepolitiinspektør Børge Frandsen fra Østjyllands Politi

»Vi fokuserer primært på de senere år, hvor der efter anmeldelsen er nogle uregelmæssigheder«, siger han til politiken.dk.

Et større millionbeløb
Ifølge oplysninger i Århus Stiftstidende skal der være svindlet for et beløb på op til 10 millioner kroner.

LÆS OGSÅ Avis: Aarhus Universitet er ramt af millionsvindel

Vicepolitiinspektøren vil ikke umiddelbart kommentere beløbet, men han bekræfter, at det drejer sig om et større millionbeløb.

»I anmeldelsen er der nævnt nogle millionbeløb, men hvor meget, der konkret mangler, skal vi først have efterforsket«, siger Børge Frandsen.

Ifølge politiet er sagen højest usædvanlig, fordi den udspringer af et forskermiljø.

»Det drejer sig om svindel. Men om der i straffelovens forstand er tale om bedrageri eller dokumentfalsk eller en kombination af begge dele, har vi ikke formuleret en konkret sigtelse om endnu«, siger Børge Frandsen.

Svindel med amerikansk sponsor
Sagen drejer sig om en tidligere forsker ved Det Sundhedsfaglige Fakultet i Århus som i samarbejde med en pendant til den danske sundhedsstyrelse, CDC, og Odense Universitetshospital har modtaget penge til et forskningsprojekt , som blandt andet kortlægger årsagen til autisme.

Ifølge oplysninger i Århus Stiftstidende drejer det sig om et støttebeløb på 80 millioner kroner løbende udbetalt siden 2000.

CDC sponserer løbende forskningen men må ikke udbetale penge direkte til projektet. I stedet går pengene gennem Forsknings- og Innovationsstyrelsen, som kanaliserer pengene ud til forskeren.

»Da man skal gøre økonomien op og revidere bevillingerne, kan man se, at der formentlig er nogle uregelmæssigheder i det«, siger Børge Frandsen.

Forsknings- og Innovationsstyrelsen har udarbejdet en politianmeldelse, som er indgivet til politiet i København i maj sidste år, hvorefter den er oversendt til Østjylland politis afdeling for økonomisk kriminalitet.

Har skrevet falske underskrifter
Ifølge et brev om sagen fra Aarhus Universitet, som politiken.dk. har fået, sagde den pågældende forsker sin stilling op tilbage i marts 2009.

Ifølge brevet opdagede universitet på et tidspunkt, at der ikke var dækning for de beløb, som det amerikanske CDC sendte til Danmark.

Da universitetet undersøgte sagen nærmere, viste det sig, at i mindst to tilfælde var det dokument fra CDC, som garanterer for pengene, påført en falsk udgave af CDC-chefen, Randolph B. Williams underskrift.

Det vækkede mistanken om svindel, og en politianmeldelse blev indgivet.

Han er sunket i jorden
Den danske forsker er som sunket i jorden, men befinder sig sandsynligvis i USA.

Østjyllands Politi har ikke lokaliseret ham.

»Vi vil gerne tale med ham. Når sagen er bygget op, skal han afhøres, og vi har da også en fornemmelse af, hvor han befinder sig«, siger Børge Frandsen.

Han understreger, at forskeren ikke er sigtet i sagen og dermed heller ikke er efterlyst.

Aarhus Universit ønsker ikke at udtale sig i sagen, men bekræfter, at professoren tilsyneladende er forsvundet.

Han fik dobbelt løn
Sagen rummer et andet aspekt idet forskeren, der er professor i epidemiologi, i en periode ulovligt har opretholdt en fuldtids dobbeltstilling på både Aarhus Universitet og Emory Universitet i Atlanta i USA.

Samtidig har han, ifølge udtalelsen fra Aarhus Universitet, efter sin opsigelse givet indtryk af, at han stadig var ansat i Århus.

»Sagen kommer frem nu, fordi vi i december måned sendte det her brev til vores samarbejdspartnere, og det viser sig så, at projektlederen i forbindelse med arbejdet har haft dobbelt lønnet arbejde både i USA og i Danmark«, siger pressechef Anders Corell fra Aarhus Universitet.

Annonce
Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Kultur
26. maj. KL. 23.38

Stjerne fra 'Borgen' og 'Forbrydelsen 2' vil helst ikke genkendes i bussen

Mikael Birkkjær ventede med at blive kendt tv-skuespiller.

Annoncer
Annoncer

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe