Flygtninge- og Integrationsministeriet vil få travlt med at forsvare den danske udlændingepolitik ved domstolene i de kommende år.

Niels-Erik Hansen, der er leder af Rådgivnings- og Dokumentationscentret om Racediskrimination (DRC), er ved at have en række sagsanlæg parat, som på forskellige punkter skal teste, om de danske regler for familiesammenføring overtræder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

»Vi vil køre forskellige retssager for alle de kategorier af mennesker, som bliver ramt af de stramme regler. Det gælder herboende flygtninge samt danske statsborgere med både dansk og anden etnisk oprindelse. I alt vil vi nemt kunne komme op på seks-syv retssager«, siger Niels-Erik Hansen.

Omfattende sagsanlæg
Politiken skrev for en uge siden, at den første retssag mod ministeriet er på vej. Den handler om en herboende vietnameser, som ikke kan få sin kone hertil, fordi parret ifølge udlændingemyndighederne ikke har nok tilknytning til Danmark. Men sagsanlæggene fra DRC bliver meget mere omfattende.

»Siden reglerne blev strammet for to år siden, har vi forsøgt at finde frem til de bedste prøvesager, så vi får alle de kritiske aspekter af loven vurderet. Det gælder for eksempel kravene om, at man skal være over 24 år og have en tilstrækkelig stor bolig og 50.000 kroner på bankbogen for at kunne søge familiesammenføring. Vi vil selvfølgelig også køre sager på kravet om, at man skal have størst tilknytning til Danmark«, siger Niels-Erik Hansen.

Han mener, at reglerne i praksis overtræder menneskerettighedskonventionens bestemmelse om, at enhver har ret til et familieliv, og at reglerne også i visse sager diskriminerer mellem forskellige typer ansøgere.

Dermed deler han den kritik, som Europarådets menneskerettighedskommissær for nylig kom med af de danske familiesammenføringsregler. Mens regeringen afviste kritikken, sagde Socialdemokraterne, at de kun vil kræve reglerne ændret, hvis en domstolsafgørelse viser, at reglerne overtræder menneskerettighederne.

Lang vej til retten
Niels-Erik Hansen påpeger, at det ikke er så nemt at få en domstolsafgørelse, som Socialdemokraterne gerne vil gøre det til.

»Problemet er, at de danske myndigheder ofte er to år om at vurdere, om en ansøger kan få familiesammenføring. Ansøgningen skal være kørt gennem hele systemet, før vi kan gå til domstolene. Og da den nye lov blev lavet for to år siden, er vi først nu ved at være derhenne, hvor vi kan begynde at anlægge retssager, og de vil igen tage nogle år. Det har også været svært at finde nogen, som orkede en retssag«, siger Niels-Erik Hansen.

Den første retssag fra DRC kommer til at handle om en tamilsk flygtning, som har fået asyl i Danmark, men som ikke kan få sin kone hertil. Lige nu er DRC ved at finde måder at finansiere retssagen på, og derefter vil Flygtninge- og Integrationsministeriet blive stævnet.

De andre prøvesager er endnu ikke færdigbehandlet af udlændingemyndighederne, men ender de også i afslag, vil ministeriet også her blive stævnet umiddelbart efter.

Flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder (V) ser gerne, at reglerne bliver testet ved en domstol.

»Det er fint, for så kan vi få renset luften for nogle af de mange påstande, som bl.a. DRC kommer med«, siger han.