Flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarders (V) regler om familiesammenføring får nu tørt på af den tidligere dommer ved Menneskerettighedsdomstolen, Isi Foighel.

Han kalder det lovsjusk, at det ikke fremgår af selve loven om familiesammenføring, at den skal overholde menneskerettighederne. Det står kun i bemærkningerne til loven.

Det betyder i praksis, at det i dag er op til embedsmændene at skønne, om en konkret afgørelse i en sag strider imod konventionen. Er det tilfældet, har embedsmændene lov til at træffe en afgørelse, som i realiteten går imod loven.

Sådan kan man ikke lovgive, mener Isi Foighel, der også er dr.jur og tidligere konservativ skatteminister.

»Man kan efter min mening ikke have en lov, der siger, at vi kun giver tilladelse til ophold i Danmark på visse betingelser, og så skrive i bemærkningerne, at hvis embedsmændene i øvrigt synes, at dette strider mod menneskerettighederne, så må de gerne fravige den danske lov. Det kan man ikke have. Hvis man skal opretholde det billede, at Folketinget er lovgivningsmagten, så må tingene stå i loven«, siger Isi Foighel.

Høj risiko
Han mener, at der er »høj risiko for«, at den måde, reglerne om familiesammenføring bliver udmøntet på i praksis, overtræder menneskerettighedskonventionen.

»Man indskrænker menneskers bevægelsesfrihed til en vis grad. Det har en stat naturligvis lov til, men kun til en vis grænse. Om den grænse er overskredet, kan jeg ikke tage stilling til«, siger han, men vil ikke uddybe, hvad han mener med »høj risiko«.

»Jeg ved ikke, hvordan jeg ville afgøre den sag, hvis jeg sad som dommer«, siger han og understreger, at det er et komplekst spørgsmål.

Da Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles for et par uger siden udgav en stærkt kritisk rapport om Danmark, kritiserede han også, at det ikke stod i loven, at den skulle overholde menneskerettighederne.

Derfor anbefalede han at skrive bemærkningerne ind i loven.

Haarder vil overveje kritik
Den kritik har Bertel Haarder forståelse for.

»Det vil jeg gerne overveje positivt«, siger han.

»I øjeblikket har vi både livrem og seler på, fordi vi har ophøjet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention til lov og henviser til den i udlændingelovens bemærkninger, og derudover kan Ombudsmanden give sin vurdering. Så vi har i forvejen tredobbelt garanti, men ikke desto mindre har jeg helt fra starten været åben over for forslaget«, siger Bertel Haarder.

Tendens: Embedsmændene sidder med ansvaret
Isi Foighel mener dog ikke, at den kun er gal med reglerne om familiesammenføring.

Han siger, at Folketinget de sidste 10-15 år har udviklet en tendens til at overlade det til embedsmændene at vurdere, om en lov strider mod menneskerettighederne.

»Det så vi med pusherloven, hvor Højesteret vurderede, at det var imod konventionen at udvise alle udlændinge, som havde fået en narkodom«, siger han.

Isi Foighel mener, at problemet er opstået efter, at de internationale konventioner er blevet gjort til dansk ret.

»Folketinget skriver som et mantra i bemærkningerne, at så går vi i øvrigt ud fra, at vi ikke overtræder de internationale forpligtelser. Det er noget underligt lovsjusk. Vi indfører en regel, men så overlader vi til embedsmændene at vurdere, hvorvidt det er rimeligt«, siger han.

'Folketinget har ansvaret'
»Det er Folketinget, der har ansvaret. Man kan aldrig sikre sig, at det, man skriver i en lov, ikke strider mod de internationale konventioner. Det ved man kun, hvis der har været en sag om det ved menneskerettighedsdomstolen. Men man må sørge for, at Folketinget er klar over det. Og Folketinget vedtager loven, og det er loven, som er bindende for domstolen og administrationen«, siger Isi Foighel.