Annonce
Annonce

Seneste Nyt

Seneste TV

I dag

I går

Seneste uge

Danmark 26. feb. 2010 KL. 19.32

Eksperter: Holdninger som brand er farligt for Politiken

Muhammed-forlig handler om at positionere Politiken som holdningsavis, siger eksperter.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
 print
Rikke Faurfelt
AF Rikke Faurfelt

Politikens forlig med otte organisationer, der repræsenterer efterkommere af profeten Muhammed, markerer et skifte fra klassisk morgenavis til aktivistisk holdningsavis.

Sådan vurderer Mark Ørsten, der er lektor, ph.d og studieleder på journalistuddannelsen på RUC, Politikens udvikling.

Det er med al respekt helt useriøst at reducere Muhammed-krisen til et spørgsmål om markedsføring

Tøger Seidenfaden, chefredaktør på Politiken

»Hvor Berlingske Tidende og Jyllands-Posten holder fast i den klassiske morgenavis, hvor man positionerer sig på nyheder, ser det nu ud som om, Politiken har valgt en relativ klar stil, hvor man bruger mere aktivistiske tiltag og positionerer sig som viewpaper«.

LÆS ARTIKEL Politiken indgår forlig i Muhammed-sag

Bevidst strategi
Mark Ørsten fremhæver sagen om jægerbogen, oprettelsen af Irak Centeret, hvor Politiken har oprettet en virksomhed, der ansætter afviste irakiske asylansøgere og nu Muhammed-forliget som sager, hvor Politiken har opført sig aktivistisk.

Rækken af sager er udtryk for en bevidst markedsføringsstrategi, vurderer Mark Ørsten.

»Jeg ser det som et led i en strategi, der handler om positionering på mediemarkedet«.

Er strategi lig med, at man gør det her for at få flere læsere og tjene flere penge?

»Det spiller naturligvis en rolle, men det er ikke sikkert, at der ligger guld forenden af regnbuen. Man tager også en chance ved de her sager. Der er risiko for, at man skubber nogle læsere væk«, siger Mark Ørsten.

LÆS OGSÅ Løkke: Politikens undskyldning er bekymrende

Svær skillelinje
Hvilken betydning vil de her sager have for læsernes oplevelse af, hvad der er journalistik, og hvad der er lederkollegiets holdninger i avisen og på politiken.dk?

»Det vil påvirke læsernes oplevelse af avisen. Det vil være nogen, der ikke kan skelne mellem, hvad der er ledelsens holdning og hvad, der er journalisternes«.

Er det et problem?

»Der kan jo ske det, at man laver om på den måde, folk forstår, hvad aviser er. Den klassiske måde er jo, at man adskiller lederen og opinionsdelen fra den journalistiske nyhedsdel. Den skillelinje bliver mindre på Politiken«, vurderer Mark Ørsten.

Signalforvirring
Professor i markedsføring og forbrugeradfærd fra Syddansk Universitet, Søren Askegaard er heller ikke i tvivl om, at de tre sager er led i af styrke Politikens brand som en avis, der positionerer sig på holdninger.

Men han mener ikke, at Politikens positionering er lykkedes særlig godt.

»Først forsvarer man betingelsesløs ytringsfrihed med jægersagen, og nu signalerer man ytringsfrihed med undskyldelses-pligt. Det kan godt være en moralsk rigtig position, men den er ikke nem at forklare folk«, siger han og fortsætter:

»Zig-zag-kurs er ikke særlig godt for brand, fordi man som forbruger skal vide, hvad man knytter sig til – ellers er der ikke nogen grund til at knytte sig«, siger Søren Askegaard.

DOKUMENTATION Politikens erklæring

Forfejlet kritik
Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden mener, at kritikken af Politiken er forfejlet. Det er mismisende at reducere Muhammed-krisen til et spørgsmål om markedsføring og egen gevinst, siger han.

»Det er et udtryk for fuldstændig mangel på forståelse, hvis man tror, at Jyllands-Posten, Politiken, Faisal Yamani eller nogle af de andre, der optræder i den her sag, gør det af profileringsårsager, når det i den grad handler om blodig alvorlig substans, som har plaget den danske og internationale samfund gennem fire-fem år«, siger han og fortsætter:

»Det er helt useriøst at reducere spørgsmålet om, hvordan vi skal håndtere den store konflikt, som Muhammed-krisen har været for Danmark til et spørgsmål om, hvorvidt Politiken er news- eller viewspaper«.

Godt at erkende fejl
Hvad mener du om kritikken af, at det bliver sværere og sværere for Politikens læsere at skelne imellem, hvad der er journalistik, og hvad der er holdninger?

»Det er en sondring, der gennemsyrer alle dagbladene. Vi bringer både nyhedsjournalistik, kommentarer og ledere, og derved adskiller Politiken sig ikke fra andre aviser. Sådan har vi lavet journalistik i 100 år, og det bliver vi ved med. Jeg mener ikke, at det problem bliver hverken større eller mindre af den her sag«.

Hvad mener du om, at nogen ser et modsætningsforhold mellem Politikens forsvar for ytringsfriheden i jægerbogsagen og Politikens undskyldning i Muhammed-sagen?

»Jeg mener, at hele den tese om, at en avis, hvis den erkender en fejl, giver køb på ytringsfriheden, er en fundamental misforståelse, som kun kan opstå i den særlige forsnævrede polariserede debat, vi har haft i Danmark omkring Muhammed-krisen«, siger han og afviser, at undskyldningen er at give køb på ytringsfriheden:

»Selvfølgelig er det ikke en indskrænkning af ytringsfriheden at sige undskyld, hvis der er grundlag for at sige undskyld for noget«.

LÆS OGSÅ Journalist-formand: »Fuldstændig unødvendigt«

Bag om Muhammed-tegningerne

Få overblik over de vigtigste datoer og begivenheder i forløbet om Muhammed-tegningerne.

30. september 2005

Jyllands-Posten bringer 12 tegneres bud på, hvordan profeten Muhammed ser ud. Tegningerne bringes under overskriften 'Muhammeds ansigt'.

8. oktober 2005

Islamisk Trossamfund forlanger, at Jyllands-Posten giver alle muslimer en undskyldning og ligeledes trækker flere tegninger tilbage.

12. oktober 2005

Ambassadører fra 11 muslimske lande skriver et brev til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og anmoder om et møde for at diskutere smædekampagnen i den danske offentlighed mod islam og muslimer

14. oktober 2005

Omkring 3.000 muslimer demonstrerer i København mod tegningerne.

15. oktober 2005

Politiken bringer tegningerne for første gang. Fem af de 12 tegninger trykkes i avisen, deriblandt Kurt Westergaards tegning med bomben i turbanen. Siden har Politiken bragt denne tegning ni gange.

21. oktober 2005

Anders Fogh Rasmussen afviser at mødes med ambassadørerne. Ytringsfriheden er selve det danske demokratis fundament. Ytringsfriheden er meget vidtrækkende, og den danske regering har ingen mulighed for at påvirke pressen, skriver statsministeren i sit svar.

28. oktober 2005

11 muslimske organisationer politianmelder Jyllands-Posten for at have overtrådt såvel blasfemi- som racismeparagraffen.

December 2005

En delegation af muslimer bl.a. med deltagelse fra Det Islamiske Trossamfund og imamerne Ahmed Akkari og Kasem Ahmad rejser til Mellemøsten for at vinde støtte til en kritik af Jyllands-Posten og Danmark.

20. januar 2006

En sms- og emailkampagne for boykot af danske varer breder sig i Saudi-Arabien.

29. januar 2006

Libyen lukker sin ambassade i Danmark.

29. januar 2006

Dannebrog afbrændes under demonstrationer på Vestbredden og i Gaza og det meste af Mellemøsten.

30. januar 2006

Jyllands-Posten udsender en erklæring på internettet på dansk, engelsk og arabisk og i avisen til 'Ærede medborgere i den muslimske verden'. Her skriver JP blandt andet: De 12 tegninger var efter vores opfattelse sobre og var ikke tænkt som krænkende. De var ikke i strid med dansk lovgivning, men har uafviseligt krænket mange muslimer, hvilket vi skal undskylde. Dokumentation: Jyllands-Postens undskyldning i 2006

31. januar 2006

Demonstranter i Gaza råber ’Død over Danmark’, kræver handelsboykot og sætter ild til portrætter af Anders Fogh Rasmussen.

2. februar 2006

Under et interview med den arabiske tv-station Al Arabiya undskylder statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke for tegningerne, men understreger, at han personligt »er dybt bedrøvet over, at mange muslimer opfatter tegningerne i den danske avis som en krænkelse af profeten Muhammed«. Dokumentation: Interview med Fogh i arabisk tv 2006

3. februar 2006

En lille gruppe demonstranter trænger ind på den danske ambassade i Indonesien, men fjernes hurtigt fra ambassaden. En uges tid senere forlader personalet ambassaden pga. trusler.

4. februar 2006

Demonstranter sætter ild til den danske ambassade i Damaskus, Syrien.

5. februar 2006

Det danske konsulat i Beirut, Libanon, angribes af demonstranter, der sætter ild til konsulatet.

6. februar 2006

I Irans hovedstad stormer demonstranter den danske ambassade og forsøger at stikke den i brand.

28. februar 2006

En opgørelse viser, at en eller flere af de omstridte Muhammedtegninger har været publiceret i 143 aviser i tilsammen 56 forskellige lande. I Pakistan afbrændes dukker af den danske statsminister under voldsomme demonstrationer.

Ultimo februar 2006

Ifølge bogen 'Profet-affæren' udgivet af Dansk PEN er 89 mennesker blevet dræbt i forbindelse med optøjer under karikaturkrisen.

14. marts 2006

Rigsadvokaten beslutter, at der ikke skal rejses tiltale mod Jyllands-Posten for at have bragt 12 tegninger af Muhammed.

26. oktober 2006

Jyllands-Postens chefredaktør og kulturredaktør frifindes i byretten i Århus i en civil sag om avisens tegninger af Muhammed. Det Islamiske Trossamfund har sagsøgt de to redaktører for injurier og bagvaskelse af muslimer. Tidligere har både statsadvokaten i Viborg og Rigsadvokaten afvist at rejse straffesag mod Jyllands-Posten. Vestre Landsret stadfæster dommen 19. juni 2008.

28. september 2010

Norsk efterretningstjenste offentliggør, at en 37-årig mand har tilstået, at han i samarbejde med andre havde planer om at sprænge Jyllands-Posten i luften. Den 37-årige blev sammen med to andre varetægtsfængslet 8. juli. Ifølge det norske sikkerhedspoliti havde manden planlagt at slå en af muhammedtegnerne ihjel.

10. september 2010

Der sker en mindre eksplosion på et toilet på Hotel Jørgensen i Rømersgade i det indre København. Eksplosionen sker i forbindelse med konstruktionen af en bombe, som politiet mener skulle være sendt til Jyllands-Posten. Bombemanden - en etbenet tjetjener bosiddende i Belgien - er endnu ikke sigtet efter terrorparagraffen.

Sommeren 2010

Tre personer, der stod bag tegningerne af Muhammed i Jyllands-Posten, optræder på en officiel dødsliste i Al-Qaedas første engelsksprogede magasin, Inspire, der udgives på internet. Ialt ni personer optræder på listen, heriblandt Jyllands-Postens kulturredaktør Flemming Rose, avisens tidligere chefredaktør Carsten Juste og tegneren Kurt Westergaard, som lavede den famøse tegning af profeten Muhammed med en bombe i turbanen.

12. februar 2008

PET anholder om morgenen tre mænd, som menes at planlægge et mord på tegneren Kurt Westergaard.

13. februar 2008

17 danske aviser genoptrykker en eller flere Muhammedtegninger.

28. august 2009

En saudiarabisk advokat, Faisal A.Z. Yamani, sender et krav til flere danske dagblade om, at de i avisen bl.a. bringer en uforbeholden undskyldning for at bringe Kurt Westergaards karikaturtegning.

2. september 2009

Politiken offentliggør brevet fra advokat Faisal A.Z. Yamani og Tøger Seidenfadens svar.

27. oktober 2009

PET offentliggør, at der i Chicago, USA, i løbet af oktober er anholdt to personer, som planlagde et terrorangreb mod Jyllands-Posten. Planen blev kaldt 'Mickey Mouse-projektet'. Ingen danske aviser bringer Kurt Westergaards Muhammedtegning i den forbindelse. En af de sigtede tilstår i marts 2010, at han ville begå et terrorangreb mod Jyllands-Posten.

1. januar 2010

En 28-årig somalier trænger ind i Kurt Westergaards hjem med en økse. KW skjuler sig i et sikringsrum, og politiet anholder den 28-årige. Ingen aviser bringer hans karikaturtegning i den forbindelse. Somalieren sigtes efter terrorparagraffen.

19. januar 2010

Jyllands-Posten bringer en meningsmåling, der viser, at 84,2 pct. er enige i samtlige betydningsfulde danske mediers beslutning om ikke at bringe Kurt Westergaards karikaturtegning efter attentatet på Kurt Westergaard 1. januar 2010.

Research: Politikens Bibliotek

Se også

Annonce
Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Fokus
Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Kultur
26. maj. KL. 23.38

Stjerne fra 'Borgen' og 'Forbrydelsen 2' vil helst ikke genkendes i bussen

Mikael Birkkjær ventede med at blive kendt tv-skuespiller.

Sport Seneste nyt

IBYEN Seneste nyt

Tjek Seneste nyt

Annoncer

Tophistorier Danmark

Annoncer

Seneste Danmark

Seneste TV Danmark

00:50

23. maj. KL. 16.16 TV Se de sultestrejkende iranere blive budt velkommen i Stefanskirken

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

find spisested
find steder med ...