Annonce
Danmark 5. mar. 2010 KL. 17.05

Fængslet for drab: Sådan foregik overfald på stewardesse

Den fængslede rumæner har i detaljer fortalt politiet om forløbet.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

HOTELDRABET

MANDAG:

  • Vera Vildmyren, stewardesse fra SAS, checkede ind på hotel Radisson Blu mandag ved 16.00-tiden sammen med flere kolleger.
  • Ved 20-tiden hørte vidner tumult og skrig fra værelse 2025 på 20. sal, hvor hun var indlogeret.
  • Der er ikke tegn på, at hendes værelsesdør var blevet brudt op. Vidner har hørt, at der blev banket på hendes dør kort forinden.

TIRSDAG:

  • Tirsdag formiddag blev hun fundet dræbt af flere slag i hovedet på værelset.
  • Gerningsmanden stjal hendes pung, ur og Samsung-mobiltelefon.

ONSDAG:

  • Onsdag klokken 16.30 melder manden sig selv til politiet i Malmø med besked om, at han er indblandet i et drab i Danmark.

Vera Vildmyren blev 42 år. Hun var gift og mor til to.

Mordet på den 42-årige norske stewardesse Vera Vildmyren minder mest af alt om noget, man kan læse om i en bizar krimiroman.

Den 58-rumæner der er sigtet for manddrab og særlig groft røveri blev i dag varetægtsfængslet indtil 30. marts ved grundlovsforhøret på Politigården i København.

Den 58-årige mand, der ikke er mere end 1 meter og 65 centimeter høj, mødte op iført en mønstret skjorte over en blå sweatshirt og et viskestykke om hans højre hånd, der havde adskillige skrammer.

Skrammer som han formentlig har pådraget sig, da han overfaldt og dræbte den norske kvinde med en kniv, et koben og en teleskop-knippeli stål mandag aften.

Kort for hovedet
Rumæneren fortalte, at det ikke var hans mening at slå den 42-årige kvinde ihjel, men ville ellers ikke gå i detaljer med forløbet.

LÆS OGSÅ Drabsmistænkt: Jeg har slået kvinde ihjel i Danmark

»Det står allerede i rapporten«, sagde han vrissent og henviste til politiets afhøringsrapport af ham, da anklager Jakob Buch Jepsen blev ved med at stille ham spørgsmål.

»Det var det sidste spørgsmål – færdig«, kom det fra den lille mørkhårede mand med grå stænk i siderne, mens han slog irriteret ud med armene.

Ville have røvet lejligheder
Den 58-årige rumæner blev afhørt af dansk politi i går aftes, og afhøringsrapporten blev læst op under grundlovsforhøret. Den viste et billede af et hoteltyveri, der endte med et spontant mord.

Den 58-årige ankom til Danmark fra Malmø samme dag som drabet fandt sted.

Han har forklaret, at han skyldte en ven 3000 euro, og at han egentlig ville have lavet indbrud i nogle af de nye lejligheder på Islands Brygge for at skaffe pengene.

»De må have mange penge, dem der bor der«, har han sagt.

Drak dobbelt vodka
Da han så, at der var lys i mange af lejlighederne, gik han ind på hotellet omkring klokken 18.30 og satte sig i baren på Casino Copenhagen i bunden af Radisson Blu hotellet på Amager.

Her drak han dobbelte vodkadrinks, men han virkede ikke beruset, har bartenderne forklaret.

Efter nogle timer på kasinoet fulgte han efter to kvinder ind i en elevator, der kørte ham op til 23. etage. Han gik af trappen ned til 20. etage, hvor gangen var tom for mennesker.

Åben dør
Han tog i døren til værelse 2025. Den var åben, og indenfor lå den 42-årige norske stewardesse Vera Vildmyren og så fjernsyn på sengen kun iført undertøj.

Han gik hen imod hende, og hun begyndte at skrige. Derefter slog den norske kvinde efter hans hoved med en bordlampe, har rumæneren forklaret. Det fik ham til at trække sin kniv og stikke hende i halsen.

Kniven gik i stykker ved stikket, og kvinden blødte voldsomt og blev ved med at skrige og kæmpe imod.

Kvinden ramte ham blandt i hovedet med hendes armbåndsur, da hun slog efter ham.

Derefter gik han efter eget udsagn i panik og slog hende flere gange i hovedet og på kroppen med et metalrør, fordi han ville gøre »hende stille«.

LÆS OGSÅ Danmark presser svenskerne i drabssag

Tog blodig skjorte af
Bagefter gik han ud på badeværelset, hvor han tog sin blodige hvide skjorte af. Inden han forlod hotelværelset pillede han armbåndsuret af kvinden, som han dækkede til med et gardin eller en dyne.

Derudover stjal han to af kvindens punge og hendes mobiltelefon. Han gik af trappen ned til 3. sal, hvor overvågningskameraerne viser, at han gik ind på et dametoilet med et hvidt klæde i hånden.

Da han kom ud havde han ikke længere skjorten i hånden, og hotelpersonalet har fortalt, at de dagen efter kunne konstatere, at et af toiletterne på dametoilettet på 3. sal var stoppet.

Da hotelpersonalet rensede afløbet, kom der rødt blod i vandet.

Rumæneren fastholdt i dommervagten, at han gemte skjorten bag toilletet.

»Jeg er ikke så dum, at jeg putter en blodig skjorte ned i toilettet«, sagde han.

Spillede på kasino
Rumæneren gik derefter ned i kasinoet igen, hvor han drak flere vodkadrinks og spillede på nogle spillemaskiner, mens hans undrede sig over, at der ikke var nogen, der lagde mærke til, at han havde blod på sig.

LÆS OGSÅ Mistænkt var på casino før og efter drab

Klokken 21.30 tog han en taxa til Københavns Hovedbanegård, hvor han betalte taxachaufføren for at lade taxameteret køre, mens de holdt stille.

»Han ville genre snakke lidt«, har chaufføren fortalt politiet.

Taxachaufføren har fortalt, at han virkede beruset.

Begravede pung
Derefter tog han toget til Malmø klokken kvart i et, hvor han drak mere vodka fra en medbragt flaske og faldt i søvn i toget. Da han ankom til Malmø tog han direkte på et hotel og sov.

Dagen efter skaffede han sig af med bevismaterialet.

Det blodige tøj, Vera Vildmyrens ur og mobiltelefon smed han i en skraldespand i Malmø. Hans rygsæk med kniv, koben og jernrør smed han i en kanal - ligeledes i Malmø.

Derefter tog han til Lund og gravede hendes pung ned under sneen på en kirkegård.

Vidste den var gal
Senere på dagen ringede han til sin tidligere kone og fortalte, at han havde slået en kvinde ihjel.

»I kommer ikke til at se mig i lang tid«, fortalte han ekskonen.

Den 58-årige har ingen børn, men to ekskoner. Han har en række domme bag sig for tyveri, bedrageri og et mord på systemkritikeren Gheorghe Ursu, som han delte celle med i et fængsel i Bukarest.

LÆS OGSÅ Radisson-mord: Rumæner er multikriminel

I grundlovsforhøret nægtede rumæneren, at have begået manddrab, men erklærede sig skyldig i vold med døden til følge. Han nægtede sig ligeledes skyldig i røveri af særlig grov karakter.

Annonce
Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Kultur
26. maj. KL. 23.38

Stjerne fra 'Borgen' og 'Forbrydelsen 2' vil helst ikke genkendes i bussen

Mikael Birkkjær ventede med at blive kendt tv-skuespiller.

Annoncer
Annoncer

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe