Regeringen siger, at der ikke er brug for en økonomisk fattigdomsgrænse i Danmark.

Men ude i landets kommuner, findes der allerede en.

LÆS OGSÅKommuner forskelsbehandler fattige borgere

Hver enkelt kommune har bestemt, hvor fattige borgerne skal være for at få ekstra hjælp til tandlæge, briller, hårde hvidevarer, medicin eller hvad familien ellers har brug for – og ikke har råd til.

Det viser en landsdækkende undersøgelse fra Politiken Research.

100 kroner om dagen er grænsen
Rundspørgen viser, at en enlig kontanthjælpsmodtager over 25 år i en gennemsnitlig kommune ikke skal regne med særlig hjælp til tænder eller vinterstøvler, med mindre han eller hun har under 3.094 kroner at leve for om måneden.

Med andre ord: Hvis man har cirka 100 kroner om dagen til mad og tøj og andre fornødenheder – og kan dokumentere det – kan man komme i betragtning til fattighjælp.

Ellers kan det være svært at få den ekstra støtte.

Unge under 25 år skal have i snit have lidt mindre – 2.637 kroner om måneden – for at kunne modtage den særlige hjælp.

Er der børn, lægges der typisk knap 1.000 kroner pr. barn oveni budgettet.

Ofte et spørgsmål om at spare tid
De beløb kommer som lidt af en overraskelse for Bettina Post, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening. Hun mener klart, det er ulovligt, når hendes medlemmer opererer efter sådan en fast grænse:

»Kommunerne må ikke have beløbene skrevet så præcist ned. Loven kræver, at der skal udøves et skøn i den konkrete sag«, påpeger hun, men siger samtidig, at det er velkendt, at kommunernes socialforvaltninger er pressede på både tid og penge.

Derfor kan det hurtigt blive lettere for en sagsbehandler at skele til det vejledende rådighedsbeløb end at foretage en grundig, individuel vurdering.

LÆS HEIDIS HISTORIEMange siger: »Hun fejler sgu da ikke en skid«

»I stedet skal der jo være en løbende diskussion om et nogenlunde beløb, men ikke på kroner og øre gældende for hele kommunen», siger hun.

De to socialretseksperter, Simon Thorbek og Kirsten Ketscher, deler hendes bekymring.

»I praksis er det jo sådan, at der ikke er meget tid til hver enkelt kunde i butikken, og det foregår meget standardiseret«, siger Kirsten Ketscher.

FATTIGKØBENHAVN

Se billedserie

1910: I Københavns inderste baggårde er omgivelserne præget af rotter og retirader. Legepladser og gårdmiljøer ligger langt ude i fremtiden.

FOTO Se billederne

Definér uforudset udgift...
Kommunerne kalder fattigdomsgrænsen for »vejledende rådighedsbeløb«.

De understreger i undersøgelsen, at der altid udøves et individuelt skøn – som loven kræver – når de tager stilling til ansøgningerne fra de titusinder af borgere på offentlige ydelser, der årligt søger om særlig hjælp til uforudsete udgifter.

Når en sagsbehandler modtager en ansøgning om hjælp til uforudsete udgifter, skal han eller hun vurdere, om udgiften ikke kunne forudses, og om den er rimelig – og så skal alle lånemuligheder være udtømte.

I sådan en situation kan en beløbsgrænse derfor være et godt hjælpeværktøj, mener formanden for 'Foreningen for Socialchefer', Ole Pass.

»Det er altid godt at have et udgangspunkt – også i forhold til den politiske dialog og diskussionen af serviceniveauet«, siger han.

Landsdækkende fattigdomsgrænse, tak
Men når kommunerne har nedskrevet så forskellige grænser, som undersøgelsen dokumenterer, er det ikke godt nok, mener Simon Thorbek.

For at gøre ansøgningsprocessen mere gennemskuelig for borgeren kunne man i stedet udvikle en grænse, der ville gælde over hele landet.

»Når der ikke er en officiel grænse, får det mere karakter af en almisse, hvor man er afhængig af sagsbehandlers gode vilje, og borgeren føler, han eller hun skal gå tiggergang. Hvis man havde mere faste regler, så ville borgernes retsstilling og uafhængighed af sagsbehandleren blive styrket«, siger han.

Regeringen lægger gulvet
Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, deler Simon Thorbeks opfattelse.

»Usikkerheden stiller socialt udsatte ulige i vores land. Rundspørgen bekræfter, at der er behov for en fattigdomsgrænse i Danmark, og at der skal indgå en økonomisk faktor i den fattigdomsindikator, som regeringen har lagt op til. Så er det en politisk vurdering, hvor gulvet skal være«, siger han.

SKRIVHvornår er man fattig i Danmark?

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) mener det er i orden, at kommunerne skriver ned på kroner og øre, hvor lidt man skal have i husholdningsbudgettet for at få hjælp:

»Så længe kommunerne bare tager udgangspunkt i den konkrete sag og det enkelte menneske, har jeg stor tiltro til, at socialrådgiverne kan håndtere det«, siger hun.