Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 10. mar. 2010 KL. 19.12

Politi: Vi troede, det var en sikret institution

Politi skyder tilbage på psykiatrileder, der mener, drabssigtets flugt er deres skyld.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Foto: Nordjyllands Politi

Foto: Nordjyllands Politi

Mange flygter fra psykiatrien

Politiet har ingen tal på, hvor mange der hvert år forlader institutionerne, men Ritzau har samlet en række af den seneste tids undvigelser.

3. marts: 19-årig mand stikker af fra psykiatrisk afdeling i Odense. Han er varetægtsfængslet for drabsforsøg, og politiet betegnede han som farlig. Han anholdes dagen efter hos bekendte.

24. februar: Fire fanger stikker af det psykiatriske hospital i Risskov ved Århus, da de overmander en ansat og tager nøglerne. Tre blev hurtigt fanget, mens den fjerde, der er fængslet for drabsforsøg, blev anholdt dagen efter. Han blev beskrevet som værende farlig.

19. februar: Indbrudstyv stikker af fra sygehuset i Augustenborg.

17. februar: Nigeriansk kvinde tiltalt for menneskehandel forsvinder fra psykiatrisk afdeling i Brøndbyøster.

6. februar: To patienter smadrede vindue på en retspsykiatrisk afdeling på hospitalet i Risskov ved Århus med en stol. Den ene beskrives som farlig.

19. januar: Tre mænd stak af fra Sct. Hans hospitalet i Roskilde. De tre er dømt for vold og knivstikkeri og blev betegnet som farlige. De bed fængselsbetjent i hånden og tog hendes nøgler. Alle tre blev anholdt kort efter.

9. december: En 42-årig mand, som politiet betegner som farlig, stak af fra Sct. Hans ved Roskilde. Manden var tvangsanbragt på grund af paranoia. Han blev fanget igen dagen efter.

Der var ingen grund til at antage, at flygtet drabssigtet var mere farlig end alle mulige andre i den situation.

Desuden er retspsykiatrisk afdeling på Aalborg Psykiatriske Hospital en sikret institution, hvor man må formode, at de kan passe på patienterne.

Sådan lyder det fra Midt- og Vestjyllands Politi, efter at ledende overlæge i psykiatrien i Region Nordjylland, Tina Gram, sagde, at drabssigtets flugt skyldes en fejlvurdering hos politiet.

LÆS OGSÅDrabssigtet var ubevogtet før flugt

»Det er politiet, der vurderer, om en person er flugttruet, og så giver de os besked og er desuden til stede under hele samtaleforløbet. Ingen havde vurderet, at manden var flugttruet«, sagde hun til Ritzau.

Ikke mere flugttruet end mange andre
Og den sidste del er sådan set rigtig nok, siger efterforskningschefen i Holstebro Ole Henriksen, som har titlen af politiinspektør.

»Han var ikke mere flugttruet, end arrestanter typisk er. Det er derfor, vi afleverede ham under de almindelige procedurer - hvis vi havde vurderet anderledes, var vi nok blevet der«, siger Ole Henriksen.

»Vi har været sammen med ham, og vurderede ham ikke som mere flugttruet end 98 procent af vores øvrige arrestanter - hånden på hjertet er der ikke ret mange af dem, der ikke benytter lejligheden, hvis de ser et åbent vindue«, siger politiinspektøren.

Troede sikret institution var sikker
Og det var netop det, den 28-årige, som er sigtet på drabet på jobcenter-sagsbehandleren Birthe Christiansen i Holstebro 27. januar, gjorde.

Klokken godt 13.45 sad han ubevogtet på en aflåst gang og spiste frokost, da det lykkedes ham at snige sig ind på et ulåst kontor og springe ud af et åbent vindue på anden sal.

Nedenunder ligger et grønt område med masser af flugtmuligheder, og Aalborg har sat betjente og hundepatruljer ind for at finde den farlige fange hurtigst muligt.

»Vi har jo en formodning om, at når vi afleverer til et lukket sted bag en lukket dør, hvor de låser når vi går, så holder de på ham«, siger politiinspektøren.

Undtagelse at blive til mentalundersøgelse
I den forbindelse har han svært ved at forstå psykiatrilederen, som siger, at politiet plejer at være »til stede under hele samtaleforløbet«, hvis der er tale om en flugttruet, som skal mentalundersøges.

»Vi har siddet uden for døren en enkelt gang i Århus, men jeg ved fra psykiateren at det ikke er en optimal situation, hvis der står to hærdebrede politifolk uden for døren, når man skal have en personlig samtale«, siger Ole Henriksen.

Kan du genkende, hvad psykiatrilederen siger?

»Det er absolut undtagelsen, at vi er til stede, og så er det med sådan nogle, som har forsøgt at gemme sig forskellige steder og vil stikke af til udlandet og så videre«, siger han.

Gik bersærk med kniv
Politiet i Holstebro kender efterhånden den 28-årige mand med somalisk baggrund udmærket, idet han har været afhørt flere gange siden drabet.

Her har han ikke givet indtryk af at have flugttendenser.

»Der har heller ikke været noget de gange, vi har været ude at køre med ham. Havde der været noget som helst mistænkeligt, kan jeg forsikre for, at vi havde taget de nødvendige forholdsregler«, siger Ole Henriksen.

Til gengæld har politiet taget forholdsregler i afhøringssituationerne på grund af hans farlighed.

»Vores vurdering går på sagens omstændigheder - det er ikke kun eet knivstik, han er mistænkt for. Han gik ikke bare hen og slog hende (sagsbehandleren, red.), og sagde at han ikke ville finde sig i det«, siger politiinspektøren.

»Han gik helt bersærk dernede«, siger politiinspektøren.

Holstebro hyrer vagtværn til personale
Nordjyllands Politi, som står for eftersøgningen i Aalborg betegner også manden som farlig, og understreger at borgere ikke skal søge kontakt til ham, men i stedet kontakte det nærmeste politi.

»Vi har altid taget vores forholdsregler, når vi var sammen med ham, men han har ikke som sådan været truende eller farlig overfor os«, siger politiet i Holstebro.

For at skabe tryghed hos de ansatte på jobcenteret i Holstebro, hvor sagsbehandleren blev dræbt, har kommunen efter eftermiddagens flugt med omgående varsel hyret et vagtværn til at passe på dem.

»Det er rigtigt ubehageligt for alle, men selvfølgeligt især for de medarbejdere, der var tæt på hændelsen«, siger Helle Bro, der er direktør for personale og arbejdsmarked i kommunen, til Ritzau.

Umiddelbart efter drabet på sagsbehandleren Birthe Christiansen i januar blev der også sat vagter på for at sikre trygheden hos jobcentrets ansatte. Nu har kommunen så bedt vagtkorpset om at komme tilbage fra torsdag morgen.