Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 14. mar. 2010 KL. 17.19

Politiet hiver masker af brøndbyfans

En stor gruppe Brøndby-tilhængere bærer masker før braget i Parken.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Over 1.500 brøndbyfans er nået frem til Trianglen ved Østerbrogade iført masker ligesom i den amerikanske film 'V for Vendetta'.

Masken er ment som et fællestema før fodboldopgøret mellem FCK og Brøndby i parken.

Det mener poltiet er ulovligt.

LÆS OGSÅ Flere brøndbyfans er blevet anholdt

Derfor går betjente nu rundt og siger til fodbold-tilhængerne, at de skal tage maskerne af.

»Maskerne skal af, da det er ulovligt. I Danmark har vi et maskeforbud, og det gælder for alle«, oplyser Rasmus Berndt, som står for politiets pressekontakt i forbindelse med kampen.

Fortsat uroligheder
Politiet har afspærret flere af sidegaderne ved Trianglen, så brøndbyfans ikke tørner sammen med FCK'erne.

Der bliver endvidere fortsat kastet med flasker, dåser og fyret kanonslag af.

LÆS OGSÅPolitiet trækker knipler og hjelme

Politikens udsendte blandt brøndby-tilhængerne erfarer, at det især er politiet, der bliver angrebet.

»Der er begyndt at komme FCK'er herned fra den hårde kerne. De ligner nogen, der gerne vil lave ballade. Det er tydeligt, at de ikke kun er kommet for at se fodbold«, oplyser politiken.dk's udsendte.

Fredelige fans
Det er dog ikke kun ballademagere blandt brøndby-tilhængerne. En af de fredelige, der er på vej til Parken, er Mads Petersen på 14 år.

Mads Petersen har været brøndbyfan hele sit liv og er spændt på kampen i aften.

»Jeg tror ikke, Brøndby vinder kampen, for vi har ikke spillet det bedste fodbold på det sidste. Men jeg håber det. Jeg er ligeglad med, hvordan det går klubben. Jeg vil altid være en brøndbyfan«, fortæller Mads Petersen, der er klædt i sort windbreaker .

Hvorfor er du klædt i sort og ikke i Brøndbys blå og gule farver?, spørger politiken.dk´s udsendte.

»Jeg er klædt i sort, fordi de andre gør det. Det skal man bare«, siger han.

Flere af de mere hardcore Brøndby fans var klædt i sort i dag.

LÆS OGSÅSeks anholdte før topkamp i København