Syv år efter at Irakkrigen begyndte, kan Højesteret i dag sætte et endegyldigt punktum for debatten og diskussionen om Danmarks deltagelse i krigen.

Det sker, når retten kl. 12 afgør, om 25 danskere har så stor retslig interesse i sagen, at de skal have lov til at føre en sag mod regeringen om brud på grundloven.

Har de 25 danskere denne retslige interesse, vil sagen fortsætte i retssystemet. Østre Landsret vurderede i 2007, at de 25 danskere ikke har retslig interesse i sagen, og det er denne afgørelse, Højesteret nu har vurderet igen.

Hvis Højesteret er enig med landsretten, så stopper sagen og dermed formentlig også debatten om Irakkrigen herhjemme.

Far til dræbt soldat blandt sagsøgerne
»Jeg anser sagen for død, hvis vi taber. Der er ikke rigtig nogen, der svarer os i debatten om udenrigspolitik og vores deltagelse i Irakkrigen. Så hvis ikke Højesteret giver os lov til at føre sagen, så har jeg ikke selv nogen ide om, hvordan vi kan fortsætte«, siger Johan Kirkmand, der har været en af de 25 sagsøgere siden 2005, da hans søn Bjarke Olsen Kirkmand blev dræbt af en vejsidebombe i Irak.

Beslutter Højesteret derimod, at de 25 sagsøgere har retslig interesse i sagen, kan den fortsætte ved Østre Landsret.

Det vil blive tolket som en stor sejr for sagsøgerne, der er organiseret i foreningen Grundlovskomiteen 2003, som betegner sig selv som tværpolitisk.

Fogh bliver beskyldt for at bryde grundloven
Foreningen blev stiftet i 2003 for at få gennemført en uvildig undersøgelse af grundlaget for Danmarks deltagelse i Irakkrigen. Det har der endnu ikke været flertal for i Folketinget, og i 2005 besluttede foreningen i stedet at forsøge sig med en retssag mod statsministeren. Hovedpåstanden er, at Anders Fogh Rasmussen brød grundloven, da han ledte Danmark i krig.

»I lande som USA og Storbritannien kan der gennemføres høringer om tvivlsomme politiske afgørelser, hvor alt kommer på bordet. Den mulighed har vi ikke i Danmark, og derfor er en retssag vores eneste mulighed for at få prøvet noget, som et smalt politisk flertal besluttede«, siger Johan Kirkmand.

Han kan ikke selv afgøre, præcis hvor meget tabet af hans søn fik ham til at støtte sagsanlægget mod regeringen. Men Johan Kirkmand understreger, at de principielle aspekter af sagen er de afgørende.

»Når der opstår tvivl om lovligheden ved at gå med i en krig, så er det helt afgørende, at tvivlen bliver afprøvet. Jeg mener ikke, man kan angribe et andet land på skrømt. Hvis vi som et lille land ikke respekterer FN’s love og regler, så er den rent gal, og så har vi ikke selv FN at læne os op ad. Så kan et større land angribe os med en eller anden begrundelse, de selv finder på. Derfor bliver vi som lille land nødt til at bakke op om FN«, mener Johan Kirkmand.

Kammeradvokaten: Vælgerne må bedømme sagen
Det er Peter Biering fra Kammeradvokatens kontor, der repræsenterer regeringen i sagen. Han ønsker ikke at udtale sig om sagen, før de ni højesteretsdommere har offentliggjort afgørelsen. Men på det sidste retsmøde i sagen for to uger siden argumenterede han ifølge dagbladet Information for, at sagen slet ikke hører hjemme ved domstolene.

»Hvis regeringen har brudt grundloven eller folkeretten, er det op til vælgerne og folketingspolitikerne at afgøre den sag«, sagde Peter Biering.

Sagen kan ende hos Thorning
Får sagen lov til at køre videre, bliver det formelt set Lars Løkke Rasmussen (V), der tegner regeringen. For godt nok var det Anders Fogh Rasmussen (V), der var statsminister, da beslutningen blev truffet, men søgsmålet følger den til enhver tid siddende regering. Kommer der et regeringsskifte, inden sagen er afgjort, vil det altså muligvis blive socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, der vil stå på anklagebænken.

Grundlovskomiteen mener, at grundloven med Irakkrigen blev brudt på to punkter.

Dels fordi Folketinget kun kan benytte militære magtmidler mod andre lande i selvforsvar eller efter et FN-mandat. I 2003 var der hverken FN-mandat eller irakisk angreb på Danmark, mener komiteen.

Dels fordi danske styrker ifølge grundloven kun kan sættes under fremmed kommando, hvis denne kommando er en mellemfolkelig organisation, og hvis det sker med støtte fra fem sjettedele af Folketinget. Koalitionen, der angreb Irak, var ikke mellemfolkelig, og der var ikke den påkrævede støtte i Folketinget, siger Grundlovskomiteen.

Aldrig flertal i FN's Sikkerhedsråd
Også i 2003 optog spørgsmålet om krigens lovlighed sindene. Dengang handlede debatten om, hvorvidt den internationale folkeret var krænket af den USA-ledede koalition.

Modstanderne af krigen hæftede sig ved, at der aldrig blev skabt flertal for en angrebsresolution i FN’s Sikkerhedsråd trods ihærdige bestræbelser i månederne op til krigen.

En FN-resolution fra november 2002, nummer 1441, fastslog, at Saddam Hussein ikke havde levet op til sine forpligtelser i forhold til afrustning af masseødelæggelsesvåben. Men resolutionen gav ikke andre lande lov til at angribe Irak af den grund.

Fortalerne for krigen har derimod hæftet sig ved et notat fra Udenrigsministeriets Folkeretskontor, der konkluderer, at der i FN’s tidligere resolutioner var et retligt grundlag for at angribe Irak.