Annonce
Danmark 17. mar. 2010 KL. 09.43

I dag kan Højesteret sætte punktum for krigen i Irak

Klokken 12 bliver det afgjort, om 25 sagsøgere kan føre retssag mod regeringen.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Danmark i krig

21. marts 2003 besluttede et flertal i Folketinget (V, K og DF), at Danmark skulle deltage i det amerikanskledede angreb på Irak.

9. april 2003 blev statuen af Saddam Hussein på Paradispladsen i Bagdad væltet.

1. maj 2003 erklærede George Bush kamphandlingerne i Irak afsluttet. Kort efter anerkendte FN’s Sikkerhedsråd, at den USA-ledede koalition skulle sikre genopbygningen af Irak.

15. maj 2003 støttede S og Kristeligt Folkeparti derfor, at et hold danske soldater blev sendt til Irak.

2. december 2003 stillede de radikale sig også bag udsendelsen af soldaterne.

5. august 2007 forlod de sidste danske landsoldater Irak.

Af de omkring 6.000 danske soldater, der fra 2003-2007 var udsendt til Irak, mistede seks livet i kamp.


Syv år efter at Irakkrigen begyndte, kan Højesteret i dag sætte et endegyldigt punktum for debatten og diskussionen om Danmarks deltagelse i krigen.

Det sker, når retten kl. 12 afgør, om 25 danskere har så stor retslig interesse i sagen, at de skal have lov til at føre en sag mod regeringen om brud på grundloven.

Har de 25 danskere denne retslige interesse, vil sagen fortsætte i retssystemet. Østre Landsret vurderede i 2007, at de 25 danskere ikke har retslig interesse i sagen, og det er denne afgørelse, Højesteret nu har vurderet igen.

Hvis Højesteret er enig med landsretten, så stopper sagen og dermed formentlig også debatten om Irakkrigen herhjemme.

Far til dræbt soldat blandt sagsøgerne

»Jeg anser sagen for død, hvis vi taber. Der er ikke rigtig nogen, der svarer os i debatten om udenrigspolitik og vores deltagelse i Irakkrigen. Så hvis ikke Højesteret giver os lov til at føre sagen, så har jeg ikke selv nogen ide om, hvordan vi kan fortsætte«, siger Johan Kirkmand, der har været en af de 25 sagsøgere siden 2005, da hans søn Bjarke Olsen Kirkmand blev dræbt af en vejsidebombe i Irak.

Beslutter Højesteret derimod, at de 25 sagsøgere har retslig interesse i sagen, kan den fortsætte ved Østre Landsret.

Det vil blive tolket som en stor sejr for sagsøgerne, der er organiseret i foreningen Grundlovskomiteen 2003, som betegner sig selv som tværpolitisk.

Fogh bliver beskyldt for at bryde grundloven
Foreningen blev stiftet i 2003 for at få gennemført en uvildig undersøgelse af grundlaget for Danmarks deltagelse i Irakkrigen. Det har der endnu ikke været flertal for i Folketinget, og i 2005 besluttede foreningen i stedet at forsøge sig med en retssag mod statsministeren. Hovedpåstanden er, at Anders Fogh Rasmussen brød grundloven, da han ledte Danmark i krig.

»I lande som USA og Storbritannien kan der gennemføres høringer om tvivlsomme politiske afgørelser, hvor alt kommer på bordet. Den mulighed har vi ikke i Danmark, og derfor er en retssag vores eneste mulighed for at få prøvet noget, som et smalt politisk flertal besluttede«, siger Johan Kirkmand.



Han kan ikke selv afgøre, præcis hvor meget tabet af hans søn fik ham til at støtte sagsanlægget mod regeringen. Men Johan Kirkmand understreger, at de principielle aspekter af sagen er de afgørende.

»Når der opstår tvivl om lovligheden ved at gå med i en krig, så er det helt afgørende, at tvivlen bliver afprøvet. Jeg mener ikke, man kan angribe et andet land på skrømt. Hvis vi som et lille land ikke respekterer FN’s love og regler, så er den rent gal, og så har vi ikke selv FN at læne os op ad. Så kan et større land angribe os med en eller anden begrundelse, de selv finder på. Derfor bliver vi som lille land nødt til at bakke op om FN«, mener Johan Kirkmand.

Kammeradvokaten: Vælgerne må bedømme sagen
Det er Peter Biering fra Kammeradvokatens kontor, der repræsenterer regeringen i sagen. Han ønsker ikke at udtale sig om sagen, før de ni højesteretsdommere har offentliggjort afgørelsen. Men på det sidste retsmøde i sagen for to uger siden argumenterede han ifølge dagbladet Information for, at sagen slet ikke hører hjemme ved domstolene.

»Hvis regeringen har brudt grundloven eller folkeretten, er det op til vælgerne og folketingspolitikerne at afgøre den sag«, sagde Peter Biering.

Sagen kan ende hos Thorning
Får sagen lov til at køre videre, bliver det formelt set Lars Løkke Rasmussen (V), der tegner regeringen. For godt nok var det Anders Fogh Rasmussen (V), der var statsminister, da beslutningen blev truffet, men søgsmålet følger den til enhver tid siddende regering. Kommer der et regeringsskifte, inden sagen er afgjort, vil det altså muligvis blive socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, der vil stå på anklagebænken.

Grundlovskomiteen mener, at grundloven med Irakkrigen blev brudt på to punkter.

Dels fordi Folketinget kun kan benytte militære magtmidler mod andre lande i selvforsvar eller efter et FN-mandat. I 2003 var der hverken FN-mandat eller irakisk angreb på Danmark, mener komiteen.

Dels fordi danske styrker ifølge grundloven kun kan sættes under fremmed kommando, hvis denne kommando er en mellemfolkelig organisation, og hvis det sker med støtte fra fem sjettedele af Folketinget. Koalitionen, der angreb Irak, var ikke mellemfolkelig, og der var ikke den påkrævede støtte i Folketinget, siger Grundlovskomiteen.

Aldrig flertal i FN's Sikkerhedsråd
Også i 2003 optog spørgsmålet om krigens lovlighed sindene. Dengang handlede debatten om, hvorvidt den internationale folkeret var krænket af den USA-ledede koalition.

Modstanderne af krigen hæftede sig ved, at der aldrig blev skabt flertal for en angrebsresolution i FN’s Sikkerhedsråd trods ihærdige bestræbelser i månederne op til krigen.

En FN-resolution fra november 2002, nummer 1441, fastslog, at Saddam Hussein ikke havde levet op til sine forpligtelser i forhold til afrustning af masseødelæggelsesvåben. Men resolutionen gav ikke andre lande lov til at angribe Irak af den grund.

Fortalerne for krigen har derimod hæftet sig ved et notat fra Udenrigsministeriets Folkeretskontor, der konkluderer, at der i FN’s tidligere resolutioner var et retligt grundlag for at angribe Irak.

Annonce
Annonce
Annoncer
Medier
27. maj. KL. 00.18 opdateret KL. 00.23
Svenske Loreen satte sig tungt på stemmerne med sangen 'Euphoria'. Hun fik i alt 372 point, mens danske Soluna Samay kun fik skrabet 21 point sammen. - Foto: SERGEY PONOMAREV/AP

Suveræn svensk sejr ved Melodi Grand Prix

Svenske Loreen sejrede i Baku. Danmark skuffede fælt med en 23. plads.

Krigen mod Taleban
26. maj. KL. 22.56
Meditation. Krigsveteraner, der har krigstraumer, har indgået i et nyt banebrydende projekt med meditation, yoga og åndedrætsøvelser. Det hjælper dem til at slappe af, sove om natten og undgå for meget medicin. Forbilledet er et projekt i USA, som har haft store resultater. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Danske krigsveteraner skal meditere

Et nyt forsøg med åndedrætsøvelser, meditation og yoga har vist sig at hjælpe traumatiserede krigsveteraner. Omkring 3.000 veteraner skønnes at have psykiske skader.

Hjemsøgt. Mitt Romney ærgrer sig over, at flere af hans egne udtalelser skader hans valgkamp. - Foto: ZEUS

Romney føler sig »hjemsøgt« af sine egne kommentarer

Efter en række bommerter erkender Obamas udfordrer, at hans egne uheldige udtalelser skader ham.

Annoncer
Annoncer

Det sker
natur. 'Stormfulde højder' er en filmoplevelse, der sætter sig i sanserne. - Foto: Fra film
26. maj. KL. 20.00

Nyfortolket klassiker skal ses med et åbent sind

ibyen anbefaler

restaurant & cafe