Hørehæmmede bliver nægtet hjælp, nydanskere bliver hånet og homoseksuelle får tæsk.

Københavns ry som en åben og tolerant by er under pres, viser en ny undersøgelse fra Københavns Kommune, som har taget temperaturen på diskriminationen i landets hovedstad.

Ifølge Borgerrådgiveren i København, Johan Busse, svarer det til, at mere end 60.000 borgere føler sig diskrimineret.

»Tallet er uacceptabelt højt«, siger han til politiken.dk.

»Især fordi man i Københavns Kommune på alle mulige måder politisk har tilkendegivet, at man ikke vil have diskrimination i byen«.

SKRIV:Har du oplevet at blive diskrimineret?

Samtidig giver næsten halvdelen af de adspurgte udtryk for, at uanset om de selv har oplevet diskrimination, så er det deres generelle opfattelse, at problemet har et stort omfang i København.

Opretter en telefonlinje
Men selv om borgerne tilsyneladende diskriminerer hinanden, er det kun ganske få, som søger hjælp.

LÆS OGSÅLesbiske ofre for hadforbrydelser går ikke til politiet

Derfor opretter Borgerrådgiver Johan Busse i dag landets første diskriminationshotline, som skal hjælpe københavnere, der bliver udsat for diskrimination.

Her kan man ringe mellem kl. 10 og 15 på telefonnummer 80 30 20 20.

Tidligere har borgerne skullet opsøge en retshjælp eller gå til en handikap-organisation, hvis de eksempelvis følte sig diskrimineret på grund af et handikap.

Men selv om man ringer til hotlinen, skal man ikke forvente, at borgerrådgiver Johan Busse prompte rykker ud og skælder ud.

»Nej, men folk kan få rådgivning om, hvilke muligheder de har for at klage og fører sager, og på hvilke områder, det er politisk handling, der skal til«, siger han.

Det sker især på grund af køn og etnicitet
Undersøgelsen viser, at diskriminationen oftest sker på grund af køn, etnicitet og religion, og den går især ud over flygtninge og indvandrere.

Analyseinstituttet Catinét har for kommunen spurgt et repræsentativt udsnit af københavnerne, om de inden for det seneste år har følt sig udsat for diskrimination.

Her svarer 22 procent af borgerne af anden etnisk herkomst end dansk, at de føler sig diskrimineret.

Dermed udgør de den største gruppe.

Blandt de etniske danskere føler ni procent sig diskrimineret.

»Det er alvorligt, og det er et væsentligt problem ud fra en standard, som siger, at diskrimination er ulovligt i Danmark«, siger Borgerrådgiver Johan Busse.

LÆS OGSÅ Homovold koster seks måneders fængsel

Borgerrådgiveren er en kommunal ombudsmand, der er uafhængig af kommunens forvaltninger.

Det sker især på arbejdspladserne
Københavnerne diskriminerer hinanden på arbejdspladsen, i de offentlige transportmidler, i butikker, på gaden og i nattelivet.

Det sker især ved tilråb.

Men en meget stor del af nydanskerne føler sig som ofre for den stille diskrimination. De svarer, at de ofte føler sig ignoreret og bevidst overset.

At diskriminationen har et massivt udtryk afslører undersøgelsen ved, at over halvdelen, 57 procent, af nydanskerne inden for det seneste år har følt sig diskrimineret mellem 2 og 5 gange.

LÆS ARTIKELHate crimes skal registreres

At næsten halvdelen af de etniske danskere har følt det samme, viser at diskriminationen kører på tværs af de etniske grupperinger.

Vi må tage os sammen, siger borgmester
Hotlinen bliver oprettet i et samarbejde mellem ni NGO’er, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune og Borgerrådgiveren.

Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Klaus Bondam (R) siger, at telefonlinjen skal bruges til at samle oplysninger om, hvor diskriminationen finder sted, så kommunen kan gå i dialog med de forskellige aktører i byen, som har diskriminationsproblemerne.

Mange føler sig diskrimineret i offentlige transportmidler, hvad kan du gøre ved det?

»Vi kan gå i en dialog med transportselskaberne om, hvad vi kan gøre, men det handler jo om, at vi må tage os sammen og sige goddag til hinanden, se hinanden i øjnene og rejse os for den ældre dame, også selv om hun har et tørklæde på«, siger han.

»Københavnerne skal lære den moderne storbysomgangsform, hvor man accepterer mangfoldigheden og ikke møder hinanden med diskriminerende mure«, siger borgmesteren.

Vi skal ind bag tallene
Ifølge Bogerrådgiver Johan Busse ved kommunen ikke nok om, hvordan og hvorfor diskriminationen finder sted. Derfor indleder borgerrådgiveren et antidiskriminationssamarbejde med forskellige foreninger og ngo’erne.

Borgerrådgiveren stiller en database til rådighed, hvor ngo’erne kan indberette oplysninger om diskrimination.

»Nu får folk et sted at henvende sig, og vi får en mulighed for at komme bag tallene og se, hvad sagerne drejer sig om«, siger Johan Busse

Der er foreløbig afsat to medarbejdere til at tage telefonen.