Region Hovedstaden, der i årets første måneder måtte gennemføre sparerunder og afskedige flere hundrede ansatte på hospitalerne, må i gang med effektiviseringer for at forhindre nye trecifrede millionunderskud i 2010.

Underskuddet sidste år har vist sig at blive 171 mio. kr. – svarende til mere end 60 procent – højere, end regionens embedsmænd ventede for få måneder siden.

Og allerede nu er økonomien i 2010 på vej i den gale retning. Således tegner der sig et underskud på 230 mio. kr., hvis ikke der gribes ind.

LÆS ARTIKEL:Sygehuse køber hjælp og nedlægger 800 stillinger

Det fremgår af materialet til dagens møde i forretningsudvalget i Region Hovedstaden.

»Det er det sidste kvartal i 2009, der har udviklet sig betydelig værre, end vi havde forestillet os«, siger økonomidirektør Peter Mandrup Jensen.

Burde være opdaget
Derfor er regionen allerede gået i dialog med både hospitaler og praktiserende læger for at finde måder at bringe udgifterne ned på.

Michael Lange, der sidder i regionsrådet for Venstre, kalder det »helt utroligt«, at der nu dukker yderligere et underskud på 171 mio. kr. op: »Det skulle være opdaget meget tidligere«.

I den forrige økonomirapport fra december ventede regionen et underskud på 280 mio. kr. Det viser sig nu at blive på 450 mio. kr. i stedet. Hovedforklaringen på det er, at udgifterne til de praktiserende læger og private speciallæger er steget med 133 mio. kr.

LÆS ARTIKEL:Hospitaler skal spare en milliard kroner

I de første måneder af 2010 har udgifterne sprængt budgettet på tre områder, så der vil opstå et underskud på 230 mio. kr., hvis ikke der gribes ind.

For det første har de forsinkede tal fra Sundhedsstyrelsen vist, at hospitalerne i 2009 havde en større aktivitet end ventet. Hospitalerne skal derfor have 95 mio. kr. mere i 2010, og de penge kan regionen ikke regne med at få fra regeringen.

»Vi skal i en tættere dialog med hospitalerne om det. Vi skal have en højere produktivitet«, siger økonomidirektør Peter Mandrup Jensen.

Læger skal være prisbevidste
For det andet ser udgiften til medicin på hospitalerne ud til at stige med 220 mio. kr. og ikke blot med de 160 mio., som der er afsat penge til. Regionen vil derfor forsøge at få lægerne til at være mere prisbevidste, når de vælger medicin.

Endelig tegner udgiften til praktiserende læger til at blive 144 mio. kr. for høj i 2010, så det skal der også gribes ind over for.

»Vi har lagt op til en dialog med de praktiserende læger og psykologer, så vi måske kan gøre noget ved det sammen«, siger økonomidirektøren.

Inflationen størst i hovedstaden
Han peger på, at udgiften til de praktiserende læger i hovedstaden er steget med 2,9 procent det seneste år, mens den i resten af landet kun er steget med 2,2 procent målt efter inflation.

Peter Orebo Hansen, der er direktør i Praktiserende Lægers Organisation, mener ikke, at der har været nogen drastisk udvikling i betalingen til de praktiserende læger i hovedstaden.

»De praktiserende læger haft en stigning i antallet af ydelser på 1,9 procent, og de har fået den stigning i taksten, som er aftalt løbende«, siger han