Eyjafjallajökull

Navnet betyder 'ø-fjeld-gletsjer'. Vulkanen ligger i Sydvest-Island vest for Mýrdalsjökull, 1.666 meter over havets overflade.

Toppen er dækket af en 78 km2 stor gletsjer. Vulkanen var senest i udbrud 1821-23

• SE aktuel grafik
• Grafik: Vulkanudbruddet (eksternt link)

Testflyvningen, som Cimber skulle have gennemført fra Karup til Billund i dag, er aflyst indtil videre.

Det siger kommunikationschef Thorbjørn Ancker fra Statens Luftfartsvæsen (SLV), og begrunder beslutningen med, at Danmark ligger lige midt i en tyk askesky ifølge de nyeste modeller.

»Askeforekomsterne er så høje for tiden, at vi ikke kan sende fly i luften. Det er også den prognose, der gør, at vi fortsætter med at lukke luftrummet til 02:00 i nat«, siger Thorbjørn Ancker.

Askeflyvning er ikke forsvarligt
Godt nok var det netop meningen at gennemføre flyvning og indtil flere landinger i en moderat mængde aske - men ikke når niveauerne ser ud, som de gør.

LÆS OGSÅDansk luftrum åbnes ned til seks kilometer

»Hvis det har flyttet sig i næste prognose ved middagstid, kan Cimber Sterling gennemføre flyvningen efterfølgende - den er bare blevet udskudt, kan man sige«, siger kommunikationschefen.

»Vi er parat til at give tilladelserne, ligeså snart vi får en prognose, som siger, at askeforekomsterne er faldet til under et kritisk niveau. Indtil da vil det ikke være forsvarligt«, siger han.

Danmark ligger lige midt i klatten
De nye prognoser kommer fra Central Flow Management Unit i Eurocontrol og viser, at Danmark er særskilt uheldig.

»Vi vidste ikke, om vi skulle le eller græde, da vi åbnede kortet i morges. Klatten ligger præcis over Danmark og blandt andet det sydlige Sverige«, siger Thorbjørn Ancker.

Desværre er der ikke meget, som tyder på, at det bliver bedre i nærmeste fremtid.

LÆS OGSÅNy askesky rammer Danmark om 18 timer

Tværtimod varsler DMI, at en ny del af askeskyen når Danmark om cirka 15 timer.

Beder ikke forsvaret om hjælp
Der får dog ikke SLV til at overveje andre måder at teste de dele af luftrummet, som eventuelt er sikre - for eksempel med ballon eller ved at bede forsvaret gå op med avancerede F-16-fly.

»En F-16 er bygget til at modstå alt muligt - det kan ikke sammenlignes med et traditionelt passagerfly. Formålet med prøvetagningen er jo blandt andet at se, hvilke skader som kommer på luftfartøjer«, siger Thorbjørn Ancker.

Men er det ikke bedre trods alt at få nogle resultater i stedet for kun at basere sig på prognoser?

»Luft har det jo med at flytte sig, og asken flytter med. Briterne har for eksempel lavet testflyvninger, hvor de fandt seks forskellige lag tyk aske med helt klar luft ind imellem - lagene flyttede sig uafhængigt af hinanden ligesom plader. Så bare fordi der er aske, behøver det ikke at være der en time efter«, siger han.

Men argumenterer det ikke mod testflyvning i det hele taget?

»Nej, for det er kun en af mange måder at få klarlagt det her. Der er mange forskellige måder at få viden på, og de forskellige testflyvninger er bare et supplement«, siger han.

Propelfly er mindre påvirket af vulkanaske
Så den står på prognoser lidt endnu - og så håbet om en testflyvning, som for en sikkerheds skyld vil foregå i et propelfly, som flyver lidt over halvt så hurtigt som et jetfly.

»Vi ved, at vulkansk aske har en meget skadelig virkning på turbinemotorer (jet, red.). Vi ved ikke så meget om virkningen på propeldrevne fly. Vi ved, det har en virkning, men ikke lige så stor. Så skulle de komme i problemer, er det bedre, at det er et turboprop-propelfly fremfor et turbinedrevet fly«, siger kommunikationschefen.

Men så får man jo netop ikke viden om, hvordan størstedelen af flyene i luftrummet reagerer?

»Det kunne så være næste skridt. Vi er ude i forsigtighedsprincippet - første skridt på den tynde is for at se om den bærer«, siger Thorbjørn Ancker.