Det er glædeligt, at snakken om efterlønnen nu også begynder at røre på sig på Christiansborg.

Det mener de radikales gruppeformand, Margrethe Vestager, efter at flere af Venstres folketingsmedlemmer i dag erklærede sig parat til at tage diskussionen.

»Jeg kan følge Venstre-folkene hele vejen. Jeg synes, at det er tid til at alle politikere overvejer, hvor de selv står i spørgsmålet om efterløn«, siger Margrethe Vestager.

»Og spørger sig selv: kan jeg virkelig stå inde for, at raske mennesker skal trække sig tilbage på en overførelsesindkomst, når man ved at børn og unge, slidte og sårbare mennesker kommer til at betale regningen for det«.

Både i går og i dag har regeringen været på et regeringsseminar, hvor nye økonomiske initiativer, der skal genoprette den danske økonomi, er blevet diskuteret. Deriblandt efterlønnen.

LÆS ARTIKEL Danskerne skal indstille sig på flere magre år

Resultatet af de to dages strabadser vil blive fremlagt på et pressemøde senere på dagen.

Efterlønnen skal afvikles
De radikale selv har netop givet deres forslag til, hvordan efterlønnen skal behandles de kommende år.

Efterlønnen skal afvikles over en tiårig periode begyndende i 2012.

Fra og med 2012, flytter efterlønsalderen sig med et halvt år hvert år. Dermed slutter den på pensionsalderen 65 år i 2022.

LÆS ARTIKEL Venstres bagland vil forringe efterlønnen

Ifølge de radikales vil deres forslag økonomisk set betyde, at der i 2015 vil være 10,4 milliarder kroner mere, end hvis man undlod af afvikle efterlønnen

Venstre mod Venstre
Flere i Venstres folketingsgruppe siger til Politiken, at de er klar til at ændre på efterlønnen, også selvom at det er partiets politik at lave efterlønnen være i fred.

Politiken har snakket med 28 af Venstres 48 folketingsmedlemmer.

Ti af dem mener, at efterlønnen skal ændres efter et valg, ni ønsker ikke ændringer, mens endnu ni ikke vil kommentere sagen.

LÆS ARTIKEL Venstres folketingsgruppe udfordrer Løkke på efterløn

»Jeg er parat til at diskutere efterlønnen, og det tror jeg reelt, at alle er«, siger tidligere videnskabsminister Helge Sander, og meldingen er den samme fra et andet medlem af Venstre Preben Rudiengaard:

»Hvis du er vital og aktiv og har nået 60-års alderen, er tiden løbet fra, at man bare går og hygger sig på golfbanen. Så hænger efterlønnen ikke sammen«, siger han.

Startet af konservativ minister
Det var vicestatsminister og udenrigsminister, Lene Espersen (K), der tilbage i januar åbnede op for debatten omkring efterlønnen.

Lene Espersen var dengang parat til at fremrykke datoen for efterlønsreformen.

LÆS OGSÅ Lene Espersen vil genåbne velfærdsforliget

Dagen efter blev vicestatsministeren dog sat på plads af en anden minister.

Finansminister, Claus Hjort Frederiksen (V), slog fast, at der ikke ville blive ændret i efterlønnen.

LÆS ARTIKEL Hjort banker Lene Espersen på plads

»Regeringens politik er, at vi står fast på det forlig, vi lavede i 2006. Længere er den ikke«, sagde Claus Hjort Frederiksen dengang.

Forliget fra 2006 var et bredt efterlønsforlig, som både socialdemokraterne og de radikale var med i og som gjorde, at efterlønsalderen skulle stige fra 60 til 62 år i 2019.