Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 20. apr. 2010 KL. 15.19 opdateret 20. apr. 2010 KL. 15.33

Testfly er lettet fra Karup Lufthavn

Flyet kom godt i luften. De næste godt to timer skal det prøve luften af over Jylland.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Eyjafjallajökull


Navnet betyder 'ø-fjeld-gletsjer'. Vulkanen ligger i Sydvest-Island vest for Mýrdalsjökull, 1.666 meter over havets overflade.

Toppen er dækket af en 78 km2 stor gletsjer. Vulkanen var senest i udbrud 1821-23

Et ATR-72-fly fra Cimber Sterling er netop lettet fra Karup for at afprøve, om luften over Danmark er sikker at flyve i.

Luftrummet har været lukket siden torsdag aften, og det begynder at blive alvorligt, for eksempel for et alvorligt kvæstet trafikoffer på Bornholm Hospital, som ikke kan overflyttes til Rigshospitalet med helikopter på grund af askeskyen.

LÆS MEREFlyvevåbenet nægter at flyve med hårdt kvæstet

Hvis Cimber-flyvningen, som startede i slud fra Vestjylland, kommer ned uden at have været påvirket af askeskyen, kan en åbning af de danske lufthavne være meget nærmere.

Propelfly sikrere end jetfly
Testflyvningen skulle egentlig være begyndt klokken 12, men blev aflyst fordi askeskyen var for tæt. Nu viser en ny prognose ifølge SLV, at tætheden af vulkansk aske over Danmark er aftaget.

Flyet er blevet undersøgt, affotograferet og renset grundigt før turen, især i motorerne - sådan at mekanikerne kan være sikre på at skader eller forurening i flyets finmekanik er kommet til under testflyvningen.

Turen foregår i et ATR-72 propelfly af sikkerhedsårsager, sagde Statens Luftfartsvæsen tidligere i dag.

LÆS OGSÅMyndigheder aflyser Cimber-testflyvning

»Vi ved, at vulkansk aske har en meget skadelig virkning på turbinemotorer (jet, red.). Vi ved ikke så meget om virkningen på propeldrevne fly. Vi ved, det har en virkning, men ikke lige så stor«, sagde kommunikationschef Thorbjørn Ancker.