Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 23. apr. 2010 KL. 10.48

Mor til skuddræbt kæmper videre mod frikendt betjent

Dræbt biltyvs mor håber, at betjenten, der skød hendes søn, har fået sig en lærestreg.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hun ved godt, at det ikke ville have givet hende sin søn igen.

Alligevel er Annie Nielsen målløs over, at den betjent, der en novembernat sidste år skød og dræbte hendes kriminelle søn slipper for at skulle i fængsel.

LÆS OGSÅ Betjent frifundet for dræbende skud

»Jeg er dybt rystet og kan ikke i min vildeste fantasi forestille forstå, hvordan en dommer og to domsmænd kan komme frem til den konklusion«, siger Annie Nielsen til TV 2 News.

Den mand skal ikke på gaden med et skydevåben igen. Hvem bliver den næste?

Annie Nielsen, mor til dræbt biltyv

Kendt af politiet
Sønnen, Michael Nielsen, var en kendt biltyv. Han blev ramt af fire skud, da en 44-årig betjent affyrede sit tjenestevåben, efter at han sammen med en kollega overraskede Michael Nielsen på en parkeringsplads.

Betjenten følte sig i livsfare, da Michael Nielsen kørte direkte mod ham i bilen, men tekniske undersøgelser har blandt andet vist, at et af skuddene blev affyret, da betjenten var sprunget til side for bilen.

Anklagemyndigheden havde krævet betjenten idømt en ubetinget frihedsstraf, mens betjentens forsvarer, Torben Koch, har argumenteret for, at betjenten handlede i nødværge.

Hvem bliver den næste?
Annie Nielsen mener, at der var tale om en ren likvidering, og at betjenten havde et horn i siden på sønnen.

»Den mand skal ikke på gaden med et skydevåben igen. Hvem bliver den næste? Folk er bange for ham. Mødre er bange for ham. Jeg har haft mange henvendelser. Jeg kan kun håbe, at han har fået en lærestreg for livet«.

LÆS OGSÅ Tiltalt politimand kendte den biltyv, han skød og dræbte

Hun vil efter dagens frifindelse kæmpe videre mod betjenten.

»Jeg får aldrig Michael tilbage, men vi kan ændre på, at betjenten er i tjeneste i det danske politikorps, for det kan vi ikke være tjent med - heller ikke hans kolleger«, siger hun og efterlyser flere tekniske undersøgelser af hændelsesforløbet.

»Dommen er faldet, og den skal man respektere, indtil noget andet er bevist, men jeg er ikke færdig med den her sag«, siger Annie Nielsen til TV 2 News.

nyheder@pol.dk