Regeringen gør skuffende lidt for at hjælpe danskerne med at få en bedre balance mellem arbejde og familieliv.

Det mener en række af de eksperter, som sad i regeringens egen Familie- og Arbejdslivskommission.

På opfordring fra regeringen kom kommissionen i 2007 med 31 forslag til, hvordan særligt småbørnsfamilier og enlige forsørgere kan få bedre balance i hverdagen og dermed undgå stress og andre følgesygdomme.

Hovedparten af anbefalingerne var rettet mod politikerne, men fra politisk hold er der stort set intet sket, påpeger eksperterne.

Højtuddannede er utilfredse
Fagforeningen Djøf – hvis højtuddannede medlemmer er blandt dem, der kæmper mest med ubalancen i hverdagen – er enig.

Formand Finn Borch Andersen anerkender, at regeringen har arbejdet for en madordning i daginstitutioner og indstiftet en pris til virksomheder, der tænker på hverdagsbalancen blandt de ansatte. Men overordnet prioriteres området ikke af regeringen, mener han:

»Jeg må konstatere med stor beklagelse, at anbefalingerne er blevet ignoreret. Regeringen iværksatte arbejdet, derfor bør vi også kunne forvente, at anbefalingernes anvendelighed var blevet vurderet«.

Behovet er ikke mindsket
Juraprofessor Linda Nielsen var leder af kommissionen. Hun understreger, at behovet for at hjælpe børnefamilierne ikke er blevet mindre:

»Vi kunne godt have ønsket, at flere af vores tanker var blevet ført ud i livet. Vi er et meget særligt land – ingen andre steder arbejder folk lige så meget, mens de har små børn. Vi skal sørge for at skabe rigtig gode vilkår for børnene, for det betyder vildt meget for vores fremtidige velfærd og vækst«.

Hun ærgrer sig særligt over, at der endnu ikke er oprettet en fleksordning, så man kan tage pauser i arbejdslivet, mens børnene er helt små, og arbejde det tabte ind senere.

SIGNATUREksperter? Dem ignorerer man da!

Den ærgrelse deler et andet medlem, professor og arbejdsmarkedsforsker Per Kongshøj Madsen.

»Vi blev stillet i udsigt, at der ville komme en politisk redegørelse. Der kom en lille pjece og et højskolemøde«, siger Per Kongshøj Madsen, der håber, at anbefalingerne modner i embedsmændenes skuffer.

Et andet medlem, Mai Heide Ottesen, seniorforsker fra SFI, er også »skuffet« over den beskedne politiske indsats. Men arbejdet er ikke spildt:

»Vores arbejde har haft en positiv virkning på den offentlige debat. Især er arbejdsmarkedets parter blevet mere bevidste om at diskutere, hvordan de sammen kan skabe bedre sammenhæng mellem job og familielivet«.

Børn oplever stress
Dr.med. Bo Netterstrøm, der sad med i kommissionen som stressforsker, mener, at regeringen og kommunerne ligefrem går den modsatte vej af anbefalingerne.

Han peger på det store antal lukkedage og nedskæringer i daginstitutioner og forsøget på at få børnenes forældre til at arbejde endnu mere:

»Vi bevæger os i retning af et endnu mere stresset samfund. Vi ved, at stress slider fysiologisk og er sygdomsfremkaldende. Det koster, både i menneskelige omkostninger og på sundhedsbudgettet«.

LÆS OGSÅBedsteforældre får familielivet til at hænge sammen

Danmark ligger i top, når det kommer til, hvor meget tid småbørnsfamilier lægger på jobbet. En undersøgelse fra Børns Vilkår viser, at seks ud af ti børn oplever, at deres forældre arbejder meget. En tredjedel siger, at forældrene er stressede.

Forældrenes stress – og i værste fald depressioner – påvirker børn i en grad, så de risikerer at bringe modløsheden med sig ind i voksenlivet, advarer børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen:

»Vi er ved at trække sikkerhedsnettet væk under en hel generation af børn. Det er et stort og risikabelt eksperiment, især for samfundets mest sårbare børn«.

Minister: Ikke kun os
Siden kommissionen kom med anbefalingerne, er Familieministeriet blevet nedlagt. I dag hører familie- og børneområdet under Socialministeriet.

Socialminister Benedikte Kiær (K) fremhæver, at lukkedage på almindelige hverdage er afskaffet, enlige forsørgere får større SU, og Balanceprisen er indført.

»Kommissionen var meget opmærksom på, at regeringen ikke alene kan give de danske familier gode rammevilkår. Derfor rettede den også sine anbefalinger ikke kun mod regeringen, men også mod arbejdsmarkedets parter, kommunerne og de enkelte arbejdspladser«, siger hun.