Politiken lørdag: Udlændingestyrelsen har været bekendt med, at en lang række familiesammenføringer tilsyneladende er sket på grundlag af falske lønsedler og proformaægteskaber. Alligevel har Udlændingestyrelsen undladt at forfølge oplysningerne og i stedet udstedt permanent opholdstilladelse.

Dokumentationen for forfalskningerne kommer fra en arbejdsgruppe i Høje-Taastrup Kommune bestående af skattefolk og sociale myndigheder. De har ved hjælp af skatteregnskaber, selvangivelser og sociale oplysninger fundet masser af falske lønsedler og regnskaber, der havde til formål at overbevise Udlændingestyrelsen om, at ansøgerne tjente nok til at forsørge en hel familie.

»Vi fandt ud af, at en fyr, der søgte familiesammenføring, havde et virksomhedsregnskab til Udlændingestyrelsen, der udviste præcis det beløb, der skal til for at løfte forsøgerbyrden. Mens skatteregnskabet viste 100.000 kroner mindre. Man skal ikke have den store revisoreksamen for at se, at der er noget helt galt«, siger arbejdsgruppens leder, Ole Seidling. Et andet eksempel:

En tyrker bliver først gift og siden skilt i Tyrkiet. Han flytter til Danmark og gifter sig med en dansk kvinde. Efter tre års ægteskab får han opholdstilladelse. Kort efter bliver han og den danske kvinde skilt, og han tager til Tyrkiet og gifter sig med sin oprindelige hustru. De bliver familiesammenført i Danmark på et forfalsket indtægtsgrundlag, mens den danske kvinde gifter sig med en ny tyrker.

Politiken er i besiddelse af 13 breve, som beskriver lignende sager. Alle fra perioden 23. november til 22. februar i år. Brevene er fra Høje-Taastrup Kommune til Udlændingestyrelsen. I alle 13 sager mener kommunen, at der er tale om proformaægteskaber og sammenføringer på falsk grundlag.

Kommunen har ikke fået et eneste svar på disse breve.

I et brev til indenrigsminister Karen Jespersen (S) og Folketingets Socialudvalg beskylder Høje-Taastrups borgmester, Anders Bak (S), Udlændingestyrelsen for at overse den dokumentation, som styrelsen selv har bedt kommunen grave frem.

Han mener, at når kommunen gør et stort stykke arbejde med at påvise urent trav, er det mindste, man kan forlange at få et svar.

»Det er min opfattelse, at det er pga. ressourcemangel, at styrelsen intet foretager sig«, siger Anders Bak.

Karen Jespersen har nu bedt Udlændingestyrelsen om en redegørelse - og har bedt sit ministerium om at arrangere et møde med Høje-Taastrup Kommune.

»Når en kommune gør en målrettet indsats for at komme bedrag til livs, skal det tages alvorligt. Et møde med Høje-Taastrup skal bruges til at vurdere, om kommuner og centrale myndigheder skal blive bedre til at håndtere de eksisterende regler, eller om vi skal have nogle nye regler«, siger Karen Jespersen, der ser et problem i, at det i proformasager er meget svært at løfte bevisbyrden.

Underdirektør i Udlændingestyrelsen Andreas Monberg vil ikke kommentere sagen.