I fremtiden skal en folkeskole være så stor, at der er elever nok til tre klasser på hvert klassetrin.

Det betyder, at omkring to tredjedele af Danmarks cirka 1500 folkeskoler er for små. Derfor skal de enten lukkes eller lægges sammen med andre, så der i alt bliver 500 færre skoler.

Sådan lyder den vidtgående anbefaling fra Skolens Rejsehold, som er udpeget af regeringen og har gennemført et såkaldt 360-graders eftersyn af folkeskolen. Det skriver Kristeligt Dagblad.

»Målet er at få det samlede antal skoler ned på 1000. Det er en stor udfordring at få alle med, men vi anbefaler et samarbejde mellem staten og Kommunernes Landsforening om at nå ned på et passende antal«, siger rejseholdets formand, Jørgen Søndergaard, der er direktør for SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd.

LÆS OGSÅ Slut med fri adgang til at blive lærer

Rejseholdet anbefaler i sin nye rapport, at ændringen gennemføres over de næste fem år. Men ifølge Peter Allerup, professor i statistik ved DPU Aarhus Universitet, er en sådan revolution af folkeskolen ikke alene umulig at gennemføre på så kort tid.

Den hviler også på en påstand, der ikke er forskningsmæssigt bevis for: at elever lærer mere på store skoler end på små.

»Det er decideret forkert, når rejseholdet påstår, at det faglige niveau er højere på store skoler. Det rigtige svar er: Vi ved det ikke«, siger Peter Allerup.Han erkender, at elevernes karaktergennemsnit er højere på de store skoler.

LÆS OGSÅ Skole-rejsehold vil afskaffe 10. klasser

Men de store skoler ligger typisk i store byer, og her er børnenes såkaldt socioøkonomiske baggrund en anden end i de små byer. Hvis man ser bort fra, at storbybørnene har flere ressourcer med hjemme fra deres rigere og mere veluddannede forældre, er forskellen sværere at få øje på.

»Det er meget muligt, der kan spares penge, og at administration kan forenkles. Men når det handler om det faglige niveau, er der mange tegn på, at små skoler klarer sig lige så godt som store«, siger Peter Allerup.

Han tilføjer, at hvis der blev gjort alvor af at gribe ind over for 1000 skoler og lukke de 500, ville tusindsvis af forældre i udkantsområderne opgive folkeskolen til fordel for de frie skoler. Jørgen Søndergaard siger hertil, at rejseholdet er åben over for at bevare små skoler i udkantområder for de alleryngste elever, hvor de kan fungere som lokale afdelinger af en større skole.

Desuden fremhæver han, at regeringen allerede har gjort det vanskeligere for lokale borgere at oprette en friskole.Hvad angår dokumentation for, at store skoler har et højere fagligt niveau, oplyser han, at rejseholdet har fået Undervisningsministeriets statistikenhed Uni-C til at udarbejde en helt ny analyse, og at den leverer netop den ønskede dokumentation.

»Vi kan se, at de små skoler er lidt dyrere og har lidt dårligere eksamensresultater end de store skoler. Også når man renser tallene for elevernes socioøkonomiske baggrund«, siger Jørgen Søndergaard.I baggrundsrapporten, som rejseholdet har udgivet sammen med sine anbefalinger, er det imidlertid ikke Uni-C, men en række udenlandske undersøgelser fra især USA, der angives som kilde til, at store skoler har et højere fagligt niveau.

LÆS OGSÅ Regeringen bebuder nye regler for folkeskolen

Uni-C har blot bidraget med en analyse fra 2009, som viser, at flere lærere underviser i deres linjefag på store skoler end på små.

»Man kan ikke overføre de udenlandske resultater direkte til Danmark. Der er alt for stor forskel på, hvordan man underviser herhjemme i forhold til for eksempel USA og Storbritannien«, siger Peter Allerup.

Formanden for forældreorganisationen Skole og Samfund, Benedikte Ask Skotte, mener, at der er brug for at sikre sig, at skolebørn får et ordentligt pædagogisk tilbud, men heller ikke hun har set dokumentation for, at store skoler nødvendigvis er bedst:

»Det er også nødvendigt at tage hensyn til den lokale kultur. Desuden skal vi ikke være blinde for, at hver gang vi lukker tre folkeskoler, åbner der to nye friskoler«.

LÆS OGSÅ Rejsehold: Lærere skal uddannes bedre