Overvågningskameraets film fra Antvorskov Kaserne ved Slagelse var mørk og grovkornet.

Alligevel kunne deltagerne i retten i Næstved i går på filmen se en maskeret mand, der løb hen til kameraet og satte sort gaffatape for linsen, så filmen pludselig blev helt sort.

Det var umuligt at identificere manden på filmen, der var blæst op på et lærred i retten. Men det var heller ikke anklager Mads Krammes mål med at vise billederne. Tildækningen af kameraet var et af eksemplerne på, hvor professionelle og godt forberedt røverne var, da de gennemførte det største våbenkup i nyere dansk historie i januar sidste år.

Med anklager Mads Krammes ord havde røverne et »udpræget lokalkendskab«.

Kun få teknsike beviser fra gerningsstedet
Politiet har sammenlignet stofrester i gaffatape fra gerningsstedet med en række fund hjemme hos en af de fire tiltalte, og anklageren vil ved et senere retsmøde fremlægge resultatet.

Der er kun få tekniske beviser fra selve gerningsstedet, men dette kan være et af de afgørende.

De fire tiltalte fulgte interesseret med i den korte filmforevisning, uden at deres ansigtstræk afslørede, hvad de tænkte. De var mandsopdækket af hver sin bevæbnede betjent, men iført forvaskede cowboybukser og løsthængende T-shirts og skjorte så ingen af dem ud til at ville udfordre hverken ordensmagten eller rettergangen. Tværtimod.

Nok til at bevæbne en mindre hær
Der er dog intet afslappet over det røveri, som de tre er tiltalt for, mens den fjerde er tiltalt for at opbevare en del våben med henblik på videresalg.

En ukendt femte medgerningsmand er stadig på fri fod.

I alt stjal røvere 4. januar sidste år 201 våben fra Antvorskov Kaserne i Slagelse. Nok til at bevæbne en mindre hær. Maskingeværer, Neuhausenpistoler, granatkastere og lasersigter. Våbnene skulle oprindelig bruges af 140 soldater, der stod foran udsendelse til Afghanistan.

Talte engelsk med ubestemmelig accent
Men også selve røveriet var usædvanligt.

Som oberst Michael Bondegaard, der har det overordnede ansvar for kasernernes sikkerhed, tidligere har udtrykt det: »Vi tror jo, at Danmark er et fredeligt område, hvor man ikke bliver angrebet på en kaserne eller en politistation. Sidste gang var i 1945, da nogle smed en håndgranat ind på en politistation i Tønder«.

Men natten til 4. januar 2009 overraskede røverne tre bevæbnede vagter på Antvorskov Kaserne og truede dem med en pumpgun, hvorefter de bandt dem med sølvgrå gaffatape.

De var klædt i mørkt tøj med hætter over hovedet og talte engelsk med ubestemmelig accent. Formentlig i et forsøg på at sløre deres baggrund.

En af røverne holdt øje med vagterne, mens de andre røvere kørte hen til det indhegnede militære område og brød ind i en garage, hvor der stod en container med våben, som de åbnede. Hvorefter de kørte af sted med de mange våben. Politiet har hele tiden frygtet, at de stjålne våben skulle ende hos grupperne i bandekrigen.

En mindre del af våbnene endt i bandemiljøet
Men det er kun en mindre del af våbnene, der foreløbig er endt i bandemiljøet. En større del blev fundet ved en ransagning hos en af de tiltalte. Men politiet mangler stadig at finde 100 af de 201 stjålne våben.

Politiet mener, at det er et kriminelt netværk fra området ved Brøndby Strand, der har begået det spektakulære kup, og at målet har været at tjene penge ved at sælge våbnene. Efterforskningen har været baseret på, at der måtte være en ’insider’ fra militæret, der kendte til forholdene. En af de tiltalte er da også en sergent, der har gjort tjeneste på kasernen.

Det var ellers først med flere timers forsinkelse, at sagen kom i gang i går. En af de fire tiltalte blev pludselig syg inden retsmødet og måtte tilses af en læge, så retssagen kom først i gang efter middag med de tiltalte, der nægter sig skyldige i de vigtigste anklagepunkter.

En pinlig afsløring om sjusk under efterforskningen
Anklager Mads Kramme lagde i retten vægt på, at enkelte tekniske beviser knytter flere af de tiltalte til røveriet. Men samtidig kom han med en pinlig afsløring om sjusk under politiets efterforskning.

Under politiets første ransagning hos en af de tiltalte, fandt betjentene en »røverhue«, som anklageren kaldte den, samt 9 mm-patroner i en skuffe. Men da politifolkene kørte, glemte de at tage de mulige vigtige beviser med. Og da de senere samme aften opdagede forglemmelsen og vendte tilbage, var både hue og patroner forsvundet.

Politiet præsenterede dog også effekter, som blev fundet i den garage, som den tiltalte havde rådighed over. I februar sidste år fandt politiet frem til garagen, som politiet kalder bandens hovedkvarter. Garagen lå på Gammel Køge Landevej, og her blev der fundet ammunition fra røveriet.

Endelig viste anklager Mads Kramme i går billeder af den gule postbil, som politiet mener, at røverne transporterede de mange våben i, da de kørte væk fra gerningsstedet. Teknologisk Institut har sammenlignet støvet fra bilens lastrum med støvet fra murværket på kasernen og fundet det »sandsynligt«, at støvet i bilen stammer fra kasernen.