Annonce
Annonce
Danmark

Sygehuslæge fra Hillerød: Patienter kan være besatte

Psykiatere er arrogante, når de møder en patient, der siger, han er besat. De skal være åbne over for det åndelige, siger sygehuslæge Thomas Teglgaard.

Danske psykiatere bør være mere åbne over for det åndelige og religiøse, når de behandler psykisk syge patienter.

Det siger læge Thomas Teglgaard, der er ansat på psykiatrisk afdeling på Hillerød Sygehus.

Behandling ved uddrivelse
Selv tror han, at nogle patienter på psykiatriske afdelinger slet ikke er sindssyge, men kan kureres med djævleuddrivelse hos præster.

»Psykiatere optræder generelt arrogante, når en patient kommer og siger, at han er besat af en dæmon. Hvis patienten ikke kan bringes til at forstå, at de stemmer, han hører, eller at de personer, han ser, ikke eksisterer i virkeligheden, så vil psykiateren konkludere, at patienten er psykotisk eller paranoid skizofren. Men det kunne jo være, at han i stedet var besat af en dæmon«, siger Thomas Teglgaard.

Psykiatere forfærdet
Næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab, overlæge Poul Videbech er forfærdet over Thomas Teglgaards holdninger og mener, at embedslægen og lægens overordnede bør gribe ind.

»Tænk, hvis en kirurg mente, at en blindtarmsbetændelse skulle kureres med håndspålæggelse. Der ville lyde et ramaskrig. Sådan noget her troede man på i 1600-tallet, hvor man også troede, at epilepsi var en psykisk lidelse«, siger Poul Videbech.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce