Ungdomshusets naboer har fået nok

Naboerne til Ungdomshuset på Nørrebro i København ønsker regler for, hvordan huset skal styres.

Danmark

Naboerne til Ungdomshuset på Jagtvej/Nørrebrogade i København er nu så trætte af hærværket i deres kvarter, at de har dannet protestbevægelsen 'Naboerne på Nørrebro'.

To uger efter etableringen har protestforeningen nu 60 husstande som medlemmer.

Stank af affald og urin Foreningens talsmand, Christian Bondorff, siger i en pressemeddelelse, at larmen i weekenderne og under festivaler samt stanken fra affald og urinen omkring passagerne til Nørrebrogade og Jagtvej ikke hører hjemme i et beboelseskvarter.

Uanset om man er børnefamilie, om man er bruger eller gæst i Ungdomshuset eller en helt tredjegruppe, skal man kunne føle sig velkommen på Nørrebro, siger Christian Bondorff.

Faste rammer efterlyses

Naboerne på Nørrebro opfordrer blandt andet Københavns Borgerpræsentation, Københavns Kommune og den fond, som ønsker at købe huset for at forære det til de unge, om at sætte faste rammer op for, hvordan Ungdomshuset skal styres.

Formålet med opfordringen er ifølge, Martin Stahl, initiativtager til protestbevægelsen, »at undgå, at endnu flere destruktive unge samles i et styreløst hus midt i hjertet af Nørrebro«.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce