Facaden på det danske konsulat i Bergen er blevet malet til med graffiti, som støtter Ungdomshuset på Nørrebro.
Foto: Mathias Hunskår Furevik

Facaden på det danske konsulat i Bergen er blevet malet til med graffiti, som støtter Ungdomshuset på Nørrebro.

Danmark

Ungdomshushærværk mod konsulat i Bergen

Ukendte gerningsmænd har malet graffiti på det danske konsulat i den norske by Bergen.

Danmark

Store, spraymalede røde bogstaver på det danske konsulat i Bergens facade vidner om, at det københavnske Ungdomshus har støtte uden for landets grænser.

»Ungeren blir!! All fascisme skal knuses«, har ukendte gerningsmand skrevet på konsulatets mur natten til søndag.

På konsulatets røde skilt, er der malet »69« - Ungdomshusets adresse på Jagtvej i København - med sort maling, og ved indgangen står skrevet »ungeren blir« med sorte bogstaver.

Lokale gerningsmænd

»Jeg synes, det er frygteligt irriterende«, siger vicekonsul Bente Frimann Dahl.

»Det får ikke nogen betydning, at de gør det. Og jeg fatter ikke, at de gider bruge deres tid på at tage herop og male på huset«, siger vicekonsulen og henviser til, at konsulatet ligger 25 minutters gang fra byens centrum.

Hun vil til formiddag anmelde hærværket til politiet.

»Mere kan vi ikke gøre. Andet end at male det over. Det gør vi, så snart vi får fat i maleren«, siger Bente Frimann Dahl.

Der er ingen, der har set hærværksmændene udføre graffitien, men ifølge vicekonsulen er de »helt sikkert fra Bergen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce