Vi sikrer hinanden i tilfælde af dødsfald, men skilsmisse tøver vi med at se på.
Foto: FRANDSEN FINN

Vi sikrer hinanden i tilfælde af dødsfald, men skilsmisse tøver vi med at se på.

Forbered skilsmissen, mens I er lykkelige

Hvem skal blive i huset, og hvor skal den anden så bo? Lav en aftale om det, mens kærligheden stadig er hot.

Danmark

Overvej hvad der skal ske, hvis I skal skilles, mens I stadig elsker hinanden.

Det er rådet fra flere rådgivere til gifte og folk i parforhold.

Rådet kommer, efter en rapport fra Statens Byggeforskningsinstituts viser, at boligsituationen for fraskilte er umulig.

Den, som flytter fra familien, ender ofte i en dyr og dårlig midlertidig bolig.

Lav en aftale Derfor bør man have overvejet, hvad der skal ske, hvis man går fra hinanden.

Men det gør de færreste - og det selv om hele 40 procent af alle ægteskaber og papirløse forhold ender med et brud.

»Det ville være sundt, hvis man skrev en håndfæstning, som man kunne tage frem«, siger Ellen Hansen fra Boligfonden for enlige mødre og fædre - en social hjælpeorganisation, som hælper enlige forsøgere med boligproblemer.

»Hvis man har været meget konkret, mens man elsker hinanden. Selvfølgelig ville man kunne løbe fra den igen. Men chancen for at gå fra hinanden på en ordentlig måde er større, hvis man seriøst har kigget hinanden i øjnene og lavet en aftale«.

Skrives op til en bolig
Hvis man aftaler, hvem der skal blive i den fælles bolig, er der også mulighed for, at man skriver den anden part op i boligselskaber, så man er på ventelisten, hvis uheldet er ude.

Ellen Hansen mener nemlig, at med den ny lov om tvungen fælles forældremyndighed, bliver det helt nødvendigt, at begge forældre kan tilbyde børnene et hjem.

En for midlertidig og dårlig bolig er så ikke brugbar.

Reager hvis der er en ubalance i økonomien
Også en finansiel rådgiver råder folk til at overveje, hvad der skal ske ved skilsmisse.

Når Finanshuset i Fredensborg vejleder private, indgår 'uheldige hændelser' altid i overvejelserne - og her er skilsmisse en mulig hændelse på lige fod med invaliditet og død.

Og administrerende direktør Kim Valentin tror på, at flere tager diskussionen på grund af den ny lov om pensionsdeling.

Med loven er pensioner nemlig blevet særeje, som ikke skal deles ved skilsmisse. Og eftersom mændene oftest har de største pensionsopsparinger, giver det en ubalance i økonomien.

En god flaske vin
»Hvis vi ser, der er sådan en ubalance, tager vi det op. Vi anbefaler ikke noget, men vi sætter en samtale i gang. Mit indtryk er, at folk er rimelig gode til det - de åbner en god flaske vin og får talt om det«, siger Kim Valentin.

Løsningen på ubalancen kan blive, at man for eksempel aftaler, at kvinden i tilfælde af beholder den faste ejendom.

Men selv om Kim Valentin anbefaler, at ægtepar aftaler, hvad der skal ske ved skilsmisse, er det svært at planlægge helt, understreger han.

Svært at lave holdbar aftale

Og han forstår godt, at folk kommer i klemme.

»Der er så mange ubekendte. Altså man må antage, at man bliver skilt om et vist antal år, men om man kan blive siddende i en ejerbolig, hænger jo sammen med mange ting - for eksempel ens indkomst til den tid, hvor meget gæld der er tilbage i huset og renteudviklingen. Så det er komplicerede beregninger«, siger Kim Valentin.

Han understreger i øvrigt, at det ikke nødvendigvis er ønskværdigt at sidde tilbage med den faste ejendom.

For hvis man ikke har råd til at bo der i længden, kan man være tvunget til at sælge på et ugunstigt tidspunkt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce