Integrationsministerens forslag om betalt behandling i hjemlandet bliver ingen nem sag. Sundhedssektoren i Kosova kører allerede på pumperne.
Foto: THOMAS BORBERG

Integrationsministerens forslag om betalt behandling i hjemlandet bliver ingen nem sag. Sundhedssektoren i Kosova kører allerede på pumperne.

Danmark

Kosova kan ikke behandle psykisk syge hjemsendte

Sundhedssektoren i Kosova er ikke gearet til integrationsminister Rikke Hvilshøjs (V) forslag om behandlingsgaranti til hjemsendte kosovaalbanere, vurderer Dansk Flygtningehjælp.

Danmark

I Kosova lider 25 procent af befolkningen af krigstraumer.

Den andel vil vokse, hvis integrationsminister Rikke Hvilshøjs (V) forslag om to års gratis behandling til traumatiserede kosovaalbanere bliver vedtaget.

Men sundhedssektoren i Kosova kører allerede på pumperne, oplyser generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm:

»Der er ingen tvivl om, at kapaciteten på sygehusene er for svag til at klare de udfordringer, som totalt set er i Kosovo. Det er en almindelig kendsgerning, at 25 procent af befolkningen lider af krigstraumer, og den nuværende kapacitet er helt utilstrækkelig. Så det bliver en kæmpemæssig udfordring«, siger han.

Ministeren foreslår, at de 140 svært traumatiserede flygtninge fra Kosova, der har fået afslag på asyl i Danmark, fremover vil få tilbudt to års gratis behandling i hjemlandet, betalt af den danske stat.

Usmageligt at fortsætte hjemsendelser Simon Emil Ammitzbøll (R) stiller nu spørgsmåltegn ved regeringens nye strategi.

»Vi mangler svar fra ministeren på, om det nytter noget at sende flere penge derned, hvis der ikke er det lægefaglige personale, der er brug for«, siger udlændigeordføreren fra Det Radikale Venstre.

»Det er usmageligt, at vi fortsætter hjemsendelserne, mens det stadig ikke kan lade sig gøre at få behandling i hjemlandet«, tilføjer han.

Forslag har lange udsigter
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, understreger, at regeringens forslag kræver en langsigtet indsats, der kan tage år at føre ud i livet. Han foreslår en »totrinsraket«:

»Udviklingen af sundhedssektoren sker ikke fra den ene dag til den anden. Der skal være akut medicinsk behandlig, der skal opbygges en kapacitet, og der skal igangsættes en undervisning af læger, så behandlingen kan forsætte«, siger generalsektretæren og giver et bud på tidshorisonten:

»Det tager lang tid. Typisk fire til seks år«.

Godt signal

Trods de rent praktiske problemer garantien afføder, hilser Dansk Flygtningehjælp ministerens forslag velkommen.

»Det er godt, at den danske regering nu signalerer, at de vil styrke kapaciteten og sikre at dem, der vender hjem kan få behandling«.

149 traumatiserede asylansøgere er allerede er sendt hjem siden sidste sommer.

Politiken.dk

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce