Kronprins Frederik viser her, hvor stor hans lille datter er. Hun måler 50 centimeter og vejer 3.350 gram.
Foto: Jacob Ehrbahn

Kronprins Frederik viser her, hvor stor hans lille datter er. Hun måler 50 centimeter og vejer 3.350 gram.

Kronprins Frederik: Stort at få en pige

Stolt og storsmilende kronprins Frederik mødte pressen på Rigshospitalet efter fødslen af sin lille datter.

Danmark

»Det var lige så fantastisk og smukt som første gang, men der var måske lidt mere overblik fra farens side«.

Kronprins Frederik strålede, da han mødte en horde af pressefolk i vestibulen på Rigshospitalet - halvanden time efter, at han blev far for anden gang.

Mere til stede Kronprinsen var afslappet klædt i lilla skjorte og beige lærredsbukser, mens han beredvilligt svarede på spørgsmål.

Kronprinsen udtalte blandt andet, at han var mere til stede denne gang, fordi han havde prøvet det hele en gang før.

Han oplyste, at den nyfødte har ganske meget hår.

På spørgsmålet om, hvem datteren ligner mest, svarede Frederik kækt: »Hun ligner mest en baby«.

'Stort med en pige'
Da kronprinsen blev spugt, hvad han sagde til, at det blev en pige, sagde han med et smil:

»Jeg har det rigtig stort med, at det blev en pige«.

Frederik afslørede, at hverken han eller kronprinsessen kendte barnets køn på forhånd.

Han oplyste videre, at fødslen tog cirka seks timer. Samt at han - ligesom da prins Christian blev født - klemte en tåre.

Mary har det godt

Kronprins Frederik sagde også, at kronprinsessen har det godt.

»Hun ligner en nybagt mor, meget moderlig, fuld af kærlighed«, sagde kronprins Frederik.

Kronprinsen kunne fortælle, at dronning Margrethe var 'ellevild' over nyheden om, at hun nu skal være farmor til en pige.

Endelig svarede han bekræftende på spørgsmålet om, kronprinsparret har tænkt på et navn.

»Ja, det kan jeg ikke udelukke. Men det får De ikke«, sagde kronprinsen, inden han forlod seancen, overlod scenen til fødeholdet og skyndte sig tilbage til sin kone og sin nyfødte datter.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce