44-årig mand druknet i Silkeborgsøerne

Fundet livløs på bunden af Almind Sø.

Danmark

En 44-årig mand druknede torsdag eftermiddag i Silkeborgsøerne under en dykkertur med sin svoger, oplyser politiet i Silkeborg.

Da redningsmandskabet dukkede op, fandt de den 44-årige liggende på under tre meters dybde på bunden af Almind Sø, mens svogeren lå dybt chokeret på en nærliggende badebro. Begge mænd var iført dykkerudstyr.

Omkringstående personer sprang hurtigt i vandet og hjalp redningsfolkene med at hive den 44-årige i land. Men hans liv stod ikke til at redde, og han blev erklæret død på sygehuset en time senere.

Ifølge politiet var det ti år siden, at de to mænd sidst havde foretaget et dyk, men årsagen til ulykken kendes endnu ikke.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce