Det er i orden, at nogle præster ikikke vil indsættes af kvinder, mener biskop for Viborg Stift, Karsten Nissen.
Foto: THOMAS BORBERG

Det er i orden, at nogle præster ikikke vil indsættes af kvinder, mener biskop for Viborg Stift, Karsten Nissen.

Biskop: Præster behøver ikke give hånd til kvinder

Præster fra Folkekirkens højrefløj slipper for at give hånd til deres kvindelige kolleger, når de indsættes.

Danmark

Beskæftigelsesministeren kræver, at offentligt ansatte skal trykke hånd med det modsatte køn.

Men præster fra Luthersk Mission og Indre Mission slipper for at give hånd til kvindelige præster i forbindelse med deres indsættelse i Folkekirken.

»Et par gange har jeg ordineret en præst, som tilhører den yderste højrefløj. Her mener man ud fra samvittighed og en læsning af Det Ny Testamente, at præsteembedet er forbeholdt mænd. Derfor vil de i ritualet ikke give hånd til kvindelige præster. Det er et syn, jeg ikke deler, men ved de to ordinationer har jeg taget det hensyn«, siger biskop for Viborg stift, Karsten Nissen til politiken.dk.

Biskoppen udpeger mandlige præster I ordinationen skal nye præster give hånd til biskoppen og fire læsende præster for at besegle præsteløftet. De fire assisterende præster udpeges af biskoppen, og typisk deltager en eller flere kvindelige præster.

Men biskoppen har i to tilfælde undladt at benytte kvindelige præster i ritualet. For at sikre mangfoldigheden i den danske folkekirke, siger han.

»Jeg vil gerne tage det hensyn, for vi skal være her alle sammen. Det er et af folkekirkens kendemærker, at vi har sådan en frihedstradition«, siger Karsten Nissen.

Han sammenligner hensynet med, at nogle præster heller ikke vil vie homoseksuelle eller fraskilte. Forskellighederne skal der være plads til - de er med til at holde sammen på Folkekirken, siger biskoppen.

»Offentligt ansatte skal give hånd«

I langt de fleste tilfælde er Folkekirkens præster statstjenestemænd.

Og alle offentligt ansatte skal give hånd, krævede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i Politiken 4. maj. Udtalelsen faldt i forbindelse med debatten om Enhedslistens Asmaa Abdol-Hamids holdning om ikke at give hånd til mænd samt sagen om den burkaklædte dagplejer i Odense Kommune.

»Når man er offentligt ansat og udfører sit arbejde, så skal man kunne se ansigtet på den pågældende. Og den pågældende skal hilse på folk med håndtryk, hvad enten de er mænd eller kvinder«, sagde Claus Hjort Frederiksen og fortsatte:

»Vi kan ikke acceptere, at man skelner mellem folk i de situationer, og det er ikke op til folks forgodtbefindende selv at afgøre, hvem de vil hilse på. Eller om de vil vise deres ansigt. Det er bare et krav«.

Politikere skal blande sig udenom
I Viborg stift siger biskoppen, at politikerne er velkomne at give deres holdning med om den 20 år gamle praksis. Men de skal ikke begynde at lovgive, siger han.

»Hvis det rejses i stiftet, må vi finde ud af, om nogen synes, det er problematisk. Det synspunkt har jeg dog ikke mødt før. Men det er i hvert fald ikke en sag for politikere, for det er biskoppen, der afholder ordinationen«, understreger Karsten Nissen.

Han anslår at have ordineret 100 præster i den tid, han har været biskop, hvoraf to altså har fået lov til at undgå håndspålæggelse af kvindelige præster.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce