Foto: MIRIAM DALSGAARD
Danmark

Terror-t-shirts er stadig i handlen

Tøjfirmaet Fighters and Lovers skal for retten for at støtte oprørsbevægelser på EU's terrorliste. Trøjerne er dog stadig i handlen.

Danmark

Det er stadig muligt at købe en T-shirt med logo for oprørsbevægelserne PFLP i Palæstina og FARC i Colombia.

Tøjfirmaet Fighters and Lovers bag de omstridte T-shirts har solgt rettighederne til dem, mens direktøren og tre andre afventer en retssag om at støtte organisationer, der står på EU's terrorliste.

De fire er nu blevet tiltalt efter den hårde terrorparagraf. De benytter anledningen til at invitere justitsminister Lene Espersen (K) til en chill-out-fest onsdag på Nørrebro i København.

Hun har brug for at komme ned på jorden, siger de. Underforstået har de svært ved at tage anklagen alvorligt.

Omfattet af terrorismeparagraf Men det gør anklagemyndigheden. Ifølge rigsadvokaten har de to bevægelser begået 'handlinger, der må anses for omfattet af straffelovens paragraf 114 om terrorisme'.

Salget af T-shirts foregik via Fighters and Lovers´hjemmeside, der blev lukket, da politiet blev opmærksom på salget i februar 2006. En del af overskuddet af salget var tiltænkt PFLP og FARC, men forinden blev pengene - 24.000 kr. - beslaglagt.

»Det var tanken at bruge pengene til at starte trykkerier i Palæstina og Colombia, men det må jeg ikke«, siger direktør Michael Schølard.

Politiet er vidende

Han har videresolgt rettighederne til firmaets navn og design af T-shirt til firmaer i Polen, Frankrig, Italien og herhjemme.

»Man kan stadig købe sig en T-shirt på Sankt Hans Torv, det er politiet vidende om«, oplyser han.

Sagen kommer for Københavns Byret til september.

»Så må det vise sig, hvad man har lov til«, siger Michael Schølard.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce