Nørrebro-beboere demonstrerer mod ballademagere

Beboere på Nørrebro vil kæmpe sammen mod urolighederne i bydelen.

Danmark

Skrid! Lad være med at brænde vores bydel af!

Det er en af parolerne, når et netværk af utilfredse beboere på Nørrebro torsdag demonstrerer mod urolighederne i området. Tre netværk har slået sig sammen i fælles protest.

»Vi vil ikke finde os i, at der kommer en gruppe destruktive unge og brænder vores bydel af«, siger Martin Stahl fra pressegruppen.

Demo uden vold
Han tror ikke, at moddemonstrationen vil provokere de unge så meget, at de begynder at kaste med sten og flasker mod beboerne. Og han mener heller ikke, at de ved at gå på gaden forfalder til uromagernes niveau.

»Forskellen er, at vi ikke bruger vold. Hvis vi gør noget, bliver det at bruge vandballoner for at slukke bål. Vi ligger lige en tand over deres niveau - men vi bliver jo nødt til at tale deres sprog«, siger Martin Stahl.

Det er os der bor her
Ikke nok med at beboerne nu vil benytte sig af de unges metoder - de stjæler også deres slogan: Reclaim the Streets - dog med tilføjelsen: Det er rent faktisk os, der bor her.

Succeskriteriet for torsdagens moddemonstration er 200 til 250 fremmødte til demonstrationen, der starter ved Nørrebros Runddel klokken 17 - på den modsatte side af Ungdomshuset, vel og mærke.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce