Politi: Unge med gasmasker bliver anholdt

Ungdomshusaktivister vil blive anholdt, hvis de bruger gasmasker under aktionen foran Københavns Rådhus, fastslår Københavns Politi.

Danmark

Aktivisterne fra det tidligere Ungdomshus på Jagtvej i København har købt hundredvis af gasmasker forud for en aktion mod Københavns Rådhus.

Men de kan godt spare sig. Københavns Politi agter at anholde alle de unge, som tager gasmaskerne på.

»Man overtræder maskeringsforbuddet, hvis man bruger gasmasker i forbindelse med en demonstration«, siger talsmand Flemming Steen Munch fra Københavns Politi.

Ungdomshusaktivisterne vil belejre rådhuset 3. april, mens Københavns Borgerrepræsentation holder møde om et fremtidigt ungdomshus, og de nægter at flytte sig, før der er fundet en afløser til ungdomshuset på Jagtvej 69.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce