VU'ere fra Københavns havde bedyret, at de ville besætte det kommende ungdomshus på Dortheasvej. Met af alt var der tale om en stille happening.
Foto: Jens Dresling

VU'ere fra Københavns havde bedyret, at de ville besætte det kommende ungdomshus på Dortheasvej. Met af alt var der tale om en stille happening.

Husbesættelse blev en stille happening

Venstres Ungdom i København dansede lancier under såkaldt 'besættelse' af det kommende ungdomshus.

Danmark

Det var en beskeden flok fra Venstres Ungdom i København, der mødte op ved kulturhuset på Dortheavej i dag.

Tidligere på dagen bedyrede VU'erne, at de ville besætte bygningen som konsekvens af, at Københavns Kommune har tænkt sig at overdrage dele af kulturhuset til et nyt ungdomshus.

Godt ti VU'ere var at se på stedet i eftermiddag, da politiken.dk kiggede forbi. Cirka dobbelt så mange autonome var også troppet op.

En afdæmpet happening

Situationen forløb dog fredeligt og uden konfrontationer mellem de to grupper, forklarer den centrale vagtleder ved Københavns Politi.

Politiet betegner den såkaldte besættelse som en slags 'happening'.

VU'erne dansede angiveligt lancier på stedet, mens de autonome unge valgte at nøjes med at se til.

VU'erne er her til aften ved at forlade Dortheavej. Politiet har for en sikkerheds skyld valgt at blive på stedet, indtil alle VU'ere er væk.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce