Statistikken viser, at de unge har svært ved at få bolig inden for Christianias mure.
Foto: JENS DRESLING

Statistikken viser, at de unge har svært ved at få bolig inden for Christianias mure.

Danmark

Christiania bliver gråt og gammelt

Christiania er fyldt med midaldrende beboere, mens de unge er trængt på fristaden, viser statistik.

Danmark

Fristaden Christianias indbyggere bliver mere og mere grå i toppen.

Ifølge ny statistik er en typisk christianit er en mand mellem 40 og 60 år med en indkomst på 160.000 kroner om året.

Bag væggene i Christianias skæve og hjemmebyggede huse er hele 45 procent af beboerne 40-60 år.

Det er en næsten dobbelt stor andel af midaldrende beboere som i resten af København. Især enlige mænd er overrepræsenteret inden for Christianias mure.

Og mens de gråhårede christianitter breder sig, er unge efterhånden en trængt gruppe på fristaden. I København er andelen af 18-35-årige næsten dobbelt så stor som i fristaden, hvor 22 procent af beboerne er unge.

Byggestop har stoppet ungdomsboliger Ifølge de unge christianitter, som politiken.dk har talt med, er der en naturlig forklaring på de skæve tal.

Blandt andet har det haft betydning, at staten igennem flere år har forsøgt at begrænse tilflytningen til fristaden ved at stoppe for nye byggerier og for udstedelse af de brugstilladelser, der gør det lovligt at have adresse på fristaden.

»Der har været byggestop jeg ved ikke hvor længe. Så der har ikke rigtig været mulighed for at udvikle nye boliger til unge. Vi har jo ikke fået lov til at slå så meget som et søm i«, siger 29-årige Maria, der ikke vil fortælle sit efternavn.

Hun har boet på Christiania i halvandet år, og hendes adgangsbillet til en bolig blev det, hun kalder »den nemme løsning« - at flytte sammen med kæresten, der allerede er christianit.

Kommer mange unge på fristaden
Maria kan slet ikke genkende, at Christiania skulle være blevet et reservat for midaldrende mænd.

»Nej, der kommer jo så mange udefra. Der er masser af ung energi, fordi Christiania er så brugt et område af mange mennesker. Christiania er ikke kun dem, der bor her. Det er også alle de mennesker, der kommer her«, siger hun.

Vi fanger hende under et halvtag, hvor en regnbyge har sendt hende og hendes venner i ly. Udenfor står regnen ned i stænger, under halvtaget ligger røgen fra cigaretter og joints tæt.

Christianitterne bestemmer selv
En ung mand er så uenig i det støvede, gamle billede, statistikken maler over området, at han blander sig. Han hedder Jiri og er bassist i et »syvmands Christiania-orkester, hvoraf ingen bor på Christiania«.

»Man skal huske på, at det er konsensus-demokrati herude. Det er ikke sådan, at man får tilsendt en lejekontrakt og så er inde. Det handler om, hvem fællesskabet vælger at tildele boligerne til, når de bliver ledige«.

Selv har han søgt ind i fristadens boliger flere gange. Desværre uden held.

»Men de boliger, jeg har søgt på, er alle blevet givet til andre unge mennesker. Det synes jeg er meget rart at vide«, siger han.

Kræver brugstilladelse at flytte ind
Med vedtagelsen af Christianialoven satte Folketinget fra 2005 en stopper for, at christianitterne selv kunne bestemme, hvem der flyttede til området.

Siden da har alle beboere skullet have en brugstilladelse fra Slots- og Ejendomsstyrelsen for at bo lovligt på området, og tilladelsen udstedes kun til børn af christianitter, når de fylder 18 år og allerede bor på området.

For christianitterne har statens styring af brugstilladelser virket som en provokation, og mange er flyttet ind uden tilladelse. Det fortæller christianitten Johannes Brandt på 28 år.

»Der bor mange flere unge mennesker herude end der står i statistikken«, siger han.

»Tallene er komplet misvisende, for de tager kun højde for dem, der bor illegalt. Men for eksempel vælger mange unge mennesker at bo sammen på meget lidt plads i kollektiver, og den slags figurerer ikke i myndighedernes tal«.

Unge flytter ind
For nylig har retten givet staten medhold i, at Slots- og Ejendomsstyrelsen lovligt kan sætte tre unge christianitter på porten, fordi de bor på fristaden uden brugstilladelse. Den dom har ikke fremmet de unges lyst til at søge om tilladelser, siger Johannes Brandt. Men der er masser af unge i fristadens boliger, forsikrer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I de tre år, jeg har boet på Christiania, har det været unge mennesker, der er flyttet ind, når der var noget ledigt. Christiania vil jo også gerne have en beboersammensætning, der afspejler resten af samfundet«, siger den unge christianit.

Føler sig chikaneret

Spørgsmålet om brugstilladelser er fortsat årsag til strid mellem Christianitter og Staten.

For kort tid siden sendte Slots- og Ejendomsstyrelsen breve ud til omkring 70 christianitter, som ikke har brugstilladelse.

De fleste af dem er var unge, der fyldte 18 og dermed blev myndige, men som stadig bor hos deres forældre.

Ifølge Slots- og Ejendomsstyrelsen er det ren formalia at få deres tilladelser på plads. Det er Johannes Brandt bestemt ikke enig i.

»Det er ikke en formalia-sag. Det er en ualmindelig grov provokation, at Slots- og Ejendomsstyrelsen sender breve til folk, der har boet her hele deres liv, og skriver, at de bor her ulovligt. Det er ren og skær chikane. De sidder ved forhandlingsbordet og smiler til os, samtidig med, at de kører chikane«, mener han.

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce